Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø kan nu sammenlignes med nationalt gennemsnit

Oprettet den 14. aug 2020 - Foto: Thomas Tolstrup

Hvordan ser arbejdspladsens psykosociale arbejdsmiljø ud sammenlignet med et nationalt repræsentativt gennemsnit for erhvervsaktive personer i Danmark? Det kan man nu få svar på, når man har målt sit psykosociale arbejdsmiljø med NFA’s DPQ-Arbejdspladsskema ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’ og sammenligner med nye referencetal, der offentliggøres i et notat i dag.

DPQ-Arbejdspladsskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’ er et spørgeskema, der er udviklet af forskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Det er specifikt udviklet til arbejdspladser, der ønsker at måle deres psykosociale arbejdsmiljø.

Spørgeskemaet kan frit downloades fra NFA’s hjemmeside (se nedenfor) og bruges af både små og store private og offentlige arbejdspladser. Men for at gøre resultaterne af målingerne ekstra brugbare, er det en fordel at have noget at sammenligne med.

Forskerne fra NFA gik derfor i efteråret 2019 i gang med at indsamle nationale data om det psykosociale arbejdsmiljø ved brug af DPQ-Arbejdspladsskemaet, som blev udsendt til ca. 12.000 beskæftigede. Ca. 5.000 besvarede skemaet, hvorefter de indsamlede data er blevet bearbejdet.

Nationale data udgives i et notat

De nye nationale data udgives i dag i et notat, der kan bruges af arbejdspladser, der anvender DPQ-Arbejdspladsskemaet, og som ønsker at sammenligne resultatet med det nationale gennemsnit. En sammenligning kan nemlig give arbejdspladserne nyttig viden om, hvilke styrker og udfordringer de har i det psykosociale arbejdsmiljø, og det er et godt afsæt for det videre arbejdsmiljøarbejde.

- De nationale sammenligningsdata bidrager til at få dialogen om arbejdsmiljøet i gang. Er der nogle områder, hvor arbejdspladsen ligger bedre end det nationale gennemsnit, og er der nogle områder, hvor man ligger dårligere? Denne viden kan bruges til at udpege nøjagtigt de områder, hvor man kan gøre en indsats, der enten kan dreje sig om forhold, man gerne vil forbedre eller om forhold, man beslutter sig for at holde fast i, fordi det fungerer godt, siger seniorforsker Thomas Clausen, NFA, som har stået i spidsen for projektet.

Forskere udvikler også procesværktøj

De nationale sammenligningsdata er blevet indsamlet i forbindelse med et større projekt, der drejer sig om at udvikle et procesværktøj, der kan understøtte arbejdspladsernes indsatser med at følge op på resultaterne fra en undersøgelse med DPQ-Arbejdspladsskemaet.

Når man har sammenlignet med referencetallene, kan opfølgningen bestå i at omsætte resultaterne fra undersøgelsen til konkrete forbedringer af de psykosociale arbejdsmiljø.

-Når man har udpeget de arbejdsmiljøområder, hvor man gerne vil gøre en indsats, er det vigtigt, at kolleger og ledere grundigt drøfter, hvordan problemerne fremtræder konkret i det daglige på arbejdspladsen, hvad man skal gøre for at løse dem, og hvilke medarbejdere, der især har et medansvar for at få sat gang i processen, siger Thomas Clausen og fortsætter:

-NFA er netop nu i gang med at udvikle procesværktøjet, som kan hjælpe arbejdspladserne igennem denne vanskelige del af processen med at følge op på resultaterne fra en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø med DPQ-Arbejdspladsskemaet.

Om dataindsamlingen

  • NFA har udsendt DPQ-Arbejdspladsskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’ til en stikprøve af befolkningen på 12.222 arbejdstagere i Danmark.
  • Stikprøven blev udtrukket i e-Indkomstregistret, der indeholder oplysninger om lønudbetalinger til borgere i Danmark.
  • Stikprøven blev inddelt indenfor 19 overordnede branchegrupper.
  • Undersøgelsen startede i oktober 2019 og blev afsluttet i starten af januar 2020. Deltagerne blev kontaktet via et brev i e-Boks, og der blev udsendt fire påmindelser i dataindsamlingsperioden.
  • Svarpersoner, der ikke havde adgang til e-Boks blev kontaktet pr. brev.
  • Forskerne fik helt eller delvist svar fra 5.046 deltagere, hvilket giver en svarprocent på 41,3.
  • De indsamlede data er blevet vægtet i forhold til branchegruppe, alder og køn. De resultater, der præsenteres i det nedenstående notat kan derfor betragtes repræsentative for arbejdstagere i Danmark.

Udviklingen af DPQ-Arbejdspladsskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’

DPQ-Arbejdspladsskemaet er blevet udviklet af forskere på NFA i en række trin:

  1. Forskerne interviewede medarbejdere på en lang række arbejdspladser inden for forskellige
    brancheområder for at finde ud af, hvilke spørgsmål og arbejdsmiljøtemaer, der skulle indgå i et tidssvarende spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø.
  2. De udpegede spørgsmål og temaer blev analyseret og valideret videnskabeligt.
  3. Arbejdsmarkedets parter bidrog til udvælgelsen af de arbejdsmiljøtemaer, der indgår i DPQArbejdspladsskemaet.
  4. Arbejdsmarkedets parter var med til at beslutte, at der skulle udarbejdes nationale referencetal, som den enkelte virksomhed eller arbejdsplads kan sammenligne sig med.
  5. Spørgeskemaet og dets resultater er på grund af referencetallene sikret at få yderligere værdi, og fordi det er baseret på de udvalgte temaer, er det relevant for både ledere og medarbejdere på arbejdspladser i Danmark.

Find notatet med alle referencedata

Data, der er repræsentative for arbejdstagere i Danmark, er nu offentliggjort på NFA’s hjemmeside og kan frit tilgås af interesserede brugere.

Find notatet her: 'DPQ-Arbejdspladsskema. Nationale referencetal, NFA, 2020'.

Find DPQ-Arbejdspladsskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’

Dansk Psykosocialt Spørgeskema-DPQ-Arbejdspladsskemaet. 

Læs mere om DPQ-spørgeskemaet i rapporten

’Dansk Psykosocialt Spørgeskema. Et spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø’.

Læs mere om DPQ-spørgeskemaet i den videnskabelige artikel

Clausen T, Madsen IEH, Christensen KB, Bjorner JB, Poulsen OM, Maltesen T, Borg V and Rugulies R. The Danish Psychosocial Work Environment Questionnaire (DPQ): Development, content, reliability and validity. Scand J Work Environ Health 2019;45(4):356-369 doi:10.5271/sjweh.3793 

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Thomas Clausen, NFA.