Høje fysiske krav i arbejdet medfører væsentligt færre år med arbejde

Oprettet den 13. maj 2020

Lønmodtagere med høje fysiske krav i arbejdet har væsentligt færre år med arbejde og væsentligt flere år som ledige og på sygedagpenge, når de sammenlignes med personer med et lavt niveau af fysiske krav i arbejdet. Det viser et nyt studie, der er udarbejdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø i samarbejde med forskere fra det finske arbejdsmiljøinstitut FIOH.

Personer i jobtyper med høje fysiske krav i arbejdet kan være særligt udfordret i arbejdslivet. Derfor har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, i et nyt studie sat fokus på, hvordan høje fysiske krav i arbejdet påvirker lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet over et helt arbejdsliv. Det har de gjort i samarbejde med forskere fra det finske arbejdsmiljøinstitut Finnish Institute of Occupational Health (FIOH)

Resultaterne viser overordnet, at lønmodtagere med høje fysiske krav i arbejdet, har væsentligt færre år med arbejde og væsentligt flere år som ledige og på sygedagpenge, når man sammenligner med lønmodtagere med lave fysiske krav i arbejdet. 

Mere specifikt viser resultaterne for eksempel, at en 30-årig kvinde med høje fysiske krav i arbejdet i gennemsnit kan forvente 3 år mindre i arbejde, 11 måneder mere som ledig og 16 måneder mere på sygedagpenge end en jævnaldrene kvinde med lave fysiske krav i arbejdet. For en 30-årig mand er tallene henholdsvis 2 år mindre i arbejde, 12 måneder mere i ledighed og 8 måneder mere på sygedagpenge.

Første studie af sin art i verden

Studiet bygger på en undersøgelse af over 1,6 millioner danske lønmodtagere i 2014, som er fulgt i en periode på fire år indtil 2017. Opfølgningen er sket i det danske DREAM-register, der indeholder registerdata om udbetalinger af sociale ydelser i Danmark. 

I studiet benytter forskerne det internationale forskningsbegreb ”Worklife expectancy”, der kan oversættes til det ”forventede arbejdslivslængde”, og som er en beregning af den forventede tid i arbejde indtil pensionsalderen. Beregningerne på arbejdslivslængde giver, ifølge artiklen, vigtig ny viden om sammenhængen mellem fysiske arbejdsmiljøbelastninger og arbejdsmarkedstilknytningen for danske lønmodtagere. 

Udsættelsen for fysiske krav i arbejdet, er baseret på en såkaldt ’jobeksponeringsmatrice’, hvor resultater fra NFA’s Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen 2012, er bredt ud på den samlede gruppe af lønmodtagere i Danmark. Lønmodtagernes skift imellem forskellige perioder med sociale ydelser i forbindelse med sygefravær, arbejdsløshed, flexjob mv., er derefter undersøgt via en nyudviklet metode, der er udviklet på NFA, og som beregner den forventede arbejdslivslængde ud fra en avanceret forløbsanalyse.

De fysiske krav i arbejdet

Ved fysiske krav i arbejdet forstås i studiet et samlet mål på otte spørgsmål, man skal svare på, om hvorvidt man har arbejde, der kræver følgende:

  1. at stå på samme sted,
  2. arbejde i foroverbøjet stilling,
  3. vrid og bøj i ryggen flere gange i timen,
  4. arbejder med armene til eller over skuldrehøjde,
  5. gentagne armbevægelser mange gange i minuttet,
  6. sidde på hug eller ligger på knæ,
  7. skubbe eller trække
  8. bære eller løfte. 

Studiet deler de fysiske krav i arbejdet op i kategorierne lav grad, medium grad og høj grad af fysiske krav i arbejdet, men der deles ikke op i jobgrupper eller fagområder.

Resultaterne kan derfor ikke sige noget direkte om disse jobgrupper eller fagområder. I studiet nævnes de ti største jobgrupper med den højeste grad af fysiske krav i arbejdet, fordelt på mænd og kvinder.

Jobgrupper med flest ansatte med høje fysiske krav i arbejdet

For mænd er de fem jobgrupper med flest ansatte med høj grad af fysiske krav er, prioriteret efter størrelse for mænd, 

  1. tømrere og snedkere, 
  2. murere og tilsvarende, 
  3. operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler, 
  4. malerarbejde og tilsvarende og
  5. kokkearbejde. 

For kvinder er jobgrupperne:

  1. rengøring i kontorer, hoteller og tilsvarende,
  2. operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler, 
  3. nærings- og nydelsesmiddelområdet, 
  4. operatørarbejde ved fremstilling af plast og 
  5. kokkearbejde.

Læs den videnskabelige artikel

Samarbejde

Artiklen er udarbejdet af forskere fra

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
  • Finnish Institute of Occupational Health (FIOH).

Yderligere oplysninger

Statistiker, ph.d. Jacob Pedersen, NFA, jpe@nfa.dk eller +45 21 81 45 92   

Professor Lars Andersen, NFA, lla@nfa.dk eller +45 21 80 74 40

Forsknings- og analysechef Peter Linde, NFA, pli@nfa.dk