Hvorfor giver fysisk aktivitet på arbejdet ikke samme hjertekar-sundhed som fysisk aktivitet i fritiden?

Oprettet den 3. sep 2020

Hvordan kan det være, at fysisk aktivitet på arbejdet ikke giver samme hjertekar-sundhed som fysisk aktivitet i fritiden? Det er et videnskabeligt paradoks, som fire professorer inden for arbejdsmiljø og sundhed, giver deres bedste faglige svar på i form af 6 mulige grunde.

Fysisk aktivitet forbedrer helbredet og er livsforlængende. Det er veldokumenteret og velkendt viden. Men kun når det gælder fysisk aktivitet i fritiden. Når det gælder fysisk aktivitet på arbejdet er der stigende evidens, bl.a. fra arbejdsmiljøforskningen fra NFA, at dette i stedet kan øge risiko for dårligt helbred, hjertekarsygdom og tidlig død. 

Det indlysende spørgsmål er derfor: Når fysisk aktivitet er så sundt, hvordan kan det så være, at de personer, der har den højeste fysiske aktivitet på arbejdet, er dem med den korteste forventede livslængde? 

Det er nemlig sådan det forholder sig ifølge professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Han peger på, at der er tale om et vaskeægte paradoks, som forskerne – lige siden det gik op for dem, at det måske forholdt sig sådan – har testet i en række forskellige befolkningsstudier inden for de senere år.

Overraskende resultater af sygeplejerskestudie

Forskerne fulgte bl.a. en stor gruppe sygeplejersker, der har meget fysisk aktivitet på jobbet og derfor var relevante at undersøge: 

- Vi fulgte sygeplejerskerne i registre over en periode på 15 år for at se om de udviklede hjertekarsygdom eller døde af sygdommen. Og resultatet var overraskende i forhold til, om deres fysiske aktivitet foregik i fritiden eller på jobbet. De sygeplejersker, der havde en stillesiddende livsstil i fritiden, havde den højeste risiko for iskæmisk hjertesygdom i forhold til de mest aktive, mens det var lige omvendt på jobbet, siger Andreas Holterman og han forklarer, at iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod.

Derudover findes der et meget omtalt internationalt review, som omfatter næsten 200.000 personer, og som også viser, at høj fysisk aktivitet på arbejdet giver en betydelig øget risiko for tidlig død, men kun blandt mænd. Når det gjaldt kvinder, fandt forskerne bag studiet derimod ikke en forøget risiko for tidlig død på grund af høj fysisk aktivitet på arbejdet, men man fandt heller ikke nogen forebyggende gavnlig effekt.

Bedste faglige bud på paradokset

Professor Andreas Holtermann og tre af hans udenlandske professorkollegaer har på baggrund af den nye viden forsøgt at give deres bedste faglige bud på, hvorfor fysisk aktivitet på arbejdet kan føre til sygdom, mens fysisk aktivitet i fritiden fremmer sundheden. Deres forklaring, som omfatter 6 mulige grunde til, at det forholder sig sådan, er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Journal of Sport and Medicine’, og pointerne gengives nedenfor (i grafik og faktaboks). 

- Det er vigtigt at sige, at de seks faglige hypoteser stadig kun er mulige forklaringer på paradokset om fysisk aktivitet, som endnu ikke er afprøvet i stærke videnskabelige studier. Det opfordrer vi derfor kraftig til, at nogle af vores forskerkollegaer inden for feltet kunne tænke sig at bidrage til, siger Andreas Holtermann. 

6 faglige hypoteser om det fysiske aktivitetsparadoks

Illustrationen viser seks faglige hypoteser, der kan forklare paradokset om fysisk aktivitet i på jobbet versus fysisk aktivitet i fritiden. De seks hypoteser er uddybet i teksten nedenfor.

1. Fysisk aktivitet på jobbet foregår med for lav intensitet eller varer for lang tid til at forbedre kondition og hjertekar-sundhed 

  • På arbejdet arbejder man ofte med moderat fysisk intensitet i løbet af en 8-timers arbejdsdag, og det er ikke tilstrækkeligt til at forbedre konditionen, da det kræver fysisk aktivitet af relativ høj intensitet, dvs. så det giver høj puls. Den anbefalede grænse for anstrengelse og træthed i arbejdet kan derfor overtrædes, hvilket over længere tid kan nedsætte hjertekar-sundheden.
  • I fritiden foregår den fysiske aktivitet tit med en tilstrækkelig høj intensitet til at forbedre konditionen og hjertekar-sundheden.

2. Fysisk aktivitet på jobbet hæver den gennemsnitlige puls hen over døgnet 

  • På arbejdet udfører man i fysisk krævende jobs fysisk aktivitet over 7 eller 8 timer hver dag, i form af manuelt arbejde. Det, der sker ved fysisk aktivitet, er en stigning i antallet af hjerteslag per minut, dvs. pulsen stiger, så hjertet kan pumpe tilstrækkeligt blod ud til de arbejdende muskler. Fysisk aktivitet over flere timer i arbejdet øger det derfor pulsen det meste af dagen, og dermed får man en forhøjet gennemsnitlig puls over døgnet, hvilket er veldokumenteret at øge risikoen for hjertekar-sygdom.
  • I fritiden foregår den fysiske aktivitet som regel over kortere tid (fx 1 time eller mindre) og har en højere intensitet. Det fører til en relativt kortvarig stigning af pulsen og med et efterfølgende fald i hvilepulsen. Dette betyder en lavere gennemsnitlig puls hen over døgnet, hvilket reducerer risikoen for hjertekar-sygdom.

3. Fysisk aktivitet på jobbet, der omfatter tunge løft eller statiske positioner, forhøjer blodtrykket

  • På arbejdet kræver tungt løfte- og bærearbejde og lange statiske kropspositioner, som fx at arbejde med hævede arme over skulderhøjde, en betydelig muskelkraft. Det kan føre til, at blodårene klemmes sammen, som man fx kender når man bliver rød i hovedet af at bære noget tungt. Et sådant arbejde betyder derfor, at blodtrykket stiger. Hvis man udfører denne type aktiviteter flere timer daglig, vil det betyde, at man har et forhøjet blodtryk, mens det står på. Fysisk aktivitet på arbejdet kan dermed føre til et forhøjet gennemsnitlig blodtryk henover døgnet, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdom.
  • I fritiden er aktiviteterne som regel dynamiske eller med tilstrækkeligt jævnlige pauser, hvilket derfor ikke medfører den samme stigning i blodtrykket. Dynamiske aktiviteter af højere intensitet medfører desuden efterfølgende et fald i blodtrykket i flere timer efter aktiviteten. Fysisk aktivitet i fritiden fører dermed til et lavere døgnblodtryk, hvilket gavner hjertekar-sundheden.

4. Fysisk aktivitet på jobbet foregår ofte uden tilstrækkelig hviletid 

  • På arbejdet kan lange perioder med fysisk aktivitet uden tilstrækkelig hvile, fx på grund af lange ugentlige arbejdstider, forårsage betydelig træthed og udmattelse og derigennem øge risikoen for hjertekarsygdom. I mange arbejdsforhold kræver arbejdet, at man er betydelig fysisk aktiv i minimum 7 timer pr. dag flere dage i træk, ofte med begrænset mulighed for at tage pauser og hvile, når behovet opstår, og dermed får kroppen ikke nødvendigvis den restitution, som der er behov for efter en større arbejdsindsats. 
  • I fritiden har man ofte mulighed for at tage de pauser og den hvile, kroppen har behov for, når man har lavet fysisk aktivitet. Derfor gavner fysisk aktivitet hjertekar-sundheden. Effekten af ekstremt langvarig træning (overtræning) kan give de samme effekter, som kan komme af lange perioder med fysisk aktivitet uden tilstrækkelig hvile på jobbet.

5. Fysisk aktivitet på jobbet udføres ofte med lavere indflydelse og selvbestemmelse end i fritiden

  • På arbejdet bestemmer man typisk mindre selv og har lavere indflydelse på den fysiske aktivitet end i fritiden. Det kan føre til, at man udfører den fysiske aktivitet med for høj intensitet, i samme monotone arbejdsstilling, med for få pauser, og/eller arbejder fysisk i længere tid, end hvad kroppen har godt af (fordi den ikke kan restituere sig). Er kroppen desuden ens primære ”værktøj”, så skal den fysiske aktivitet ofte udføres mere eller mindre på samme måde og med samme hastighed hver dag for at holde produktionen i gang. Over tid kan det føre til overbelastning af hjertekar-systemet, hvilket igen potentielt, over længere tid, kan føre til øget risiko for hjertekarsygdom. 
  • I fritiden kan man derimod typisk tage en rolig gå- eller cykeltur, hvis man føler sig utilpas, er meget træt eller har smerter i muskler og led. 

6. Fysisk aktivitet øger niveauet af inflammation i kroppen 

  • På arbejdet kan koncentrationen af visse såkaldte biomarkører for inflammation (fx C-reaktivt protein, CrP) øges helt naturligt, når man udfører fysisk aktivitet, og de forbliver på et forhøjet niveau, indtil kroppen har restitueret. Høj fysisk aktivitet over lange perioder, dvs. når man arbejder mange sammenhængende dage i træk uden tilstrækkelig hvile, kan derfor forårsage vedvarende inflammation, der potentielt kan lede til åreforkalkning og hjertekarsygdom. 
  • I fritiden vil ovenstående typisk ikke ske, med mindre man træner rigtig meget og hårdt uden tilstrækkelig efterfølgende hvile. 
  • Nyt bogkapitel om paradokset om fysisk aktivitet

Nyt bogkapitel om paradokset om fysisk aktivitet

De paradoksale helbredseffekter af fysisk aktivitet på arbejdet versus fysisk aktivitet i fritiden er beskrevet i et nyt bogkapitel, som findes i en ny bog, som er målrettet studerende og andre med interesse for arbejdsmiljø og kan læse teksten på engelsk. 

Find bogkapitlet her: Holtermann A, Coenen P, and Krause N. The Paradoxcial Health Effects of Occupational Versus Leisure-Time Physical Activity. Handbook of Socioeconomic Determinants of Occupational Health. Springer, 2020. Nature, Switzerland.

IMPACT på verdensplan

Nye guidelines: Kan fysisk aktivitet i arbejdet komme med?

Professor Andreas Holtermann, NFA, sidder i et dansk udvalg under Verdenssundhedsorganisationen WHO, hvor de arbejder på at undersøge, om fysisk aktivitet i arbejdet kan indgå i de nye anbefalinger for fysisk aktivitet. 

- Vi er ved at se på om og hvordan studier om fysisk aktivitet på jobbet eventuelt kan komme med i de nye retningslinjer/guidelines. Det er relevant at overveje med den nye viden, fordi arbejdet er det sted mange mennesker hver dag har en høj grad af fysisk aktivitet, siger Andreas Holtermann. 

De kommende WHO-guidelines er i øjeblikket i høring hos diverse interessenter og parter. 

Læs mere: Om retningslinjerne på WHO's hjemmeside.

Læs den videnskabelige editorial

Holtermann A, Krause N, van der Beek AJ, Straker L (2018). The physical activity paradox: six reasons why occupational physical activity (OPA) does not confer the cardiovascular health benefits that leisure time physical activity does. J Sports Med February 2018 Vol 52 No 3. doi.org/10.1136/bjsports-2017-097965 

Læs mere

Yderligere oplysninger

Professor Andreas Holtermann, NFA. 

Læs hele temanyhedsbrevet om forskning i arbejdsmiljøets betydning for hjertekarsygdom.