Seniorerne tilpasser sig, når kræfterne falder

Oprettet den 3. jul 2020 - Foto: GettyImages

Når kræfterne falder med alderen, bruger seniorer forskellige strategier til at forsøge at bevare balancen mellem kravene i jobbet og de ressourcer, de har til rådighed. Det kan være med til at give dem et langt og bæredygtigt arbejdsliv.

Med alderen falder vores fysiske og kognitive kapacitet, og flere vil med alderen således opleve, at belastninger fra arbejdet bliver større. Det kan påvirke arbejdsevnen, og det øger risikoen for sygdom. Derfor kan seniorer og deres arbejdspladser med fordel anvende forskellige strategier, når ressourcerne bliver mindre i den sidste del af arbejdslivet.

Selektion, optimering og kompensation

Vi bruger alle forskellige strategier til at skabe balance mellem krav og ressourcer gennem hele arbejdslivet. Det kan beskrives ved hjælp af de såkaldte SOK-strategier. SOK står for Selektion, Optimering og Kompensation:

  • Selektion: Vi selekterer opgaver til og fra i stedet for at forsøge at nå alle opgaver.
  • Optimering: Vi optimerer vores ressourcer i forhold til de opgaver, vi har udvalgt.
  • Kompensation: Vi kompenserer ved at anvende alternative metoder eller få hjælp, når vi ikke kan løse opgaverne som hidtil.

Et længere og bedre arbejdsliv med SOK-strategier

Resultater fra forskningen peger i retning af, at SOK strategier kan understøtte et længere og bedre arbejdsliv. Hidtil er strategierne kun undersøgt på individniveau. Men i et nyt forskningsprojektet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger forskerne, hvordan SOK-strategier bruges på både Individ-, Gruppe-, Ledelse- og Organisations-niveau – de såkaldte IGLO-niveauer. Og forskerne undersøger, hvad der fremmer og hæmmer brugen af strategierne.

Undersøgelsen tager afsæt i interview med medarbejdere på to mejerier og to hospitaler. Interview, der skal belyse hvilke strategier, der bruges på de forskellige IGLO-niveauer for at bevare medarbejdernes arbejdsevne og arbejdsglæde, når der er udfordringer med aldring, helbredsproblemer eller nedslidning. Derudover er der i projektet på baggrund af interviewene udviklet et spørgeskema, hvor spørgsmålene er valideret af næsten 500 respondenter.  

Prioritering og fravalg af opgaver

Deltagerne i undersøgelsen fremhæver især selektionsstrategier, hvor de fravælger eller prioriterer i deres opgaver. Her spiller den nærmeste leder en vigtig rolle i fx at fritage en medarbejder for stressfyldte eller tunge opgaver, viser besvarelserne. Organisationen/arbejdspladsen har også en vigtig rolle i at finde alternative opgaver. Kollegerne støtter hinanden ved at fordele og bytte opgaver indbyrdes, så de passer til den enkeltes styrker og begrænsninger.

Faglig opdatering og fornuftig brug af kroppen

Typiske optimerings-strategier, der ses i projektet, er at holde sig fagligt opdateret, bruge sin krop ergonomisk korrekt, dyrke motion, og få lagt en vagtplan, der giver mulighed for tilstrækkelig restitution. Her ses det igen, at den nærmeste leder er vigtig for, at det kan lade sige gøre. På gruppeniveau træner man sammen, går ture og er fælles om at vedligeholde faglig viden. Organisationen skaber rammerne for de aktiviteter, der kan styrke kroppen – fx sundhedsarrangementer – og for at vedligeholde kompetencer gennem kurser.   

Hjælpemidler og hjælp til opgaverne

De kompensations-strategier, der nævnes, er at løse sine opgaver på alternative måder, bede om hjælp, hvor kræfterne ikke slår til samt brug af hjælpemidler og behandlere, fx fysioterapeut. På gruppeniveau sker kompensation ved, at man hjælper en kollega, der ikke længere kan klare en opgave - fx når fingrene er blevet for stive til at give en indsprøjtning. Ledelses- og organisationsniveauet viser sig ikke overraskende at være afgørende for at tildele ressourcer til fx fysioterapi og indkøb af hjælpemidler.

- Den indsigt, vi får ved at se på tilpasnings-strategier på alle niveauer, giver os ny viden om, hvordan arbejdspladsen kan støtte medarbejdernes strategier. Og her kan SOK-strategier være et redskab, som arbejdspladsen kan bruge til at gennemgå IGLO-niveauerne og se, hvor de kan støtte, siger Annette Meng, NFA, der er projektleder og en af forskerne bag undersøgelsen.

Hvad hæmmer og fremmer SOK-strategier?

SOK-strategier har sine begrænsninger. En meget stram tids- og ressource-plan kan eksempelvis hæmme brugen af SOK-strategier. Det kan i praksis være svært at hjælpe hinanden, når man kun lige har tid til at nå sine egne opgaver. Og det kan være svært at finde mindre belastende opgaver, som ofte er sorteret fra.

På den anden side finder forskerne, at regler og kultur på arbejdspladsen kan fremme brug af SOK-strategier. Regler for brug af hjælpemidler understøtter kompensationsstrategier. Og politikker - om fx en rummelig arbejdsplads - støtter muligheden for at selektere ved at finde alternative jobfunktioner.

- SOK-strategier kan ikke stå alene. De kan ikke løse alle udfordringer med tids- og ressource-optimering eller fjerne smerten, hvis først kroppen er slidt og gør ondt. Men de kan være en nyttig praksis, som man med fordel kan benytte hele arbejdslivet som en del af det at passe på sig selv og hinanden, siger Iben Louise Karlsen, NFA, en anden af forskerne bag undersøgelsen.

Hvad siger sygeplejerskerne selv?

Se svar fra sygeplejersker i forbindelses med validering af IGLO-spørgeskemaet.

Læs mere

Læs hele NFA's temanyhedsbrev 'Seniorer - et langt og bæredygtigt arbejdsliv´.

Yderligere oplysninger

Forsker Annette Meng, NFA.