Støv fra danske svinestalde indeholder mange andre bakterier end MRSA

Oprettet den 17. feb 2020 - Foto: GettyImages

Et nyt studie viser, at mange andre bakterier end MRSA gemmer sig i støvet fra danske svindestalde. Nogle af dem kan give infektioner hos mennesker med et svækket immunforsvar.

De senere år har den videnskabelige verden leveret mange studier om bakterien MRSA i staldmiljøet. Resultaterne fra studierne viser bl.a., at de modstandsdygtige bakterier findes i næsen på medarbejdere og på den måde kan transporteres udenfor staldene.

Nu viser nye resultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at MRSA blot er en blandt mange bakterie- og svampearter der findes i staldstøvet, og nogle af dem kan give infektioner hos mennesker.

Både sygdomsfremkaldende bakterier og svampe

Det er ikke nyt, at mennesker, der arbejder med husdyrbrug, dagligt bliver udsat for høje doser af bakterier og svampe.

Men præcis hvilke organismer, der er tale om, har hidtil ikke været undersøgt helt ned til artsniveau, og det er man nødt til for at være i stand til at vurdere, om de potentielt kan skade sundheden hos dem, der arbejder i stalde med svinebrug.

Derfor satte forskerne fra NFA og Aalborg Universitet sig for at identificere mikroorganismerne i staldstøv med helt nye metoder baseret på DNA og proteiner, og de fandt 28 sygdomsfremkaldende mikroorganismer: 27 bakterier og én svamp, og 119 andre arter af bakterier og svampe, som endnu ikke er kendte for at kunne fremkalde sygdom.

Generelt lav risiko for infektion, men…

Som udgangspunkt er sunde og raske medarbejdere i svinestalde godt hjulpet af deres immunforsvar over for infektioner i det daglige. Men får de fx en rift, der gennemtrænger huden, som er kroppens ydre barriere, så er der en risiko for, at en af de sygdomsfremkaldende mikroorganismer etablerer sig i såret.

- De sygdomsfremkaldende mikroorganismer, vi fandt i prøverne, tilhører den gruppe, man kalder for klasse II. Det betyder, at de kun giver problemer hos svækkede individer, så risikoen for infektion er ikke særlig stor under normale forhold.  Men man skal huske, at man kan bringe støv med hjem fra svinestalden, så vi har behov for at lære mere om, hvad konsekvenserne er, når medarbejderne bliver udsat for denne gruppe mikroorganismer, siger John Kerr White, der er ph.d.-studerende på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Han kender ikke konkrete tilfælde, hvor pårørende er blevet syge af mikroorganismer, som en staldmedarbejder har taget med hjem. Men på NFA har de gennem flere år arbejdet med denne problemstilling.

Stor variation af bakterier fra gård til gård

Til forskernes overraskelse havde gårdene hver sin individuelle sammensætning af bakterier i staldstøvet. Til gengæld var der mindre forskel på, om prøven stammede fra den ene eller anden stald på samme gård. 

Hver gård har altså – som et fingeraftryk – en særlig bakterieflora, der hører til lige dér. 
Det betyder, at vi måske står over for en større udfordring, hvis der bliver behov for retningslinjer til svineavlerne, der alle har forskellige forhold i staldene.

Det er interessant i denne sammenhæng, at man for nylig har vist, at sammensætningen af bakterier i griseavleres næsebor svarer til den, man finder hos hans grise.

- De sygdomsfremkaldende mikroorganismer forekommer i meget store mængder i staldstøvet, og der er mange flere af dem end MRSA. Så vores resultater understreger, hvor vigtigt det er at lære mere om de bakterier og svampe, der er i støvet, og første skridt på vejen er at bestemme, hvilke arter, vi har med at gøre, siger John Kerr White.

Art eller slægt?

Det betyder noget, hvor godt vi kender den enkelte mikroorganisme.

En bakterieslægt som fx stafylokokker, omfatter en række sygdomsfremkaldende bakterier, men der findes også masser af stafylokokker, der ikke giver anledning til sygdom hos mennesker. For at kunne skelne de sygdomsfremkaldende bakterier, er man nødt til at vide, hvilken art og underart, der er tale om for at finde ud af, om det er en art der er kendt for at kunne fremkalde sygdom. De gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) er fx blandt dem, der kan give infektioner i sår.

I modsætning til de fleste andre studier på området har forskerne på NFA valgt at benytte metoder, som gør det muligt at identificere mikroorganismerne helt ned på artsniveau og i nogle tilfælde deres virulente underart. 

Youtube: John Kerr White fortæller om, hvordan sekventering er en god metode til at give overblikket over indholdet i en prøve. Vil man vide mere specifikt, hvad prøven indeholder, kan man dyrke mikroorganismerne, og så får man et mere præcist svar på, hvilke arter prøven indeholder.

Læs den videnskabelige artikel

Læs mere om emnet

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende John Kerr White, NFA