Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 24-01-2017
Belastet psykosocialt arbejdsmiljø er forbundet med øget risiko for tre alvorlige sygdomme
Høje krav og lav kontrol, lange arbejdstider og jobusikkerhed er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom, slagtilfælde og type 2 diabetes, mens det ikke er tilfældet for blandt andet svær astma og kræft. Det konkluderer forskerne bag en ny dansk rapport, som sammenfatter resultaterne fra en internationalt anerkendt forskergruppe.
Oplever man på samme tid høje psykologiske krav og lav kontrol i arbejdet? Eller arbejder man mere end 55 timer om ugen eller er bekymret for at miste sit job? I så fald er disse tre faktorer hver for sig eller samlet et udtryk for et belastet psykosocialt arbejdsmiljø og forbundet med øget risiko for alvorlig sygdom. Det viser resultater i en dansk rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som sammenfatter den nyeste forskning fra det såkaldte IPD-Work- konsortium.
Konsortiet består af en række førende internationale arbejdsmiljøforskere, som har sat sig for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem disse arbejdsmiljøfaktorer og bestemte kroniske sygdomme. Resultaterne, som bygger på flere hundrede tusinde mennesker i 26 såkaldte kohortestudier, viser en sammenhæng for nogle sygdomme, men ikke for andre.
Sammenhæng med hjertekarsygdom, slagtilfælde og type 2 diabetes
Først og fremmest viser resultaterne, at hvis man udsættes for en eller flere af disse tre arbejdsmiljøfaktorer, høje krav og lav kontrol, lange arbejdstider eller jobusikkerhed, så er det forbundet med en øget risiko for specifikke sygdomme, særligt iskæmisk hjertekarsygdom, iskæmisk slagtilfælde og type 2 diabetes.
Ingen sammenhæng med lungesygdom, astma og kræft
Iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk slagtilfælde - hvad er det?
Iskæmisk hjertesygdom betyder, at man har nedsat ilttilførsel til hjertemuskelen, hvilket skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.
• Iskæmisk slagtilfælde er det samme som at få en blodprop i hjernen.
Til gengæld ser det ikke ud til, at der er sammenhæng mellem de tre psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), svær astma, kronisk betændelse i tarmen og kræft, hverken, når alle former for kræft blev analyseret samlet, eller hvis kræftformerne blev analyseret hver for sig. Undtagelsen er brystkræft, hvor der er en mulig sammenhæng med lange arbejdstider, men det skal undersøges nærmere i videre studier, står der i rapporten.
Resultaterne er af et omfang og en kvalitet, så de nu er sammenfattet i en dansksproget rapport, som udgives af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
- IPD-Work-konsortiets arbejde er et af de vigtigste bidrag til den psykosociale arbejds- miljøforskning til dato. Det har en høj kvalitet og omfatter data om flere hundrede tusinde mennesker. Af den grund har IPD-Work konsortiets resultater fået stor opmærksomhed både i den videnskabelige verden og i den offentlige debat i flere lande, og det er grunden til, at vi bidrager med en rapport om resultaterne på dansk, siger professor Reiner Rugulies, som er en af forfatterne bag den nye rapport og medlem af IPD-Work-konsortiet.
Systematiske analyser bag resultaterne
IPD-Work konsortiet blev etableret i 2010, fordi der på trods af 30 års intensiv forskning ikke var fremkommet entydige resultater om sammenhænge mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og sygdom. Konsortiet satte sig derfor for at undersøge sammenhænge mellem det psykosociale arbejdsmiljø og bestemte sygdomme ved hjælp af såkaldte IPD-metaanalyser. Med de analyser har de på en systematisk måde analyseret data fra forskellige studier af høj kvalitet fra forskningslitteraturen, både fra publicerede og ikke-publicerede studier.
- Forskergruppens arbejde har givet os en dybere indsigt, men der er stadigvæk mange områder, vi ikke ved nok om. Arbejdsmiljøet består jo også af mange flere faktorer, som fx anerkendelse, belønning, ledelseskvalitet, retfærdighed og sociale relationer. Det er en vigtig opgave for os også at undersøge disse og andre faktorer med samme grundighed, både i IPD-Work projektet og i andre projekter, slutter Reiner Rugulies.
På længere sigt håber IPD-Work-konsortiets forskere, at deres resultater kan være med til at forebygge, at et belastet psykosocialt arbejdsmiljø fører til sygdom hos medarbejderne.
Fakta om IPD-Work-studierne
• Formålet med IPD-Work projektet er at gennemføre sammenfattende analyser af højeste kvalitet, som kan vise, hvilke psykosociale faktorer i arbejdet, som har en sammenhæng med forskellige sygdomme, funktionsnedsættelse og død.
• 26 kohortestudier fra henholdsvis europæiske lande, USA og Australien med flere hundrede tusinde mennesker. Det største IPD-Work studie omfatter mere end 600.000 mennesker.
• IPD-Work studierne er efter alt at dømme de hidtil største prospektive studier (dvs. over tid) i verden, som undersøger sammenhænge mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og forskellige sygdomme.
Samarbejdspartnere i IPD-Work konsortiet
- En lang række førende internationale arbejdsmiljøforskere inden for det psykosociale område i Europa med professor Mika Kivimäki fra Helsinki Universitet i spidsen (projektleder).
- Flere forskere fra Danmark, blandt andet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Download den danske IPD-Work-rapport
Rugulies R, Madsen IEH og Hansen A-SK. Psykosocialt arbejdsmiljø og sygdom: En vidensoversigt over resultater fra det internationale IPD-Work projekt. Rapport fra NFA, 2016.