Spring over hovedmenu

Arbejdstagere med lange arbejdstider i Danmark har ikke øget risiko for iskæmisk hjertesygdom eller tidlig død

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund -

Arbejdstagere med en ugentlig arbejdstid over 40 timer har under danske arbejdsmarkedsforhold ikke en øget risiko for hverken iskæmisk hjertesygdom eller tidlig død. Det viser to store studier på området, som omfatter mere end 150.000 personer i Danmark.

Arbejdstagere med mange timer på jobbet har, ifølge internationale studier, en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom og tidlig død. Der er gode grunde til at tro, at det også kunne gælde for danske medarbejdere. Men to nye studier viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Overordnet set kan forskerne ikke registrere en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom og tidlig død, når det gælder en ugentlig arbejdstid mellem 41 og 48 timer eller mere end 48 timer i Danmark i de to studier, som er baseret på den danske Arbejdskraftundersøgelse (se nedenfor).

I det ene studie finder forskerne, at der ikke er en øget risiko for at blive diagnosticeret med iskæmisk hjertesygdom, når folk oplyser, at de har en ugentlig arbejdstid over 40 timer. De finder heller ikke en øget risiko for brug af receptpligtig blodtrykssænkende medicin.

Arbejdsforholdene i Danmark kan spille en positiv rolle

- Når man ingen øget risiko finder mellem lange arbejdstider og iskæmisk hjertesygdom i Danmark kan det skyldes flere ting. Det kan fx være fordi, at vi i Danmark ofte kun er ansat et sted, siger forsker Ann Dyreborg Larsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som er en af forskerne bag de to undersøgelser.

Ann Dyreborg Larsen forklarer videre, at gruppen med meget lange arbejdstider, dvs. mere end 48 timer ugentligt, er relativt lille i Danmark sammenlignet med fx USA eller Asien, hvor det er mere almindeligt at have meget lange arbejdstider. Desuden påpeger hun, at vi i Danmark har et sundhedsvæsen uden brugerbetaling, hvilket formodentlig også spiller positivt ind på resultatet. Men helt udelukke negative konsekvenser af lange ugentlige arbejdstider i Danmark, kan man ikke:

- Vi kan ikke udelukke, at meget lange arbejdstider kan have betydning for udvikling af hjertesygdom hos sårbare grupper, fx personer med tidligere hjertekarsygdomme, men det har vi ikke undersøgt i studiet, som har haft fokus på, om individer, der i udgangspunktet var raske, øgede deres risiko for hjertekarsygdomme ved at have lange arbejdstider. 

Resultaterne omfatter analyser af knap 150.000 personer i alderen 20-60 år fra Arbejdskraftundersøgelsen i årene fra 1999 til 2013. I analyserne blev arbejdstagere med ugentlige arbejdstider på over 40 timer sammenlignet med arbejdstagere med en ugentlig arbejdstid på 32 til 40 timer. Alle personer, der indgik i studiet arbejdede mere end 32 timer ugentligt, og de modtog ikke behandling for hjertesygdom inden undersøgelsens start.

Ingen øget risiko for tidlig død ved lange arbejdstider

I det andet studie, hvor forskerne har undersøgt sammenhængen mellem lange arbejdstider og risikoen for tidlig død, finder de heller ingen øget risiko ved lange arbejdstider. Tværtimod viser undersøgelsen, at medarbejdere, der arbejder over 40 timer om ugen, har mellem 9 og 25 procents mindre risiko for tidlig død.

- Vi mener ikke, resultaterne kan fortolkes som om, at det er sundt at have meget lange arbejdstider. Det er snarere, fordi det primært er medarbejdere med et godt helbred, som arbejder mere end 40 timer om ugen, siger professor i arbejdstid Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Anne Helene Garde forklarer, at der ud fra disse resultater ikke umiddelbart er grund til at lave stramninger i forhold til det EU Arbejdstidsdirektiv, som angiver, at en lønmodtagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer inklusiv overarbejde.

Denne anden undersøgelse inkluderer ca. 160.000 personer fra Arbejdskraftundersøgelsen, som i gennemsnit blev fulgt i knap 8 år i de nationale registre indtil studiet blev afsluttet i 2014, eller indtil personen udgik ved dødsfald.

Læs de to videnskabelige artikler bag nyheden

  1. Hannerz H, Larsen AD, Garde AH. Long weekly working hours and ischaemic heart disease: a follow-up study among 145 861 randomly selected workers in Denmark. BMJ Open. 2018 Jun 15;8(6):e019807. doi: 10.1136/bmjopen-2017-019807 
  2. Hannerz H, Soll-Johanning H.Working hours and all-cause mortality in relation to the EU Working Time Directive: a Danish cohort study. Eur J Public Health. 2018 Oct 1;28(5):810-814. doi: 10.1093/eurpub/cky027.

Hvad er iskæmisk hjertesygdom?

  • Iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse for sygdomme i hjertet forårsaget af forkalkning i de årer, der ellers forsyner hjertet med blod (kranspulsårerne).
  • Forsnævringerne kan blandt andet føre til smerter omkring hjertet, blodprop i hjertet og pludselig død.
  • Det skønnes, at 150.000-200.000 danskere lider af iskæmisk hjertesygdom.
  • Hvert år indlægges ca. 33.000 med sygdommen, og ca. 10.000 dør som følge af iskæmisk hjertesygdom.

Læs rapporten 'Hjertesygdom, fakta og forebyggelse'

Ingen øget risiko for ulykker ved lange arbejdstider i Danmark

Medarbejdere med lange arbejdstider på over 40 timer i Danmark har heller ikke større risiko for at komme til skade som følge af ulykker sammenlignet med medarbejdere som arbejder 32-40 timer om ugen, uanset alder, køn eller socioøkonomisk status. Det viser et dansk studie fra 2017, som også bygger på Arbejdskraftundersøgelsen fra 1999-2013. Undersøgelsen omfatter 150.438 personer, som var mellem 20 og 59 år og som havde en ugentlig arbejdstid på eller over 32 timer om ugen.

Læs den videnskabelige artikel om lange arbejdstider og ulykker:

Larsen AD et al. Night work, long work weeks, and risk of accidental injuries. A register-based study. Scand J Work Environ Health 2017;43(6):578-586 doi:10.5271/sjweh.3668

Studierne er blevet til i et samarbejde mellem

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Bispebjerg-Frederiksberg Universitetshospital
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Dansk Ramazzini Center
  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet.

Læs nyhed fra 2016 om lange arbejdsuger og antidepressiver

Arbejdsuger mellem 41 og 48 timer øger ikke risikoen for brug af antidepressiver.

Yderligere oplysninger

Forsker Ann Dyreborg Larsen eller professor Anne Helene Garde, begge NFA.

Temanyhedsbrev om lange arbejdstider og helbred

Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om lange arbejdstider og helbred udsendt torsdag den 27. september 2018.

Læs hele temanyhedsbrevet her.