

Webinar: Fra forskning til praksis – mobilisering af viden
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 09-06-2020
Hvordan sikrer vi, at forskningsbaseret viden i højere grad bliver brugt og kommer i spil ude på arbejdspladserne? Det er emnet på et webinar, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afholder torsdag den 25. juni kl. 15.00-16.30.
En stor barriere for at anvende ny forskningsviden på arbejdspladserne er at få den oversat og tilpasset den praksis, der er på arbejdspladsen i forvejen. Det viser et nyt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan forskningsbaseret viden om forebyggelse af arbejdsulykker kan oversættes og tilpasses arbejdsmiljøarbejdet på industrivirksomheder. Der er behov for at udvikle fælles strategier og aktiviteter for at styrke fødekæden fra forskning til praksis og mobilisere viden.
På dette webinar vil Johnny Dyreborg, seniorforsker på NFA og Astrid Jørgensen, Lean, health & safety consultant hos Vestergaard Company A/S, fortælle om udfordringerne ved at omsætte forskningsviden til praksis og med at skabe samarbejdsformer, hvor forskning og praksis kan mødes.
Derefter vil direktør for Arbejdsmiljørådgiverne i Danmark, Arne Helgesen fortælle, hvordan de ser arbejdsmiljørådgivernes rolle som brobygger mellem forskning og praksis.
De tager afsæt i erfaringer og konklusioner fra PERMA-projektet, hvor arbejdsmiljørådgivere var med til at udpege områder, hvor der er størst behov for forskningsbaserede anbefalinger, og til at udvikle anbefalinger med afsæt i deres praktiske erfaringer.
Program
15.00 Velkomst v. Steffen Bohni, direktør for NFA
15.05 Johnny Dyreborg, seniorforsker, NFA
Om mobilisering af forskningsbaseret viden
15.25 Astrid Jørgensen, Lean, health & safety consultant hos Vestergaard Company A/S
Om tilpasning af forskningsbaseret viden til praksis og hvad praksis kan spille tilbage til
forskerne.
15.45 Arne Helgesen, direktør for Arbejdsmiljørådgiverne
Om Arbejdsmiljørådgivernes rolle som brobyggere mellem forskning og praksis
16:05 Spørgsmål og drøftelse
16.25 Afrunding v. Steffen Bohni.
Tid, sted og tilmelding
- Tid: Torsdag den 25. juni kl. 15.00-16.30
- Sted: Online webinar samt fysisk tilstedeværelse, i det omfang dette er muligt den 25. juni.
- Tilmelding: Tilmelding via dette link