Området Negativ adfærd fokuserer på konflikter og krænkende handlinger på arbejdspladsen.
I DPQ Arbejdspladsskema måler vi seks emner, der handler om negativ adfærd på arbejdspladsen.
Der er mange forskellige former for negativ adfærd arbejdspladsen, der kan have betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Konsekvenserne af at blive udsat for trusler, vold, mobning mv. afhænger af, om den ramte medarbejder oplever at det bliver taget alvorligt og om de oplever opbakning fra leder og kolleger. Det kan have stor betydning for den berørte medarbejder, om han eller hun kan finde støtte hos de andre på arbejdspladsen.
En god håndtering af negativ adfærd på arbejdspladsen handler om, at I får en dialog om problemet.
Hvis den negative adfærd opstår mellem medarbejdere eller mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladsen, er det vigtigt, at I ser på, hvordan I kan forebygge det. Det kan være, at I skal se på kulturen, fx hvordan omgangstonen er blandt de ansatte.
Hvis den negative adfærd finder sted mellem medarbejdere og brugere (fx kunder, klienter, patienter, elever mv.) er det også vigtigt, at I ser på, om I kan forebygge det. I skal tale om det på arbejdspladsen og hjælpe hinanden med både at håndtere oplevelser med negativ adfærd og relationen til den eller de brugere, det drejer sig om.
Det kan være vanskeligt at få taget hul på dialogen om negativ adfærd på arbejdspladsen – især, hvis den negative adfærd kommer fra ledere eller medarbejdere. Derfor kan det i nogle tilfælde være en god ide at få hjælp ude fra til at håndtere problemstillingen.
Trusler forekommer for det meste i jobs, hvor man har en høj grad af kontakt med mennesker, fx i fængsler, på psykiatriske institutioner, bosteder, skadestuer, plejehjem, socialforvaltninger og skoler. Trusler kan også forekomme indbyrdes mellem kolleger på en arbejdsplads.
Trusler kan blandt andet betragtes som trusler om vold, trusler om hærværk mod arbejdspladser eller trusler mod medarbejderens familie eller venner. Trusler sker ikke kun i interaktionen mellem to mennesker. Det kan også være via sms, e-mail og hjemmesider.
Hvis en medarbejder oplever trusler i forbindelse med deres arbejde, kan det have en negativ konsekvens for deres trivsel.
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for trusler har efterfølgende kunnet angive, hvem, der truede dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med trusler på arbejdspladsen
Fysisk vold forekommer for det meste i jobs, hvor man har en høj grad af kontakt med mennesker, fx i fængsler, på psykiatriske institutioner, bosteder, skadestuer, plejehjem, socialforvaltninger og skoler. Vold kan også forekomme indbyrdes mellem kolleger på en arbejdsplads.
Fysisk vold kan fx være overfald, slag, spark, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande og spyt. I mange brancher kalder man det også udadreagerende adfærd.
Hvis en medarbejder oplever vold eller udadreagerende adfærd i forbindelse med deres arbejde, kan det have en negativ konsekvens for deres trivsel.
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for vold har efterfølgende kunnet angive, hvem, der var voldelig over for dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med vold på arbejdspladsen
Mobning kan opstå mellem to eller flere medarbejdere på en arbejdsplads. Den negative adfærd betragtes som mobning, når en person gentagne gange og over længere tid bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger på sit arbejde.
Det ligger desuden i definitionen af mobning, at den, som føler sig mobbet, skal føle, at det er svært at forsvare sig mod adfærden.
Erfaringerne viser, at mobning kan have negativ betydning for medarbejdernes trivsel og selvopfattelse. Mobning kan føre til sygefravær og alvorlige mentale helbredsproblemer.
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for mobning har efterfølgende kunnet angive, hvem, der har mobbet dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med mobning på arbejdspladsen
Der er tale om seksuel chikane, hvis en medarbejder udsættes for uønskede handlinger af seksuel karakter, som man oplever som krænkende. Det kan både være fysisk berøring eller udsagn, som har seksuel karakter.
Hvis en medarbejder oplever at blive udsat for seksuel chikane i forbindelse med deres arbejde, kan det have negative konsekvenser for deres trivsel. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen har nogen at snakke med på arbejdspladsen. I kan på arbejdspladsen vedtage politikker på områder, så der er klare retningslinjer for, hvordan det skal håndteres.
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for seksuel chikane har efterfølgende kunnet angive, hvem, der udsatte dem for seksuel chikane.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med seksuel chikane på arbejdspladsen
Diskrimination finder sted, når en person eller gruppe bliver dårligt behandlet på grund af en forudindtaget holdning, der baserer sig på ét eller flere karakteristika. Det kan fx være deres køn, alder, etnicitet, religion, helbred eller seksuel orientering.
Hvis en medarbejder oplever diskrimination i forbindelse med deres arbejde, kan det have negative konsekvenser for deres trivsel.
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for diskrimination har efterfølgende kunnet angive, hvem, der diskriminerede dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med diskrimination på arbejdspladsen
I jobs, hvor man har kontakt med kunder, klienter, elever m.v., kan man blive udsat for chikane. Chikane kan være en form for krænkende handlinger, trusler eller forfølgelse fra personer, som man har kontakt til gennem sit arbejde. Det kan bl.a. ske ved, at medarbejderen bliver opsøgt uden for sin arbejdsplads eller bliver hængt ud på sociale medier.
Hvis en medarbejder oplever chikane i forbindelse med deres arbejde, kan det have negative konsekvenser for deres trivsel. Chikane er en form for mobning, og kan påvirke ens selvopfattelse.
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for chikane har efterfølgende kunnet angive, hvordan chikanen har fundet sted.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med chikane på arbejdspladsen