Spring over hovedmenu

Fysisk samvær giver nærvær

Flere af interviewpersonerne blev under coronakrisen i stigende grad opmærksomme på, hvor meget det betød for dem at mødes og være sammen med andre mennesker i et fysisk rum, hvilket var begrænset af coronarestriktioner. Det fik dem til i højere grad at få øje på, at deres eget behov for at blive set, anerkendt og draget omsorg for af andre mennesker i stor udstrækning var medieret af fysisk samvær:

”Jeg er blevet overrasket over, hvor vigtigt det er for mig, at føle mig forbundet til andre mennesker, og den måde jeg gør det på, det er sådan meget i det uformelle fysiske møde”. Medarbejder

En anden af interviewpersonerne havde fået et nyt perspektiv på betydningen af det fysiske samvær i forhold til materielle goder som fx designersko:

”Jeg synes at det er sundt nok lige at få sat op hvad er egentlig ren og skær nødvendighed. Det der kram vi alle sammen går og savner helt vildt. Det betyder måske mere end de der Louis Vuitton sko, som andre går og drømmer om, eller hvad det måtte være. Det giver en god tilgang til tingene. Man værdsætter tingene på en anden måde”. Leder

Nogle af interviewpersonerne fortalte, at de under coronakrisen oplevede, at de manglede at kunne dele oplevelser med andre, mens andre sagde, at de var blevet opmærksomme på, at de følte sig mere forbundet med andre, når de befandt sig fysisk i samme rum. Fælles for dem var, at de savnede den sociale interaktion, som finder sted i et fysisk rum, og som mangler, når man mødes online.

Coronakrisen tydeliggjorde således for nogle interviewpersoner deres egne menneskelige behov for fysisk samvær. Gennem tabet af den fysiske sociale kontakt i dagligdagen opstod der en erkendelse af værdien af sociale interaktioner.

Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært - og brug redskabet ”De fire refleksions zoner” til at dykke ned i din egen læring fra coronakrisen i forhold til dit eget liv.

De fire refleksions zoner

Analysen tager afsæt i interview med 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.

Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.

Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.

Få mere viden om projektet her

LÆRING FRA CORONAKRISEN

Mit liv


Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.

Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.

LÆRING FRA CORONAKRISEN

Vores arbejdsliv


Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?

Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært – og få redskaber til at skabe læring på din egen arbejdsplads.

LÆRING FRA CORONAKRISEN

Vores samfund


Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?

Se hvad andre ledere og medarbejdere håber, at vi som samfund tager med os fra coronakrisen - bliv inspireret og bliv klogere på din egen læring.


 

coronatrivsel.dk udspringer af forskningsprojektet ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen (MESA)", hvor 116 medarbejdere og ledere er blevet interviewet under coronakrisen.
Læs mere om projektet

Forskningsprojektet er støttet af Velliv Foreningen og gennemføres på og drives af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et samarbejde med Aalborg Universitet.