Medarbejder - møder primært ind

Mange medarbejdere, der mødte ind under coronakrisen, oplevede, at det havde en positiv betydning for deres trivsel, at de kunne møde ind på arbejdspladsen, fordi det gav en følelse af normalitet i en ekstraordinær situation. Men især bekymring om smitte kunne udfordre deres trivsel og skabe uro og frustration.

”Jeg syntes i forvejen det var enormt grænseoverskridende ikke at have set nogen bortset fra min familie i en måned.
Og så lige pludselig skulle møde ind, og jeg vidste ikke hvor folk havde været henne”

Bekymringer om smitterisiko

Medarbejderne oplevede generelt, at det at møde ind på arbejde under coronakrisen var forbundet med større smitterisiko. Men der var forskel på, hvor meget det påvirkede deres trivsel. For nogle medarbejdere var det direkte grænseoverskridende at møde ind på arbejde, fordi de var usikre på i hvor høj grad kollegaerne overholdt retningslinjerne både på arbejdet og privat.

Hvor havde de været henne? Huskede de nu at spritte borde, computertastatur, dørhåndtag m.v. af? Nogle medarbejdere gik på arbejde med en frygt for selv at blive smittet eller at slæbe smitten med hjem til en nær pårørende i risikogruppen. Fx fortalte en medarbejder at være så påvirket og bange, at vedkommende hver dag måtte skynde sig hjem i bad af frygt for at have fået coronavirussen på sig:

”Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har været så bange, som jeg var de første 3-4 dage. Vi fik at vide, at vi skulle tage vores computer med hjem hver dag, for der var ikke nogen der vidste, om vi skulle møde ind dagen efter. Så hele tiden levede vi i uvished for, hvad ville det næste sekund bringe. Når jeg kom hjem, gik jeg direkte i bad, og tog rent tøj på som det første. Bekymringen var der hele tiden.”

Medarbejdere, der arbejdede i plejesektoren, fortalte også om bekymringer i forhold til at smitte ældre og sårbare borgere, det kunne påvirke deres arbejdstrivsel negativt.

For nogle medarbejdere blev frustrationerne i forbindelse med smittebekymring forstærket, hvis det ikke var tydeligt, hvorfor de skulle møde ind, hvis de ikke varetog en kritisk funktion. Det førte til frustrationer og uro, som påvirkede dem både på arbejdet og i privatlivet.

Derudover talte nogle medarbejdere om, at det påvirkede deres humør negativt at få så mange dårlige nyheder om sygdom og død i forbindelse med corona og hvordan coronakrisen udviklede sig og fik større tag i Danmark.

Normalitetsfølelse i en verden i krise

De fleste medarbejdere oplevede, at det generelt var godt for deres trivsel, at de skulle møde ind på arbejde. Det gav en følelse af noget normalt i en ekstraordinær tid. De fremhævede de positive effekter ved at se deres kollegaer hver dag, og at det at møde ind bidrog til at opretholde en rutine, hvor skellet mellem arbejde og privatliv blev opretholdt.

Fokus på det nære i privatlivet

Andre positive faktorer for medarbejdernes trivsel var, at der var blevet mere tid til familien og til fordybe sig i interesser, fx madlavning eller litteratur, når man kom hjem fra arbejde, fordi mange kulturelle arrangementer var aflyst og restauranter, caféer og fritidsaktiviteter lukkede.

Nogle medarbejdere fortalte også, at coronakrisen var en øjenåbner for, hvad de virkelig satte pris på i livet. De talte om, at de ønskede sig en fremtid med mere ro på, mindre arbejde, ikke så mange planer i kalenderen og i stedet have mere tid til de nære relationer.

Anerkendelse for at holde hjulene i gang

Nogle medarbejdere oplevede mere anerkendelse både i privatlivet og arbejdslivet, fordi de tog på arbejde og dermed bidrog til at holde samfundet og hjulene i gang. Det gjaldt især medarbejdere i plejesektoren, der oplevede stor anerkendelse for at tage sig af de ældre og sårbare i en svær tid. Nogle af disse medarbejdere fortalte, at andre hilste og smilede til dem, når de kom kørende og at det gav dem en følelse af stolthed for deres indsats og fag i det hele taget.

Der var dog nogle medarbejdere, der ikke arbejdede i frontlinjen, men som stadig skulle varetage vigtige jobs, som ikke oplevede samme anerkendelse. Det påvirkede deres trivsel negativt.

Fx fortalte en medarbejder:

”Man havde en følelse af at være et B-menneske. At man ikke var noget værd. Selvom vi ikke står i fronten som sygeplejerskerne, er der også andre mennesker, der er med til at holde hjulene i gang. Og ofte bliver der ikke taget nogen form for hensyn. "Nå, du er bare bygningsmaler? Ærgerligt. Håndværker? Ærgerligt"

Trivsel kan være påvirket under Corona-krisen

• Flere undersøgelser fra forskellige lande peger på, at flere oplever lavere trivsel under coronakrisen end normalt. Det kan både skyldes ensomhed på grund af restriktioner, bekymring om økonomi, frygt for at miste arbejdet og for selve sygdommen.
• Nogle kan være mere sårbare for at udvikle mistrivsel under coronakrisen end andre. Noget tyder på, at unge mennesker, kvinder samt personer der i forvejen har mange stressbelastninger i deres liv og som vurderer deres helbred dårligt er i øget risiko for at udvikle øget mistrivsel under coronakrisen.
• Danske studier og undersøgelser om danskernes trivsel under coronakrisen peger på nuværende tidspunkt (november 2020) i lidt forskellige retninger. Det kan også hænge sammen med, hvornår undersøgelserne er gennemført, og hvem man har spurgt:
  
  • Undersøgelser af ikke videnskabelig karakter gennemført af flere danske fagforbund i marts-maj 2020 viser, at flere medarbejdere oplevede en forbedret trivsel og reduceret stress.
  • Videnskabelige undersøgelser af den danske befolkning viser et mindre opløftende billede. Noget tyder på, at den mentale trivsel i befolkningen generelt var påvirket negativt af coronakrisen. Kvinder var mere påvirket end mænd. Det billede kan genfindes i forskningsstudier fra andre lande.
  • Trivsel og mistrivsel udviklede sig i takt med pandemiens udvikling. Et dansk studie viser, at den mentale sundhed blandt danskerne blev bedre, da lockdown restriktionerne blev lempet, samt da antallet af smittede og døde med Corona faldt.
    
    

Bekymring for smitte

Nogle studier peger på, at medarbejdere under både tidligere og nuværende pandemier frygter selv at blive smittet og ikke mindst være smittebærer i forhold til at tage sygdommen med til sårbare borgere, kollegaer eller til nærmeste relationer i privatlivet, der er i risikogruppen.

Håndtering af coronakrisen på trivselsfremmende måder

Man har endnu kun begrænset viden om, hvad den enkelte kan gøre for at fastholde trivslen under coronakrisen. De studier, der er, tyder på, at følgende aktiviteter kan understøtte trivsel i en coronatid:

• Fastholdelse af daglige rutiner
• Fysisk aktivitet
• Positiv revurdering og accept af situationen
• Havearbejde eller at komme ud i naturen
• Beskæftige sig med en hobby
• Fastholde kontakten til venner og familie
• Undgå informationsoverload: Et stort brug af og opmærksomhed på nyheder samt mediers og sociale mediers omtale af coronakrisen har i nogle undersøgelser vist at hænge sammen med øget tristhed, angst og lavere livskvalitet.

6 gode råd - sådan kan du understøtte din egen trivsel

Bekymringsbarometer - kortlæg og find løsninger på situationer, hvor du er bekymret for at blive smittet eller for at smitte andre på arbejdspladsen.

De medarbejdere der mødte ind under coronakrisen oplevede nye arbejdsgange og ekstra opgaver bl.a. på grund af sundhedsmæssige foranstaltninger. Klare retningslinjer var med til at skabe tryghed.

”Jeg vil da i hvert fald gøre mit til at hjælpe ledelsen til at forstå, at i en krisesituation, der skal de tage deres personale med, de skal ikke bare blive ved med at topstyre. De bliver nødt til at lytte til os også”

Retningslinjer gav tryghed

Hyppig afspritning af fælles redskaber og krav om afstand til kollegaer var noget af det, man hurtigt fik etableret på arbejdspladserne under coronakrisen. Nogle steder lavede man nødhold eller fordelte arbejdet mellem færre antal medarbejdere.

Enkelte medarbejdere oplevede udfordringer ved at overholde retningslinjerne og samtidig udføre deres arbejdsopgaver. Men tydelig kommunikation gav medarbejderne en tryghed i at møde på arbejde på trods af omstændighederne.

Færre hænder til at løse opgaverne

Flere medarbejdere oplevede et større arbejdspres, fordi de skulle overtage opgaver fra kollegaer, der var sendt hjem på lønkompensation eller arbejdede hjemmefra. Enkelte fortalte også om flere sygemeldinger. Det førte nogle steder til nye prioriteringer af arbejdsopgaverne. Enkelte medarbejdere oplevede, at de gik frustrerede hjem fra arbejde, fordi de ikke følte, at der var tilstrækkelig tid til at løse alle arbejdsopgaverne med de begrænsede ressourcer.

Medarbejderne skulle derfor også mange steder lære nye kompetencer og mestre nye arbejdsfunktioner, så arbejdet kunne køre videre på trods af sygemeldinger.

”Jeg tror, vi er blevet bedre til at lappe lidt over og lære af hinandens opgaver, fordi der nogle dage har været et behov for, at selvom det er mig der plejer at gøre det her, så er det lige i dag dig der gør det, fordi jeg har ikke mere tid eller plads til det”.

Fremmøde blev set som et nødvendigt vilkår

Størstedelen af medarbejderne synes det var rimeligt, at de skulle møde ind på arbejde. Det blev set som nødvendigt og et vilkår for at kunne løse arbejdsopgaverne. De få, som ikke synes det gav mening, reagerede med bekymring og frustration. Ofte handlede det om en manglende forståelse for, at ledelsen bad dem møde ind.

”Det kunne godt nogle gange føles lidt som micromanagement. Når man er i en usikker situation, så er der tit nogle af de der karaktertræk, der bliver stærkere og fremhævet. Jeg tror, vi er blevet kaldt på arbejde fordi, der er nogen der har et behov for, at vi er på kontoret, og at det er synligt at vi gør det vi skal, og ikke bare sidder og ser Netflix.”

Både ledere og medarbejdere lagde vægt på, at de medarbejdere, der mødte ind imens resten af arbejdsstyrken arbejdede hjemmefra, skulle have ros og anerkendelse for den ekstraordinære situationen de arbejdede under.

A- og B-hold

Nogle steder var der en oplevelse af, at lederen delte medarbejderne op i et A- og B-hold. Det handlede for eksempel om, hvem der fik coronarelaterede arbejdsopgaver, og hvem der fik virksomhedens normale arbejdsopgaver. Det kunne også handle om, hvem der blev sendt hjem i forhold til, hvem der skulle møde ind.

”Jeg har skullet møde ind og det har samtlige produktionsarbejdere. Mens dem i administrationen har kunnet arbejde hjemme. Her kunne man godt føle, at der blev gjort forskel, og at der blev der blev taget mere hensyn til nogle end til andre. Der har vi allerede den første følelse af, at man bliver set ned på”

Enkelte medarbejdere var bekymrede for, at lederen prioriterede de coronarelaterede arbejdsopgaver højere, og de følte der skete en forskelsbehandling, og at de var glemt af ledelsen.

Smitterisiko i forbindelse med opgaveløsningen

Studier fra coronakrisen viser, at medarbejdere, der møder ind på arbejdet, kan være bekymret for at blive smittet med corona. Dette gør sig især gældende for frontlinjemedarbejdere.

Anerkendelse

• Enkelte studier fra coronakrisen peger på, at nogle medarbejder oplevede at få øget anerkendelse for deres arbejdsindsats fra omgivelserne. Dette gælder især sundhedspersonale, som oplevede, at deres opgaveløsning fik mere positiv opmærksomhed. Enkelte studier fra tidligere epidemier viser dog, at i nogle lande kan sundhedspersonale også opleve at blive stigmatiseret og udskammet af lokalsamfundet, da folk forbinder dem med sygdom og smitte.
• Nogle faggrupper – herunder butikspersonale – oplever, at nogle af deres arbejdsopgaver ændrer karakter, idet de fx skal holde opsyn med, om kunderne overholder afstandskrav, etc. Det kan skabe øget konflikter mellem de ansatte og kunderne.

3 gode råd - sådan kan du understøtte din opgaveløsning

Bekymringsbarometer - kortlæg og find løsninger på situationer, hvor du er bekymret for at blive smittet eller for at smitte andre på arbejdspladsen

Gør den tavse viden talt - skab gensidig forventningsafstemning: Drøft jeres forventninger, når du og dine kollegaer skal påbegynde en ny arbejdsopgave

6 gode råd til det digitale møde - I kan overveje, når I holder digitale møder