Genopdagelsen af de nære relationers værdi
Flere af interviewpersonerne fortalte, at de i højere grad blev opmærksomme på de helt nære relationers betydning og værdi under coronakrisen. Mange oplevede, at relationen til den nære familie blev styrket, fordi man tilbragte mere tid sammen derhjemme. Det medførte for flere et ønske om aktivt at pleje og prioritere de nære relationer, også i fremtiden:
”Så håber jeg rigtig meget, at jeg kan være med til at understøtte den struktur og rytme, og vi er blevet tættere sammen som familie, og har fået øjnene op for hinanden, hvorfor er det egentlig at vi er sammen. (…) Når alt kommer til alt, så er man jo den man er, fordi man har sin familie, og sit sociale netværk omkring sig, som man skal passe på". Medarbejder
Coronakrisen fik altså flere interviewpersoner til at blive mere opmærksomme på værdien af familien, ikke at tage sine nære for givet og sætte pris på dem, man har. Disse erfaringer kan potentielt hænge sammen med, at coronakrisen netop er forårsaget af en sygdomsfremkaldende virus. En interviewperson forklarede det således:
”Og så tror jeg også på det personlige plan, at man vil sætte pris på det nære. Hold kæft hvor har jeg tænkt meget på min familie og haft behov for at se dem mere end mange andre. Man skal passe på dem, man har, mens de er her”. Medarbejder
Flere interviewpersoner blev således i løbet af coronakrisen overordnet mere opmærksomme på, hvor stor pris de sætter på familien, og flere beskrev det som et privilegie at man som familie kunne få lov at tilbringe mere tid sammen.
Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært - og brug redskabet ”De fire refleksions zoner” til at dykke ned i din egen læring fra coronakrisen i forhold til dit eget liv.
Analysen tager afsæt i interview med 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.
Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.
Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Mit liv
Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.
Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores arbejdsliv
Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?
Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært – og få redskaber til at skabe læring på din egen arbejdsplads.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores samfund
Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?
Se hvad andre ledere og medarbejdere håber, at vi som samfund tager med os fra coronakrisen - bliv inspireret og bliv klogere på din egen læring.