Konkurrencen sat i bero
Nogle interviewpersoner fortalte, at de oplevede det som en fordel, at restriktioner, aflysninger og den tomme kalender gjaldt for alle. På den måde kunne de sætte tempoet ned uden at føle, at de gik glip af en masse og blev sat bagud i forhold til andre:
”Altså grunden til at krisen også er god, det er, at man kunne jo også have fået denne her læring, hvis man havde fået en kronisk sygdom. Og været tvunget til at være hjemme og slappe af og gøre ting anderledes pga. det. Men det er jo dejligt, at alle andre er blevet sat lige så meget tilbage, hvis man forestiller sig at være tilbage. Ift. at komme bagud med arbejdet eller få aflyst deres ting. For på den måde er det sådan en kollektiv ting. Så er man jo faktisk ikke bagud, for hele samfundet er sådan (…) Så det er jo en super dejlig gave at have fået den læring og visdom, samtidig med, at man egentlig ikke rigtigt konkurrencemæssigt er sat tilbage ift. samfundet eller andre mennesker”. Medarbejder
Andre beskrev, hvordan de havde det med, at der ikke var planer og aktiviteter hver dag. En fortalte, at situationen under coronakrisen, hvor man ikke havde mulighed for at foretage sig alle de ting, man plejer, havde betydning for samvittigheden: Man behøvede ikke at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget hele tiden:
”Jeg er typen, der normalt har et liv i et meget højt tempo og altid skal en masse, og der vil jeg nok sige, at jeg har lært, at det måske ikke er så farligt at slappe af en gang imellem. Så det der med lige pludselig at have tre weekender i streg, hvor man ikke skal noget. Man dør faktisk ikke af kedsomhed. For det tror jeg faktisk aldrig er sket i mit liv før (…) Jeg kommer til at tænke "okay, der behøver måske ikke nødvendigvis at ske noget hver dag". Jeg sætter nok utroligt meget pris på al denne her fritid, jeg har haft. Så den tror jeg måske nok, jeg kan prioritere lidt bedre. Altså når man lægger ting i kalenderen, at der ikke altid behøver stå noget. Og at det også er okay en gang imellem at sidde og lave ingenting. Man behøver ikke altid have så dårlig samvittighed over, at man ikke kan være alle steder på en gang.”. Medarbejder
Det kollektive aspekt af coronakrisen betød således for nogle af interviewpersonerne, at de bedre kunne slappe af og sætte tempoet ned, når de vidste, at det ikke påvirkede deres konkurrencemæssige position, at de ikke gik glip af noget og ikke havde dårlig samvittighed over at nå mindre.
Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært - og brug redskabet ”De fire refleksions zoner” til at dykke ned i din egen læring fra coronakrisen i forhold til dit eget liv.
Analysen tager afsæt i interview med 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.
Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.
Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Mit liv
Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.
Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores arbejdsliv
Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?
Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært – og få redskaber til at skabe læring på din egen arbejdsplads.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores samfund
Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?
Se hvad andre ledere og medarbejdere håber, at vi som samfund tager med os fra coronakrisen - bliv inspireret og bliv klogere på din egen læring.