Spring over hovedmenu

Ud af hamsterhjulet

Flere interviewpersoner fortalte, at de var blevet mere opmærksomme på betydningen af at have en tom kalender og mere tid hjemme under coronakrisen. Det fik dem til at overveje, hvordan de ønskede at tilrettelægge deres privatliv i fremtiden.

Interviewpersonernes aftaler og fritidsaktiviteter blev aflyst som følge af restriktionerne under coronakrisen. Dette var for mange et relativt stort brud med deres hidtidige måde at bruge tiden på – både til hverdag og i weekenden. Flere fortalte, at de satte stor pris på at kunne sætte tempoet ned og være nødsaget til at reducere fritidsaktiviteter. For dem var coronakrisen en unik mulighed for at stoppe op, være mere til stede i eget liv og selv bestemme over egen tid:

”Jeg tror et eller andet sted, at det har været sundt at opleve, hvordan livet er uden hamsterhjulet. Altså uden, at vi skal afsted til dit og dut og dat i tide og utide. At vi ikke behøver have en kalender, som er fuld af aktiviteter. Måske var det tanke til refleksion, at vi ikke behøver fylde vores kalender med alt muligt hver weekend og hver aften og gøre det ene og det andet.” Medarbejder

Erfaringen med pludselig at træde ud af det vante hamsterhjul fik nogle interviewpersoner til at ønske at holde fast i en mere åben og mindre presset kalender. En interviewperson kom yderligere ind på drømmen om at træde ud af det, der af flere blev beskrevet som et travlt og rutineprægede liv:

”Jeg synes, vi skal prøve at gøre lidt op med noget af den kapitalistiske struktur. Man er for meget styret af, at man går på arbejde fra mandag til fredag. Og jeg har ikke en eneste ven, som ikke har beklaget sig over det her på et eller andet tidspunkt … i et fucking hamsterhjul. Og så har vi muligheden for at gøre en lille smule ved det. Så jeg håber ikke, at folk, der bare sådan glæder sig over at kunne komme tilbage til hverdagen, beslutter sig for, at man bare vil kopiere nøjagtig de samme ting, som man gjorde tidligere. Det vil jeg da være ked af.” Leder

Nogle interviewpersonerne drømte således om at fastholde det mindre travle og rutineprægede liv også i fremtiden og være mere tilstede, lave færre aftaler og bruge mere tid til sig selv og sine nære relationer.


 

Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært - og brug redskabet ”De fire refleksions zoner” til at dykke ned i din egen læring fra coronakrisen i forhold til dit eget liv.

De fire refleksions zoner

Analysen tager afsæt i interview med 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.

Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.

Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.

Få mere viden om projektet her

LÆRING FRA CORONAKRISEN

Mit liv


Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.

Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.

LÆRING FRA CORONAKRISEN

Vores arbejdsliv


Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?

Læs hvad andre ledere og medarbejdere har lært – og få redskaber til at skabe læring på din egen arbejdsplads.

LÆRING FRA CORONAKRISEN

Vores samfund


Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?

Se hvad andre ledere og medarbejdere håber, at vi som samfund tager med os fra coronakrisen - bliv inspireret og bliv klogere på din egen læring.


 

coronatrivsel.dk udspringer af forskningsprojektet ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen (MESA)", hvor 116 medarbejdere og ledere er blevet interviewet under coronakrisen.
Læs mere om projektet

Forskningsprojektet er støttet af Velliv Foreningen og gennemføres på og drives af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et samarbejde med Aalborg Universitet.