Bekymring for ensretning
Mens nogle interviewpersoner oplevede, at der under coronakrisen manifesterede sig et stærkt fællesskab med større tolerance og rummelighed, var der samtidig tendens til, at man inden for andre områder oplevede mindre tolerance. Det kom til udtryk, hvis nogen i fællesskabet ikke overholdt de coronarelaterede regler og retningslinjer.
“Vi har lært af noget af de fejl, der var ift. kantinen fx. afstandskrav. Hvornår må man komme der? Hvor fleksibel skal man være? Og det her med at så bliver nogle medarbejdere jo pludselig et selv-bestemmende politi. 'Nu skrev I, at vedkommende herovre fra ikke må komme i kantinen, og nu er han her - hvorfor er han det? Det går ud over min sundhed' (..) Så der har været en pædagogisk opgave i at sige 'vi skal have det her til at fungere, og det her politi skal vi passe lidt på med’”. Leder
Nogle beskrev det, som at der i samfundet var forventninger om ensretning i forhold til at overholde reglerne for at forebygge smitterisiko. De oplevede en tendens til, at nogle medborgere begyndte at opføre sig som en ordensmagt, hvis andre ikke overholdt reglerne. Og var der nogen, der ikke fulgte reglerne, var det tilladt at udskamme dem:
”Der er kommet enormt meget sådan lidt løftet pegefinger agtig kultur. (…) Der er kommet meget en kultur omkring, at sådan skal man være. Der er ikke plads til så mange andre holdninger. Det er så kedeligt. Hvis man så skal se det i et større perspektiv. Der er kun en vej, og den holdning skal du have. Og har du ikke den, så er det tilladt at skamme dig ud eller gøre dig til en dårligt samfundsborger lige pludselig. Den holdning kan jeg ikke lide, vi har fået.” Medarbejder
Coronakrisen medførte således ifølge nogle af interviewpersonerne, at der opstod en løfte-pegefingerkultur, og hvad enkelte beskrev som et ”coronapoliti”. Coronapolitiet blev beskrevet af interviewpersonerne som almindelige borgere, der påtog sig at oplære andre i at følge reglerne – og ikke mindst påtale, hvis de blev overskredet. Denne tendens samt tendensen til holdningsensretning, var der således nogle der udtrykte bekymring over.
Analysen tager afsæt i interview med 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.
Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.
Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Mit liv
Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.
Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores arbejdsliv
Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores samfund
Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?