En krise der skaber fællesskab

Flere interviewpersoner både håbede og troede, at coronakrisen ville komme til at gavne samfundet i fremtiden. De oplevede, at der i krisen var opstået en følelse af fællesskab i samfundet, som de forestilllede sig ville bestå på den anden side af coronakrisen. De så krisen som en fælles erfaring, danskerne vil kunne referere til fremover, og som vil være med til at binde samfundet sammen:

”Jeg tror, det kommer til at gavne os som samfund, at vi kommer tættere på hinanden på den måde. Og så har vi noget, der binder os sammen. Noget for evigt. En fælles krise, som for altid vil binde os sammen, og som vi vil have sammen som fælles reference i fremtiden”. Leder

Erfaringerne fra den ekstraordinær situation skabte hos nogle af interviewpersonerne et mere generelt håb og en tro på, at både samfund og arbejdspladser vil blive bedre til at håndtere fremtidige udfordringer. De håbede, at man nu kunne trække på fælles erfaringer med at stå sammen, overkomme udfordringer i fællesskab og lykkes i kraft af en fælles indsats:

”Der findes jo også kriser, der er lidt mindre end denne her, men som måske på samme måde har den samme modus. Så det der med, at hver gang man som et hold oplever, at noget, der virker fuldstændig vanvittigt, når man kigger ind på det, det faktisk ender med at lykkes, det giver jo motivation til næste gang, man står med en kæmpe stor sten foran sig. Så ved vi, at hvis vi bare står sammen, så kan vi godt rulle den. Og jeg tror, det er noget af det, der giver mig allermest energi i det her, det er faktisk at tænke frem og tænke okay, hvad er det, vi får med ud af det her?” Leder

En del interviewpersoner talte om ”samfundssind”. De oplevede, at der opstod en vilje til at hjælpe hinanden igennem krisen, stå sammen og acceptere, at tingene er anderledes, end de plejer at være:

”Vi lever i et rigt land med en høj velfærd, og det er få mennesker, der lider nød i det her land overordnet set. Men at opleve hvordan man så også i sådan en krisesituation kan stå sammen og så få tingene til at fungere. Og en eller anden gensidig accept af, at alt ikke lige er, som det plejer, men at tingene skal nok blive løst. Det, synes jeg, er positivt at opleve”. Leder

Under coronakrisen fik mange af interviewpersonerne således øjnene op for, hvad det vil sige at indgå i et større og gensidigt fællesskab, og flere havde en forventning om, at coronakrisen kunne være med til at styrke et forpligtende fællesskab i samfundet i fremtiden.