En smitteopmærksom befolkning

Mange af coronakrisens nye retningslinjer handlede om at vaske hænder, bruge sprit og undgå tæt fysisk kontakt,. Det betød, at mange skulle omstille sig til helt nye vaner. Næsten alle interviewpersoner fortalte, at de i den sammenhæng blev overraskede over, hvor hurtige de selv og andre var til at acceptere denne omstilling og få den til at ske:

”Ja, så tror jeg også, at det egentlig har været en øjenåbner for, at forandringer ikke behøver at tage så lang tid at implementere. At det kan vi godt bare springe ud i og se, hvordan det går. Det behøver ikke være så velovervejet”. Leder

Interviewpersonerne oplevede, at den afgørende ingrediens i en hurtig forandring er fællesskabet. At det ikke behøver at tage lang tid at ændre på en fastlåst adfærd, hvis man vil det nok, og man gør det i fællesskab:

”Der er måske noget, der har bekræftet mit håb eller mig. Det er, at vi mennesker er i stand til at gøre helt vilde ting, når alle gør noget samtidig. Så hvis vi alle sammen bliver enige om, at det her handler om at sikre menneskeliv, så kan vi de vildeste ting”. Leder

Den hurtige omstilling skabte for nogle af interviewpersonerne en optimisme, der handlede om, hvad der vil kunne lade sig gøre, næste gang der er behov for en samfundsmæssig forandring. Coronakrisen anskueliggjorde, at man som samfund er villig til at ændre på kultur og normer, hvis man vurderer, at det er vigtigt nok.