En smitteopmærksom befolkning
Mange af coronakrisens nye retningslinjer handlede om at vaske hænder, bruge sprit og undgå tæt fysisk kontakt,. Det betød, at mange skulle omstille sig til helt nye vaner. Næsten alle interviewpersoner fortalte, at de i den sammenhæng blev overraskede over, hvor hurtige de selv og andre var til at acceptere denne omstilling og få den til at ske:
”Ja, så tror jeg også, at det egentlig har været en øjenåbner for, at forandringer ikke behøver at tage så lang tid at implementere. At det kan vi godt bare springe ud i og se, hvordan det går. Det behøver ikke være så velovervejet”. Leder
Interviewpersonerne oplevede, at den afgørende ingrediens i en hurtig forandring er fællesskabet. At det ikke behøver at tage lang tid at ændre på en fastlåst adfærd, hvis man vil det nok, og man gør det i fællesskab:
”Der er måske noget, der har bekræftet mit håb eller mig. Det er, at vi mennesker er i stand til at gøre helt vilde ting, når alle gør noget samtidig. Så hvis vi alle sammen bliver enige om, at det her handler om at sikre menneskeliv, så kan vi de vildeste ting”. Leder
Den hurtige omstilling skabte for nogle af interviewpersonerne en optimisme, der handlede om, hvad der vil kunne lade sig gøre, næste gang der er behov for en samfundsmæssig forandring. Coronakrisen anskueliggjorde, at man som samfund er villig til at ændre på kultur og normer, hvis man vurderer, at det er vigtigt nok.
Analysen tager afsæt i interview med 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.
Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.
Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Mit liv
Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.
Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores arbejdsliv
Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores samfund
Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?