Mange traditionelle sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen er baseret på tilbud, som bliver et add-on til selve arbejdet - derfor er det ofte de med mange ressourcer, der i forvejen er sunde og aktive, der får mest glæde af ordningerne. Ambitionen bag sundhedsmiljø er, at det skal være for alle.
En lang række arbejdspladser i Danmark ser et potentiale i at styrke medarbejdernes sundhed. Derfor investerer mange arbejdspladser ressourcer i sundhedsfremmende initiativer til medarbejderne.
Flere tidligere initiativer har haft fokus på, hvordan sundhedsfremmende tiltag kan integreres i arbejdsmiljøarbejdet, men det har primært været baseret på medarbejdernes motivation og ressourcer. Svagheden ved denne tilgang er, at det kræver et aktivt tilvalg. Det kan betyde, at det i højere grad er medarbejdere, der i forvejen har sunde vaner og fleksibilitet i arbejdet, der anvender og får glæde af sundhedsfremmetilbuddene – men hvad med resten? Det er velkendt, at andelen med dårligt fysisk helbred og langvarig sygdom stiger med faldende uddannelsesniveau.
Forskning viser, at medarbejdere med dårligt selvvurderet helbred i mindre grad får tilbudt sundhedsfremme på arbejdspladsen, og i mindre grad deltager, hvis de får det tilbudt. Et andet forskningsstudie viser, at medarbejdere med kortere uddannelser i mindre grad tilbydes sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen, og i mindre grad tager tiltagene til sig, hvis de får dem tilbudt. Det er derfor ikke alle medarbejdergrupper, der får glæde af de nuværende sundhedsfremmende initiativer, som udbydes på arbejdsmarkedet.
I figuren ses et eksempel på, hvordan Sundhedsmiljø kan være anderledes end de tidligere tilbudsorienteret sundhedsfremmende indsatser:
