NFA undersøger: Kan DSB’s lokomotivførere blive sundere af at gå på arbejde?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 20-08-2024
Livet som lokomotivfører betyder ofte mange timer siddende ved betjeningspanelet i førerrummet. Det kan både have betydning for kvaliteten i arbejdet og sundheden. Pilotprojekt på NFA har set på, hvordan de kan få mere bevægelse ind i arbejdsdagen.
Stå op under togturen – for eksempel når toget holder stille.
Det var et af de råd, som flere af DSB’s lokomotivførere afprøvede fra november til december 2023 som en del af et pilotprojekt med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Formålet var at undersøge, hvordan lokomotivførere kan få mere bevægelse ind i deres arbejdsdag. Og resultater fra aktivitetsmålinger og tilbagemeldinger fra lokomotivførerne peger på, at det er muligt at få mere bevægelse ind i arbejdslivet på togskinnerne.
- Helt overordnet ønskede vi at finde ud af, om det er muligt at organisere lokomotivførernes arbejde, så de bliver sundere af at gå på arbejde. Vores indledende undersøgelser viste ikke overraskende, at deres job som udgangspunkt er meget stillesiddende. Derfor er det et vigtigt skridt for deres sundhed at få mere bevægelse ind i arbejdsopgaverne og dermed sikre strukturel forebyggelse på arbejdspladsen, fortæller Ninna Marie Guldager Wilstrup, der er koordinator for projektet på NFA.
DSB rakte ud til forskerne
Det var DSB selv, der inviterede forskerne fra NFA til at undersøge, hvordan lokomotivførernes arbejdsmiljø kan forbedres.
- Vi har holdt øje med forskningen inden for sundhedsmiljø, og vi var meget nysgerrige på, om der kunne være nye muligheder for at reducere mængden af stillesiddende tid. Derfor rakte vi ud til Ninna og kolleger, siger arbejdsmiljøchef i DSB, Johnny Jartved..
Pilotprojektet startede med at kortlægge bl.a. aktivitetsniveau og den mentale sundhed hos 20 lokomotivførere ansat i DSB. Det skete gennem interviews, spørgeskema, observationer og aktivitetsmålinger.
Jeg blev lidt overrasket over, hvor stor en del af arbejdet vi faktisk sidder ned. Og det vil jeg gerne være meget mere opmærksom på.
- Lokomotivfører hos DSB
Her beskrev halvdelen af deltagerne, at de dagligt eller ofte har smerter i kroppen. Mange fortalte, at de ofte eller sommetider er fysisk udmattede.
Også andre udfordringer kom frem i kortlægningen. På baggrund af en workshop afholdt med arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fra DSB, valgte forskerne at have fokus på at adressere udfordringerne ved det stillesiddende arbejde.
- Der er meget at hente ved at få mere bevægelse ind i stillesiddende arbejdsopgaver. Forskning viser, at lange sammenhængende perioder med den samme adfærd, fx stillesiddende arbejde, kan have betydning for smerter i muskler og led. Samtidig øger stillesiddende adfærd risikoen for sygdom. Det gør også medarbejdere mere trætte og mindsker kvaliteten i deres arbejde, fortæller Ninna Marie Guldager Wilstrup.
Positiv tilbagemelding fra lokomotivførere
Workshoppen førte til en række konkrete anbefalinger, som blev afprøvet blandt de deltagende lokomotivførere i løbet af en måned under den sidste del af projektet. Bl.a. blev de opfordret til at stå op i førerrummet under kørsel og at tage interne møder gående.
- Tilbagemeldingerne fra lokomotivførerne var overvejende positiv. Mange ønskede at fortsætte med at følge anbefalingerne, fortæller Ninna Marie Guldager Wilstrup.
- Lokomotivførerne meldte dog også om udfordringer, bl.a. at det var svært at nå en gåtur i pauserne. Det er vigtige erfaringer at arbejde videre med.
Målingerne viste også, at det i den korte periode var muligt at få mere bevægelse ind i lokomotivførernes arbejdsdag.
Jeg laver simple øvelser i førerrummet fx i forbindelse med ophold ved perron for at stimulere ryg- og lårmuskler.
- Lokomotivfører hos DSB efter afslutning af pilotprojektet
Resultaterne blev præsenteret på DSB’s egen arbejdsmiljøkonference, hvor de blev mødt med stor interesse. NFA er nu i dialog med DSB om at fortsætte det gode samarbejde, men nu med DSB i ”førerhuset”.
- Lignende målinger har været efterspurgt i andre dele af organisationen, og derfor står vi nu over for en periode, hvor vi i samarbejde med NFA selv vil anvende aktivitetsmålere og software til kortlægning af aktivitetsniveau hos flere lokomotivførere. Derudover er vi i gang med at indarbejde anvisningerne i bl.a. undervisning i arbejdsmiljø”, siger arbejdsmiljøpartner i DSB Sana Thoft-Nielsen.
Om undersøgelsen
Sådan gjorde forskerne
Forskerne brugte interviews, spørgeskema, observationer og aktivitetsmålinger til at kortlægge lokomotivførernes arbejdsdag.
Disse data blev analyseret og præsenteret til en workshop med arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, for i samarbejde med arbejdspladsen at udarbejde en række anbefalinger til at få bevægelse ind i arbejdsdagen, som deltagerne i projektet afprøvede over en måned. Forskerne brugte herefter interviews, spørgeskema og aktivitetsmålinger til at undersøge, hvordan disse anbefalinger fungerede i lokomotivførernes hverdag.
20 lokomotivførere fra fjern- og regionaltog deltog i pilotprojektet og bidrog i forskellig grad til interviews, spørgeskema og aktivitetsmålinger. De havde alle minimum 3 års erfaring som lokomotivfører og en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Pilotprojektet er en del af konceptet Sundhedsmiljø, hvor organisatoriske ændringer i arbejdsopgaverne skal bidrage til at gøre det sundt at gå på arbejde.
Læs mere om Sundhedsmiljø her.
Ekstern finansiering
Projektet er støttet af Trygfonden.
I hvilken grad har deltagerne fulgt anbefalingerne under pilotprojektet?
Stå op i førerrummet: En fjerdedel rapporter, at de i høj grad eller meget høj grad har stået op og 67% har delvist stået op i førerrummet.
Tag trappen: Halvdelen har i høj grad eller meget høj grad taget trappen, og 42% har delvist.
Gå tur i pauser eller under ophold: 17% i høj grad, 25% har delvist, 25% i lav grad, og 33% har ikke fulgt anbefalingen.
Afhold møder gående eller stående: Kun 1/4 har afholdt møder gående eller stående.
