Arbejdstid og nattevagter

Om arbejdstid og nattevagter

Mange medarbejdere i Danmark arbejder ikke bare i tidsrummet 9.00 til 17.00. Nogle er på job i aften- og nattetimerne, mens andre har ekstra lange arbejdsuger.

Brancherne for transport af passagerer, hospitaler og politi, beredskab og fængsler har flest medarbejdere, der enten har faste eller skiftende nattevagter. Det viser en undersøgelse fra NFA fra 2018. Den viser også, at natarbejde typisk er mest udbredt i yngre aldersgrupper og blandt mænd.

Hvilke risici er forbundet med nattevagter?

Tilrettelæggelsen af arbejdstider kan have store konsekvenser for den enkelte ansatte. Nattevagter kan spille negativt ind på medarbejdernes døgnrytmer og øge behovet for hvile og restitution.

Forskning fra blandt andet NFA viser fx, at der er en sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for visse former for abort og ulykker.

Der er også 22 procent større risiko for, at man melder sig syg efter en nattevagt end efter en dagvagt. Og risikoen for at melde sig syg efter tredje nattevagt i træk er 44 procent højere sammenlignet med første nattevagt.

Nattevagter kan samtidig have negativ betydning for medarbejderes generelle sundhed. Forskning fra NFA peger på, at medarbejdere med fast natarbejde er mindre tilbøjelige til at stoppe med at ryge og har sværere ved at blive mere fysisk aktive i deres fritid.

Hvordan mindskes risici ved nattevagter?

Forskere på NFA undersøger, hvordan natarbejde kan gøres mere sikkert for medarbejderne, og hvordan risikoen for bl.a. ulykker og kræft kan mindskes. De forskningsfaglige anbefalinger er:

• Højst 3 nattevagter i træk
• Mindst 11 timer mellem to vagter
• Højst 9 timers varighed af vagter
• Desuden bør gravide normalt arbejde højst én nattevagt om ugen for at mindske risikoen for ufrivillig abort og andre graviditetskomplikationer.

Relaterede temaer om psykisk arbejdsmiljø