Spring over hovedmenu

Videnskabelige anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde så risiko for ulykker, kræft og graviditetskomplikationer mindskes

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 10-09-2020

Hvordan kan natarbejde tilrettelægges så risiko for ulykker, kræft og graviditetskomplikationer mindskes? Det vurderer en ekspertgruppe bestående af 15 forskere i ny videnskabelig artikel.

Risiko for ulykker, kræft og graviditetskomplikationer i forbindelse med natarbejde kan sandsynligvis mindskes ved at tilrettelægge natarbejde, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt, altså at have få nattevagter i træk, tilstrækkelig tid mellem to vagter, og at den enkelte vagt er af kortere varighed. Det konkluderer en række forskere inden for arbejdstid, helbred og ulykker.

På baggrund af en gennemgang af videnskabelige undersøgelser vurderes det, at natarbejde kan medføre mindre risiko for ulykker og sandsynligvis mindre risiko for brystkræft, når det tilrettelægges efter følgende anbefalinger:

  • Højst 3 nattevagter i træk. 
  • Mindst 11 timer mellem to vagter. 
  • Højst 9 timers varighed pr. vagt.

Ligeledes anbefales det, at:

  • Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Det konkluderer en ekspertgruppe af anerkendte forskere på baggrund af forskernes samlede vurdering af videnskabelige undersøgelser om sammenhængen mellem tilrettelæggelse af natarbejde på den ene side og risici for helbred og sikkerhed. 

- Der er de seneste år kommet en del ny forskning om, hvordan tilrettelæggelse af natarbejde hænger sammen med forskellige helbredsudfald som kræft og ulykker, siger Anne Helene Garde, professor i arbejdstid ved NFA.

Desuden har en international ekspertgruppe under WHO’s kræftforskningscenter - IARC genvurderet, om natarbejde er kræftfremkaldende, og de har konkluderet, at natarbejde sandsynligvis er kræftfremkaldende. 

- Det har affødt et ønske om at få formuleret nogle forskningsbaserede anbefalinger om, hvordan natarbejde kan tilrettelægges, så risiko for kræft, samt ulykker og graviditetsrelaterede sygdomme mindskes, der kan anvendes af arbejdspladser, myndigheder, samt arbejdsgivere, arbejdstagere og deres organisationer, fortsætter Anne Helene Garde.

Derfor har forskere fra NFA i januar 2020 afholdt en workshop med 15 arbejdstidsforskere. Inden workshoppen havde hver forsker inden for deres respektive forskningsområder valgt de bedste undersøgelser beskrevet i videnskabelige artikler, som herefter blev grundigt diskuteret.

Efterfølgende har forskerne sammenfattet resultaterne i et discussion paper, som nu er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment and Health.

Bag anbefalingerne er forskere primært fra hele Norden:

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Danmark
  • Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Danmark
  • Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Danmark
  • Arbejdsmedicin, Danish Ramazzini Centre, Aarhus University Hospital, Danmark
  • Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, Danmark
  • Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Universitetet i Bergen, Norge
  • Nasjonal kompetansetjeneste for søvnsykdommer, Haukeland Universitetssjukehus, Norge
  • Statens Arbeidsmiljøinsitutt (STAMI), Norge
  • Finnish Institute of Occupation Health (FIOH), Finland
  • Stressforskningsinstitutet vid Psykologiska institutionen, Stockholms Universitet, Sverige
  • School of Public Health, University of São Paulo, Brasilien

Læs mere om de videnskabelige anbefalinger på faktaark 

Forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde. Faktaark nr. 72, NFA, 2020.

Læs den videnskabelige artikel bag nyheden

AH Garde, L Begtrup, B Bjorvatn, JP Bonde, J Hansen, ÅM Hansen, M Härmä, MA Jensen, G Kecklund, HA Kolstad, AD Larsen, JA Lie, C Moreno, K Nabe-Nielsen, M Sallinen. How to schedule night shift work in order to reduce health and safety risks. Discussion paper. Scand J Work Environ Health.Online-first -article 
doi:10.5271/sjweh.3920