Fysisk betonet arbejde med hyppige løft og forflytninger er en væsentlig årsag til, at medarbejdere har svært ved at klare arbejdet, får ondt i kroppen, har sygefravær eller må trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Kilde: NFA
NFA forsker i, hvilken betydning løft og forflytninger kan have for helbred og arbejdsevne hos medarbejdere i forskellige brancher, og hvordan man kan forebygge smerter og sygefravær bl.a. ved brug af hjælpemidler samt bedre organisering og tilrettelæggelse af arbejdet.
Forflytning i sundhedssektoren beskriver processen med at flytte en patient fra et sted til et andet. Måske skal patienten flyttes fra en stol til en rullestol eller til en hospitalsseng. Forflytninger indbefatter ikke løft som sådan. I stedet handler det om, at en medarbejder glider, drejer, vender, trækker eller skubber en person i stedet for at løfte.
Arbejdsrelaterede løft handler om at håndtere en byrde, så den helt eller delvist slipper underlaget. Et løft kan foregå opad, nedad og i andre retninger og består altid af en optagning og en afsætning.
Fysisk krævende arbejde med mange løft og forflytninger er en væsentlig årsag til, at medarbejdere får smerter, har svært ved at klare arbejdet på grund af smerter, har sygefravær eller må trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Forflytninger af patienter med manglende brug af gode hjælpemidler er en af de største fysiske belastninger i arbejdet for plejepersonale, og det øger risikoen for rygskader og rygsmerter.
Desuden viser forskning fra NFA, at tunge løft på arbejdet ikke alene hænger sammen med risiko for smerter og sygefravær men også kan være af betydning for risiko for hjertekarsygdom.
En god forflytningskultur med konsekvent anvendelse af hjælpemidler på plejehjemsafdelinger hænger sammen med lavere risiko for smerter og sygefravær hos plejepersonalet.
For selvom arbejdet med at hjælpe beboere ud af sengen eller i bad stort set er det samme på tværs af plejehjemsafdelinger i Danmark, så er der forskel på forflytningskulturen – altså hvordan forflytningsarbejdet kommunikeres, planlægges, tilrettelægges og udføres – og dermed også på, i hvilken grad medarbejderne risikerer at få smerter og sygemeldes.
Og uanset om det drejer sig om plejesektoren, dagligvarebranchen, byggebranchen eller andre brancher med fysisk betonet arbejde, gælder det samme: Hvis man ønsker at forebygge smerter, sygefravær og tidlig tilbagetrækning, skal man have fokus på, hvordan arbejdet er organiseret, tilrettelagt og udført, arbejdspladskulturen samt øvrige risikofaktorer og positive arbejdsmiljøfaktorer. Dvs. både tidspres, bemanding, total daglig løftemængde, tilgængelighed og brug af hjælpemidler – fx loftlifte og intelligente senge inden for plejesektoren og elektriske stenklippere inden for byggebranchen – og på hvordan arbejdet er organiseret og planlagt.
Der findes ingen artikler om forskningsbaserede indsatser under dette tema.
Der findes pt. ingen webinarer eller podcasts for dette tema.
Animationsvideoer om robotter i ældreplejen
Fokus på tunge varer og bredere gange: Praktiske råd til et godt arbejdsmiljø i supermarkeder
Forebyg og håndter smerter på arbejdspladsen i byggebranchen
Pjece med anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen
Rehabilitering af muskelsmerter i nakken RAMIN
Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct.
- Vi ved, at mange løft og forflytninger på arbejdspladsen kan være en del af årsagen til, at medarbejdere får akutte og kroniske smerter, har sygefravær eller må trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
