Udviklingen i det fysiske arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 03-10-2019
Arbejdspladserne er blevet bedre til at håndtere klassiske ergonomiske arbejdsmiljøproblemer, såsom tunge løft, og det kan ses i de nye tal fra 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018'.
Det går i den rigtige retning, hvad angår tunge løft på arbejdspladserne. Det viser en sammenligning af resultaterne fra alle fire undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø.
- Men det er stadig nødvendigt at arbejde med at nedsætte omfanget af tunge løft på arbejdspladserne, så det skal vi endelig fortsætte med for at opnå et godt fysisk arbejdsmiljø i Danmark. Derudover skal vi også til at tænke i nye løsninger, da vi ellers med sikkerhed vil få nogle andre betydelige udfordringer i arbejdsmiljøet end dem, vi allerede har, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Samtidig påpeger professor Andreas Holtermann, at delen af lønmodtagere, der angiver smerter, træthed og søvnproblemer er højere i 2018 end udgangspunktet i 2012, hvilket kan forekomme paradoksalt.
- Det er interessante resultaterne i en situation, hvor vi er på vej til at løse nogle af de klassiske arbejdsmiljøproblemer på muskel- og skeletområdet ude på arbejdspladserne, fx hvad angår tunge løft.
Ny tendens?
Fra 2016 til 2018 falder andelen af lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet grundet smerter dog fra 5,5 pct. til 5,1 pct. I 2016 svarede 23,9 pct. at de var meget trætte eller helt udmattede efter en typisk arbejdsdag. I 2018 var denne andel faldet til 23,6 pct. Det er for tidligt at sige, om det er en ny tendens. Derfor kalder det fortsat på nytænkning af løsninger i arbejdsmiljøet, siger professor Andreas Holtermann.
Andreas Holtermann har i de seneste mange år forsket i muskel- og skeletområdet inden for arbejdsmiljøet i Danmark. Han mener, at det er meget vigtigt at tage tallene alvorligt:
- Smerter, træthed og søvnproblemer er symptomer, som vi fra forskningen ved, øger risikoen for sygefravær og tidlig pension betydeligt, så det er meget vigtigt at gøre noget ved det. Smerter kommer jo ofte af meget mere end tunge løft. Der kan være tale om smerter af et samspil med bl.a. psykosociale faktorer som højt tempo og høje krav i arbejdet, og derfor er det et vanskeligt område. Det samme er tilfældet med træthed og dårlig søvn, siger Andreas Holtermann.
Nye løsninger kan findes i forskningen
Af disse grunde bliver man, ifølge Andreas Holtermann, nødt til at forske i, hvad arbejdspladserne kan gøre for at løse disse udfordringer, som de mange lønmodtagere med smerter, træthed og søvnproblemer fortsat angiver.
- Løsningen på denne udfordring er sandsynligvis ikke så enkel som at nedbringe de klassiske ergonomiske risikofaktorer. Det er min vurdering, at de færreste arbejdspladser umiddelbart kan klare at løse udfordringerne med de mange medarbejdere med smerter. Det kan kræve nye procedurer, værktøjer og uddannede støttefunktioner, som fx ledere eller konsulenter, som kan tage hånd om disse medarbejdere og sikre en afpasset tilrettelæggelse af arbejdet i forhold til deres fysiske formåen. Håndtering af arbejdet i forhold til smerter er nemlig ikke noget, arbejdspladserne er vant til at håndtere eller har færdigsyede løsninger på, siger Andreas Holtermann.
- Det umiddelbare ergonomiske paradoks tyder på, at færre løft ikke reducerer andelen af medarbejdere med smerter, men ligefrem fører til, at flere medarbejdere har smerter. Men det forklares ved, at det gode ergonomiske arbejdsmiljø – hvor man i høj grad bruger hjælpemidler og undgår tunge løft og forflytninger – har den positive effekt, at flere medarbejdere med smerter kan fastholdes i jobbet frem for at blive sygemeldt, skifte job eller gå på førtidspension, siger Andreas Holtermann.