Sosu-assistenter og -hjælpere oplever generelt deres arbejde som meningsfuldt, og at det giver arbejdsglæde. Men arbejdet kan samtidig være fysisk og psykisk krævende i en grad, så en stor andel af dem må forlade arbejdsmarkedet før tid.
NFA forsker i, hvordan arbejdspladser på social- og sundhedsområdet kan styrke arbejdsmiljøet for deres sosu-assistenter og sosu-hjælpere bl.a. ved at styrke den lokale forebyggelse af smerter.
NFA forsker i social- og sundhedsarbejderes arbejdsmiljø, da de varetager en vigtig samfundsmæssig opgave i forhold til borgere og patienter, som har behov for støtte og hjælp til at opretholde en daglig livsførelse. Men de har også et fysisk (ergonomisk) og psykisk arbejdsmiljø, der er mere udfordrende sammenlignet med de fleste andre jobgrupper.
Arbejdsmiljøet er sandsynligvis en del af årsagen til, at sosu-assistenter og -hjælpere har et højere sygefravær sammenlignet med mange andre jobgrupper, og at en stor andel af dem må forlade arbejdsmarkedet før tid. Forskning fra NFA viser nemlig, at hver anden sosu-assistent og -hjælper har været udsat for negative handlinger som mobning, vold eller seksuel chikane på jobbet, en ud af fem har psykiske udfordringer og tre ud af ti har fysiske udfordringer i arbejdet.
Udfordringerne i arbejdsmiljøet afspejler sig i sosu-assistenternes og sosu-hjælpernes helbred. Knap hver anden af dem har ugentlige smerter i musklerne, mindst en ud af ti har depressive symptomer og knap to ud af ti har et mindre godt helbred.
NFA’s forskning viser, at flere forskellige indsatser kan bidrage til at mindske sygefraværet hos sosu-assistenter og sosu-hjælpere, som arbejder på plejecentre, i hjemmeplejen og på hospitaler. Det gælder især indsatser for at styrke arbejdsmiljøet og forebygge smerter.
Indsatserne skal foregå i tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere, som skal uddannes i at identificere udfordringer og løsninger i arbejdsmiljøet i forhold til at håndtere og mindske smerter. Løsningerne omfatter bl.a. fysisk træning, hyppig dialog om smerter og øget fokus på at tilrettelægge det daglige arbejde bedst muligt.
Forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde
Flere helbredsrisici for gravide med mere end 1 nattevagt om ugen
Højere risiko for ulykker efter aften- og natarbejde samt kort tid mellem to vagter
Høje fysiske krav og konflikter på arbejdet øger risikoen for nedsat arbejdsevne
Indflydelse på egen arbejdstid opleves positivt for privatlivet
Færre ulykker når ledelsen taler sikkerhed med medarbejderne
Buk, vrid og løft i arbejdet øger risiko for langtidssygefravær
Der findes pt. ingen øvelser for dette tema.
- Sosu-assistenter og -hjælpere kan betragtes som eksperter i deres eget arbejdsmiljø. Ved at inddrage dem i en arbejdsmiljøindsats, stiger chancerne for, at den bliver tilpasset til og forankret i organisationens kultur og kontekst, og dermed også chancen for, at målene med indsatsen bliver nået.
