Risiko for førtidspension øges ved manglende kontrol over smerter i kroppen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 07-11-2023
Medarbejdere i plejesektoren, der oplever en lav grad af kontrol med deres smerter, har mere end dobbelt så stor risiko for førtidspension sammenlignet med medarbejdere, der giver udtryk for en høj grad af såkaldt ’smertekontrol’. Det samme gør sig gældende for medarbejdere, der oplever manglende muligheder for at påvirke smerterne. Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Har du svært ved at komme ud af sengen om morgenen, fordi du har stærke smerter i fx ryggen eller armene? Så kan det måske hænge sammen med, i hvilken grad du føler, at du kan kontrollere smerterne og har mulighed for at skabe tilpasninger på din arbejdsplads. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Forskere har fulgt flere end 2.000 kvindelige ansatte i ældreplejen i 11 år. Resultaterne viser, at medarbejdere, der oplever en lav grad af kontrol med deres smerter, har mere end dobbelt så stor risiko for førtidspension sammenlignet med medarbejdere, der giver udtryk for en høj grad af såkaldt ’smertekontrol’. Det samme gør sig gældende for medarbejdere, der oplever manglende muligheder for at påvirke smerterne.
- Plejepersonale i ældreplejen er kendetegnet ved at have et fysisk krævende arbejde. Vi har undersøgt, i hvilken grad plejepersonalet selv mener, de har kontrol over deres smerter. Resultaterne viser, at dem, som i høj grad oplever smertekontrol, har væsentlig lavere risiko for at måtte trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, fordi de i højere grad føler, at de har kontrol over smertesituationen, siger Jonas Ørts Vinstrup, forsker på NFA.
Mulighed for at påvirke smerterne
Studiet inkluderer kun medarbejdere med kroniske smerter. Medarbejderne er blevet spurgt ind til deres oplevelse af smerter, herunder i hvilken grad de oplevede, at det var muligt at håndtere og influere på deres smerteoplevelse.
- Måden man tænker om sine smerter kan have stor betydning for, hvordan smerterne udvikler sig. Samtidig er det vigtigt at pointere at håndteringen af smerte ikke alene handler om medarbejderen men i høj grad også om, hvilke muligheder og støtte der er fra fx kollegaer og ledere, siger Jonas Ørts Vinstrup, forsker på NFA.
Ifølge Jonas Ørts Vinstrup handler studiet også om at bidrage til en bedre forståelse af smerte i en arbejdskontekst, og hvad det egentlig er for en størrelse. Det kan både hjælpe leder og medarbejder til bedre at håndtere episoder med smerter i fællesskab.
- Meget af det handler om at give medarbejderne viden, selvtillid, og tro på egne evner, så de har fornemmelsen af, at de har kontrol over deres situation. Et eksempel kunne være at give personalet en øget grad af medbestemmelse over arbejdsopgaverne, så de i højere grad kan tilpasse arbejdet i de perioder, hvor smerterne er særligt trælse, siger forsker Jonas Ørts Vinstrup.
Fokus på smertekompetencer hos ledere
Resultaterne peger også på, at det ikke er nok at fokusere på de typiske risikofaktorer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, men at det også er nødvendigt at forebygge smerter ved at uddanne personale og ledere inden for forebyggelse og håndtering af smerte.
- Jeg håber, at studiet kan hjælpe til at skabe øget fokus på sundheds- og smertekompetencer blandt medarbejdere og ledere, forklarer Jonas Ørts Vinstrup og uddyber:
- Det tyder på, at der ligger et stort og uudforsket forebyggelsespotentiale i at klæde både medarbejdere, arbejdsmiljøansvarlige og ledere godt på, så man i højere grad taler om smerter og håndterer dem sammen på arbejdspladsen.
Tal om smerter, og tag handling sammen
Hvis du har brug for mere viden om smerter på arbejdet, kan du læse mere på BFA Velfærd og Offentlig administration. De har samlet både vejledninger, værktøjer og en masse viden om smerter, som kan hjælpe jer med at både forebygge og håndtere smerter på arbejdet.
- Vi ved, at smerter på arbejdspladsen kan have en stor indvirkning på medarbejdernes trivsel. Derfor er det vigtigt at tale åbent om smerter og tage handling sammen. Til det har vi i BFA udviklet en lang række let tilgængelige værktøjer, siger Jytte Tolstrup Jensen, der er projektleder på det ergonomiske område på BFA Velfærd og Offentlig administration.
Om undersøgelsen
I undersøgelsen har forskere undersøgt sammenhængen mellem graden af ’smertekontrol’ og risikoen for førtidspension, blandt 2.257 kvindelige medarbejdere med kroniske smerter i ældreplejen, der er blevet fulgt over en 11-årig periode via registre.
Læs den videnskabelige artikel:
Yderligere oplysninger
Hvad er smertekontrol?
Studiet har undersøgt den oplevede smertekontrol blandt medarbejderne. Det vil sige, i hvilken grad de oplever, de har kontrol over deres situation og omgivelser, og dermed måden hvorpå de tænker, oplever og reagerer på smerten, mens de er på arbejde.
To måder at tænke på, når man har smerter:
- Katastrofering: Kort sagt betyder dette, at man har tendens til at tænke det værste om sin smertesituation, fx at det nok aldrig går væk, eller at det helt sikkert vil påvirke ens fremtid negativt.
- Troen på egne evner: I anden ende af skalaen, modsat katastrofering, vil man her have tendens til at se lyst og forhåbningsfuldt på situationen, fx ved at tænke at det nu nok skal gå, og at arbejdet sandsynligvis kan tilpasses.