Her er plejepersonalets mest belastende patientforflytninger

Forestil dig, at du starter arbejdsdagen med at skulle forflytte en voksen patient fra sin seng til en stol – og så frem og tilbage igen flere gange i løbet af dagen. I løbet af dagen skal du også hjælpe patienten med at skifte stilling i sengen og komme på toilettet.

Dette gør du for en række patienter henover arbejdsdagen.

Patientforflytninger er en belastende arbejdsopgave for plejepersonale – herunder sygeplejersker, SOSU-assistenter og –hjælpere.

Nu har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt, hvilke forflytninger der belaster personalet mest. Her har forskerne målt den fysiske belastning, personalet udsættes for i løbet af en arbejdsdag. Forskerne har også undersøgt, hvilke barrierer personalet oplever i brugen af tekniske hjælpemidler, der er tilgængelige.

Undersøgelsen viser, at de mest belastende patientforflytninger blandt andet er forflytninger af en patient mellem to senge og fra seng til stol.

- Vores resultater viser, at den fysiske belastning varierer betragteligt mellem forskellige typer af patientforflytninger. Målingerne indikerer, at det særligt er flytninger mellem siddende og liggende stilling, der belaster personalet, siger Jonas Ørts Vinstrup, der er PostDoc på NFA og en af personerne bag studiet.

Det står i vejen for hjælpemidler

Men trods fysisk belastenende patientforflytninger, anvender personalet langt fra altid de tekniske hjælpemidler.

Tidspres, manglende tilgængelighed af hjælpemidler og mangel på hjælp fra kolleger står i vejen for, at plejepersonalet bruger de tekniske hjælpemidler til at lette arbejdsbyrden.

- Når plejepersonale skal flytte en patient fra sin seng til en stol, kan de som regel aflaste kroppen ved brug af en loftlift. Men vores forskning viser, at barrierer står i vejen for, at personalet benytter hjælpemidlerne, siger Jonas Ørts Vinstrup.

Personalet oplever store hjælpemidler som gulvlifte og forflytningsplatforme som svære at tilgå og tidskrævende, mens de oplever mindre hjælpemidler som glidestykker og overflytningsbrætter som enten utilgængelige eller besværlige at bruge.

Forskningsprojektet er inddelt i tre faser, der består af tekniske målinger af muskelbelastninger, spørgeskemaundersøgelser og konkrete anbefalinger.

Første fase: Fra laboratorie til arbejdsplads

Som noget nyt har forskerne undersøgt muskelbelastninger under almindelige forflytningssituationer ude på arbejdspladserne. Det står i modsætning til tidligere forskning, der hovedsageligt er foregået i laboratoriet eller er baseret på medarbejdernes oplevelse af belastningerne.

Anden fase: Tidspres og manglende hjælp

For at få indsigt i, hvilke organisatoriske og kulturelle barrierer plejepersonalet oplever i brugen af hjælpemidler, har forskerne foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 294 medarbejdere med daglige patientforflytninger. Her viser resultaterne, at det i høj grad er kulturen på afdelingen, som for eksempel, om der er tradition for at spørge en travl kollega om hjælp med en forflytningssituation, der afgør, i hvilken grad der anvendes hjælpemidler.

Tredje fase: Fire anbefalinger til at styrke arbejdsmiljøet

Sammen med blandt andet plejepersonale og arbejdsmiljørepræsentanter har forskerne fra NFA udarbejdet fire anbefalinger, der skal nedbryde plejepersonalets barrierer for at bruge de tekniske hjælpemidler.

1. Gør hjælpemidler mere tilgængelige: Det er vigtigt, at hjælpemidler som loftlifte og forflytningsplatforme er let tilgængelige, og at der er nok udstyr til rådighed for plejepersonalet.
2. Bedre arbejdsplanlægning: Kom tidspres i møde ved at styrke arbejdsplanlægningen. Det er vigtigt, at personalet har nok tid til at bruge hjælpemidlerne.
3. Uddannelse og træning: Sørg for løbende at uddanne personalet i brug af hjælpemidlerne for at sikre, at de kender fordelene ved at anvende dem korrekt og konsekvent.
4. Kultur: Skab en kultur, hvor det er en naturlig og nødvendig del af arbejdsdagen at anvende hjælpemidler. Det kan for eksempel opnås gennem kontinuerlig uddannelse i brugen og opbakning fra ledelsen. 

Kilde

Vinstrup Jonas, Jakobsen Markus Due, Nielsen Anders Bruun, Andersen Lars Louis: Ergonomic challenges in healthcare: mapping physical load during patient transfers using electromyographic field measurements

Kontakt