Hvad afgør hvor stærkt SOSU-medarbejdere på plejecentre løber?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 30-09-2021
Et nyt studie fra NFA sætter tal på fysisk travlhed blandt SOSU-medarbejdere på plejecentre, og hvordan det hænger sammen med typen af vagter, opgaver og afdelinger. Viden, der kan bruges til at organisere og tilrettelægge arbejdet på en sundere måde, mener forskerne.
En SOSU-medarbejder på et plejecenter går gennemsnitligt 1.124 skridt i timen på en vagt. Men der er store forskelle medarbejderne imellem. Denne form for konkret viden er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe sunde og lange arbejdsliv for SOSU-medarbejdere, mener Andreas Holtermann, forskningschef på NFA.
- SOSU-medarbejdere er den jobgruppe, der har det højeste sygefravær med 16 årlige sygedage ifølge en opgørelse fra NFA og samtidig er der mangel på arbejdskraft i ældreplejen. Derfor ligger der et stort samfundsøkonomisk potentiale i at forsøge at tilrettelægge arbejdet på en bedre måde for denne jobgruppe, siger han.
Vagter, afdeling og opgaver har betydning
I studiet har man målt antallet af skridt henover flere dage blandt 420 SOSU-medarbejdere fra 126 plejeafdelinger på 7 plejecentre.
Aftenvagten går gennemsnitligt 130 flere skridt i timen end dagvagten. Hvis der er elevator, går medarbejderen 133 færre skridt i timen sammenlignet med plejecentre uden elevator. Og hvis der står SOSU-hjælper på navneskiltet frem for SOSU-assistent, kan man lægge 103 skridt i timen.
- Vi kan se, at noget af det der har betydning for antallet af skridt i arbejdet på plejecentre er typen af vagter, opgaverne og afdelingen. Jo højere andel af arbejdstiden, der går med direkte pleje, jo flere skridt. Ligesom SOSU-medarbejderne på en somatisk afdeling løber fysisk stærkere end på en demensafdeling, fortæller Matthew Stevens fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der står bag undersøgelsen.
Målingerne viser også, at SOSU-medarbejdere, der oplever at have mulighed for at holde pauser ved behov, går flere skridt per arbejdstime. Til gengæld havde normeringen på afdelingen kun en mindre betydning. Forskerne så kun en lille øgning i antal skridt, når der var flere beboere per medarbejder (per afdeling).
Den rette balance mellem bevægelse og hvile
Nu har vi målbar viden om, hvilke faktorer der er bestemmende for fysisk travlhed på en måde, der er nem at måle og forstå. Det giver et godt udgangspunkt for at kunne gå i dialog om arbejdet, så man forebygger, at enkelte medarbejdere løber stærkere, end hvad godt er for sundheden, og at andre får gået færre skridt, end hvad godt er for sundheden mener forskningschef, Andreas Holtermann, NFA.
Forskerne anbefaler, at man tilrettelægger arbejdet efter det såkaldte guldlok-princip. Det handler om, at arbejdet skal tilrettelægges på en måde, så man rammer den rette balance mellem hvile, variation og bevægelse i løbet af arbejdsdagen.
- Både bevægelse og hvile er godt og sundt i den rette dosering. Ambitionen er, at er arbejdet skal bidrage til at gøre medarbejderne sundere ved at ramme den gyldne middelvej, siger Andreas Holtermann.
Læs mere om Sundhedsmiljø - en ny vision på arbejdspladsen
Læs den videnskabelige artikel
- Stevens ML, Karstad K, Mathiassen SE, Januario LB, Holtermann A, Hallman DM. What determines step-rate at work? An investigation of factors at the shift, worker, ward, and nursing home levels in eldercare. Annals of Work Exposures and Health 2021. doi: 10.1093/annweh/wxab027. [Epub ahead of print]
