Ny forskning om arbejdsmiljøet på de regionale arbejdspladser

Travle hospitalsgange med småløbende sygeplejersker, og læger med flere akut dårlige patienter, der har brug for hjælp på samme tid. Det er det typiske billede, mange får, når talen falder på arbejdsmiljøet på regionernes primære arbejdsenheder, hospitalerne. 

Det vil derfor heller ikke undre, at landets læger udgør den faggruppe, der oftest giver udtryk for ”arbejdsrelateret stress” i den nationale arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred, 2018 (AH ’18), fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Knap 78 procent af lægerne giver således udtryk for, at de har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Det samme gælder omkring 67 procent af en anden stor faggruppe i regionerne, sosu’erne.

I dette temanyhedsbrev kan man blive præsenteret for et udsnit af de forskningsprojekter, NFA’ forskere i disse år arbejder på, og som alle har regionale arbejdspladser som forskningsfelt.

Det kan på mange måder være udfordrende at have med syge medborgere at gøre. For mange giver arbejdet en høj grad af mening, men det kan også indeholde høje følelsesmæssige krav og belaste det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdet kan også rumme fysiske belastninger. 10 procent af portører oplever  ifølge AH ’18 at være begrænset i deres arbejde pga. smerter inden for de seneste måneder, 9 procent af sosu’erne melder det samme. 

Og kigger man på rapportering af smerter i det hele taget, ligger sosu’er i top af alle faggrupper. 46 procent af dem melder, at de har smerter flere gange om ugen. Næsten lige så mange portører (45 %) melder det samme.

Travlhed

 Et NFA-studie peger på, at det er i personforflytningen mange af de skader, der fører til smerter, opstår. Således viser en kohorteundersøgelse, at daglig patienthåndtering er forbundet med næsten en fordobling af risikoen for rygskader i ældreplejen (Andersen et al. 2014). Samme studie viser også, at brug af hjælpemidler nedsætter risikoen for rygulykker markant. Men, viser et andet stude fra NFA, den førnævnte travlhed er en af de hyppigste barrierer for at bruge hjælpemidler blandt sygeplejersker og sosu-assistenter på de danske hospitaler (Jakobsen et al. 2019). 

I dette nyhedsbrev kan man læse om sociolog Ninna Maria Guldager Wilstrup fra NFA, der i en undersøgelse om akut fysisk overbelastning har spurgt en række sundhedsarbejdere om, hvilke situationer der fører til fysisk overbelastning. Og flere af de adspurgte peger på netop travlhed. 

Vold og trusler

 En anden arbejdsmiljøudfordring på de regionale arbejdspladser, der bliver sat fokus på i dette temanyhedsbrev, er vold og trusler om vold. 
Ifølge AH ’18 angiver ca. hver tredje sosu, ca. hver fjerde portør og ca. hver sjette sygeplejerske at have været udsat for vold på arbejdet inden for det seneste år. Og ca. hver tredje sosu og portør angiver at være blevet truet med vold på arbejdet. Det samme gælder ca. hver fjerde sygeplejerske og ca. hver femte læge.

Det kan dermed udgøre et alvorligt arbejdsmiljøproblem på mange regionale arbejdspladser. Det viser rapporten Psykosocialt arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser, som seniorforsker Birgit Aust fra NFA har været med til at udarbejde, og som man kan læse om i nyhedsbrevet. Denne rapport viser også, at social støtte fra ledere og kollegaer er vigtig for at afbøde nogle af de psykiske konsekvenser af overgrebene.

Vold giver nemlig ikke blot fysiske skader, men kan også give symptomer på fx angst, depression og PTSD senere hen.
Birgit Aust deltager derfor også i projektet ’Integreret Voldsforebyggelse’, som handler om, at ledere og medarbejdere på udsatte arbejdspladser sammen skal analysere deres praksisser inden for voldsforebyggelse og sammen løse de problemer, de finder.

Forskerne går i dialog med arbejdspladserne

 Denne tilgang er en gennemgående tendens i flere af de forskningsprojekter, der bliver præsenteret i nyhedsbrevet. Når NFA’s forskere går i dialog med arbejdspladserne, kommer de ikke med færdige løsninger på arbejdsmiljøproblemerne, men indgår i en dialog med arbejdspladsen, så den selv kan analysere sig frem til, hvor skoen trykker og finde mulige løsninger på det.

Det er også tanken bag det inspirations- og rådgivningsforløb som Danske Regioner og Forhandlingsfælleskabet står bag, og som NFA’s forskere og formidlere gratis tilbyder regionale arbejdspladser.

Fordelen ved det er, at arbejdspladsen kan trække på de strukturer, der i forvejen er på arbejdspladsen, og at det er medarbejderne, der ofte er eksperterne på, hvordan man bedst løser problemer på netop deres arbejdsplads.

Kilder:

Arbejdsmiljø og Helbred

Jakobsen M.D., Aust B., Kines P., Madeleine P., Andersen L.L. Participatory organizational intervention for improved use of assistive devices in patient transfer: A single-blinded cluster randomized controlled trial, Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 2019;45:146-157 doi:10.5271/sjweh.3769

Andersen L.L., Burdorf A., Fallentin N., Persson R., Jakobsen M.D., Mortensen O.S., Clausen T., Holtermann A. Patient transfers and assistive devices: prospective cohort study on the risk for occupational back injury among healthcare workers. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 2014; 40:74-81. doi:10.5271/sjweh.3382 

Læs hele temanyhedsbrevet om arbejdsmiljøet på de regionale arbejdspladser