Store datasæt bag nye undersøgelser om tilrettelæggelse af arbejdstiden
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 27-11-2019
Der ligger store dataundersøgelser bag de nye forskningsresultater om sammenhængen mellem tilrettelæggelse af arbejdstid og helbred.
I foråret 2019 skrev blandt andre Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en nyhed om, at et nyt studie viste en sammenhæng mellem antal nattevagter og risikoen for spontan abort. Gravide med mere end én nattevagt om ugen havde øget risiko for abort. NFA var ikke de eneste, der skrev om det. Over 60 nyhedsartikler verden over beskrev studiet – alt fra danske fagblade til New York Times.
Bag studiet stod blandt andre forskere fra Bispebjerg Hospital og NFA. Studiet bygger på data fra Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD), der dækker over registreringer fra hundredetusindvis af ansatte fra de danske regioner. Hver dag registreres de ansattes møde- og gåtider. Det bliver til i alt 300 mio. observationer, hvilket gør DAD til den største database over arbejdstid.
En af de forskere, der arbejder med databasen i sit daglige arbejde, er forsker, ph.d. Ann Dyreborg Larsen. Hun fortæller, at de mange observationer gør databasen til et vigtigt værktøj i forskningen i arbejdstid og helbred:
- Når vi har så mange observationer og data at arbejde med, giver det mig som forsker mulighed for at stille præcis de spørgsmål til dataene, som er relevante for at få den mest præcise viden om, hvordan man tilrettelægger arbejdstiden bedst. I mange andre typer undersøgelser har vi kun de svar, folk selv giver, og det giver nogle begrænsninger i forhold til, fortæller Ann Dyreborg Larsen.
Hun fortæller, at man i udlandet kigger længselsfuldt efter de detaljerede danske data:
- Efter en præsentation på en international konference sagde en amerikansk forsker, at han havde ’data envy’ (datamisundelse, red.), fordi de danske registre giver mulighed for at koble arbejdstiderne til diverse sundhedsoplysninger og dermed give et mere præcist billede af sammenhængen mellem arbejdstid og helbred.
Begrænsningen i databasen er, at den dækker ansatte i regionerne. Det betyder, at det langt overvejende er sundhedspersonale og dermed også overvejende kvinder, der bidrager med data – nemlig omkring 80 procent. Det lægger nogle begrænsninger på, hvor brede konklusioner man kan drage på baggrund af resultaterne, siger Ann Dyreborg Larsen.
Stor europæisk undersøgelse
Sideløbende med det danske projekt kører også det fælleseuropæiske Labour Force Survey, der får bidrag fra den danske Arbejdskraftundersøgelse (AKU).
AKU er Danmarks største løbende interviewundersøgelse, hvor man med stikprøver blandt danske 15-74-årige tager temperaturen på danske arbejdstagere på en række udvalgte områder, herunder arbejdstid. De op mod 150.000 telefoninterviews laves af Danmarks Statistik.
Det betyder, at data i denne undersøgelse kommer fra et bredt udsnit af den erhvervsaktive danske befolkning, og det giver dermed en større generaliserbarhed end studier, der kun dækker fx sundhedsområdet.
- Arbejdskraftundersøgelsen afspejler i højere grad arbejdsmarkedet, som det er. Det er dens store styrke. Halvandet hundredetusind danskere bliver spurgt om det samme på samme måde, og det giver nogle meget robuste data, forklarer Ann Dyreborg Larsen, og tilføjer:
- Og så er det en fordel ved denne undersøgelse, at de samme spørgsmål stilles over hele Europa, så vi kan lave sammenlignende studier.
I Danmark bliver de indsamlede data koblet til en række danske registre, fx Landspatientregistret, Lægemiddelregistret mm.
Læs rapporterne bag nyheden m.m.
Arbejdstid, hjertekarsygdomme og ulykker. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019.
Skiftearbejde og helbred. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019
Flere helbredsrisici for gravide med mere end 1 nattevagt om ugen. NFA faktaark nr. 69, 2019.
Yderligere oplysninger
