Sygeplejersker bruger forskningsviden til vagtplanlægning
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 27-11-2019
Når sygeplejerskerne på Herning akutafsnit for Børn og Unge planlægger deres vagter, bruger de forskningsviden fra NFA for at tilrettelægge de skiftende arbejdstider, så det i størst mulig grad sikrer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Næsten halvdelen af de hospitalsansatte arbejder på andre tider af døgnet end i dagtimerne. Det er et vilkår i flere brancher, men i særdeleshed i sundhedsvæsenet. Det kan være en udfordring for arbejdsmiljøet og en belastning for medarbejderne.
Derfor forsker man blandet andet på NFA i hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges, så eventuelle risici for de ansatte minimeres. Den viden kan bruges til at tilrettelægge arbejdstiden, så det bliver så skånsomt som muligt for medarbejderne.
Forskningsviden tænkes ind i vagtplanlægningen
En af de steder, hvor man systematisk anvender denne viden i praksis er på Børn og Unge (Børn og Unge akutmodtagelse og sengeafsnit) på Herning Hospital.
Skiftende arbejdstider er et emne, vi jævnligt tager op på personalemøderne, fortæller afdelingssygeplejerske, Sonja Hougaard.
- Vi taler om den viden, vi har på området, og hvad det betyder for os i praksis. Vi gør især meget ud af at informere nye sygeplejersker om risici ved skiftende arbejdstider. Og når en medarbejder kommer og fortæller, at hun er gravid, tager vi en snak om, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdstiden, så hun ikke kommer op over den ene nattevagt om ugen.
Ude på afdelingerne oplever man dog også ofte, at der er mange forskellige hensyn at tage højde for, når man arbejder med vagtplanlægning. Et af dem er, at medarbejderne skal have indflydelse på deres egen arbejdstid.
Det er meget individuelt, hvad sygeplejerskerne ønsker, og der er både hensyn til familie, fritidsinteresser og andet, der skal tænkes ind i det regnestykke. Og det er også meget vigtigt for trivslen, oplever afdelingssygeplejerske, Sonja Hougaard.
Den oplevelse bliver bakket op af forskning, der viser, at indflydelse på egen arbejdstid giver bedre arbejds-familielivs balance og restitution. Men vi kan ikke sige om indflydelse på arbejdstiden beskytter mod egentlig sygdom, fortæller Anne Helene Garde, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Man skal huske, at folk selv kan mærke, om de bliver trætte, men man kan ikke selv mærke, om man har øget risiko for at få fx brystkræft på længere sigt, siger hun.
Koncern HR bygger bro fra forskning til praksis
På afdelingen holder man sig opdateret med ny viden på flere forskellige måder. En vigtig kilde er Region Midtjyllands Koncern HR, fysisk Arbejdsmiljø, der arbejder med at omsætte ny forskningsviden til konkrete tiltag, der kan implementeres på regionens arbejdspladser. På akutafdelingen afsnit Børn & Unge har man eksempelvis haft en temamøde for alle medarbejdere, der arbejder sammen om natten, sammen med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen.
- På temamødet kommer vi ind på forskellige aspekter af det at arbejde om natten. Efter mødet har både medarbejdere og ledelse et fælles vidensgrundlag og god baggrund for at kunne optimere arbejdsmiljøet for natarbejderne, fortæller Thilde Guldborg fra Koncern HR, fysisk arbejdsmiljø, der står for at facilitere møderne.
Koncern HR, fysisk arbejdsmiljø deltager blandt andet i en følgegruppe om arbejdstid hos NFA, hvor de hører om de nyeste forskningsresultater og diskuterer, hvordan den kan formidles videre. De har lige som andre adgang til NFA's faktaark (se nedenfor), som de også henviser til på deres hjemmeside. Desuden har Koncern HR skrevet deres egen pjece ’Når du arbejder om natten’, hvor de bringer blandt andet NFA's forskning ud til medarbejderne i Region Midtjylland.
Læs mere
På Region Midtjyllands temaside om natarbejde og helbredssamtaler
Højere risiko for ulykker efter aften- og natarbejde samt kort tid mellem to vagter. Faktaark nr. 68, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), marts 2019
Gode råd til et godt liv med natarbejde
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø har i samarbejde med professor Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, AUH lavet pjecen ’Når du arbejder om natten’, der omsætter forskningen til hvordan man kan gøre i Region Midtjylland.
- Reducér antallet af nætter i træk: der bør kun arbejdes 1-2 nætter i træk.
- Gravide anbefales højest 1 nattevagt pr. uge.
- Kvinder, som er i behandling for brystkræft eller i aktiv kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde, fordi resultater fra dyreforsøg samstemmende viser, at melatoninmangel accelererer væksten af en svulst. Kontrolperioden for tilbagefald af sygdom varer normalt 5 år.
- Begræns udsættelsen for skarpt blå-hvidt lys om natten.
- Brug powernap på nattevagter.
- Formindsk fast natarbejde.
- Undgå korte intervaller (7, 8 eller 10 timer) mellem 2 vagter.
- Planlæg systemet, så det indeholder flest mulige fri-weekends.
- Undgå lange vagter.
- Tilpas vagtlængden efter arbejdskravene.
- Overvej kortere natskift.
- Rotér med uret (morgenvagt, så eftermiddagsvagt og nattevagt).
- Begynd ikke morgenvagten for tidligt (ikke før kl. 06.00 og helst kl. 07.00).
- Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt.
- Bevar et regelmæssigt skiftsystem.
- Tillad mulighed for individuel fleksibilitet.
- Begræns afvigelser fra det planlagte skiftsystem.
- Informér i god tid om skiftplanen og evt. afvigelser fra den.
Se pjecen 'Et godt liv med natarbejde - gode råd til dig der arbejder mens andre sover', 4. udgave, revideret maj 2019. Koncern HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital.