Ny viden om tilrettelæggelse af arbejdstiden

Mennesker, der arbejder, når hovedparten af lønmodtagerne har fri eller sover, varetager ofte livsvigtige og afgørende jobfunktioner i samfundet, der skal passes døgnet rundt. Derfor kan vi ikke afskaffe skifteholds- eller natarbejde, selvom det kan påvirke helbred og trivsel.

Natarbejde påvirker nemlig både søvn og døgnrytmer, fordi vi som mennesker er indrettet til at være vågne om dagen og sove om natten. Og netop dette kan have betydning for risikoen for at udvikle sygdomme og for risikoen for at komme ud for en ulykke.

Af den grund er det vigtigt at få viden om, hvordan skiftearbejdet – herunder især natarbejde – påvirker de ansattes helbred, så man kan planlægge arbejdstiderne, så de påvirker vore nat-og skifteholdsarbejdere mindst muligt.

I dette temanyhedsbrev præsenterer vi en oversigt over ny forskning og praksis om skiftearbejde, ulykker og helbred.

Arbejdstidsforskning er et centralt tema

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forskes der i, om arbejdstid – herunder skiftearbejde er en risikofaktor for fx hjertekarsygdom og kræft.

Professor Anne Helene Garde, NFA, har deltaget i en ekspertgruppe under det internationale kræftagentur, IARC, under WHO, som har undersøgt om natarbejde udgør en risiko for at få kræft. Ekspertgruppen har efter grundige undersøgelser kategoriseret natarbejde som sandsynligvis kræftfremkaldende. Dette skete første gang i 2007, og blev bekræftet igen i år på et styrket videnskabeligt grundlag.

Formålet for forskningen i arbejdstid er bl.a. at undersøge, hvordan man – på grundlag af den dokumenterede viden om påvirkningen af helbredet – kan tilrettelægge arbejdstiden bedst muligt for at minimere påvirkninger af søvn og døgnrytme og derigennem eventuelle helbredsrisici ved at arbejde om natten.

De nye forskningsresultater

Inden for det seneste år er der kommet en del nye forskningsresultater fra NFA og en række samarbejdspartnere.

Som noget nyt har forskerne nu adgang til meget mere deltaljerede data om arbejdstid. Det betyder at de har kunnet undersøge natarbejderes risiko for at komme ud for en ulykke og risikoen for at få komplikationer under graviditeten meget mere konkret i forhold til tilrettelæggelse end tidligere.

De nye forskningsresultater er, ifølge professor Anne Helene Garde fra NFA, med til underbygge og præcisere den nuværende viden om, hvordan man tilrettelægger arbejdstiden – især natarbejdet. Anne Helene Garde har i mange år stået i spidsen for forskningen i arbejdstid på NFA.

-Med de nye resultater kan vi sige endnu mere præcist end før, hvordan tilrettelæggelsen af skiftende arbejdstider, især natarbejde, påvirker de ansatte. Vi har bl.a. fået præciseret viden om, hvordan natarbejde påvirker gravide ansatte i forhold til risikoen for at abortere, og hvordan natarbejde påvirker risikoen for at få forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, siger professor Anne Helene Garde.

Udbygning af viden om arbejdstid og ulykker

Den nye viden udbygger også den viden, man har om, hvor mange timer, der som minimum skal være mellem to vagter, for at nedbringe risikoen for ulykker:

-Vi har fundet, at hvis hviletiden er mindre end 11 timer, så stiger risikoen for at komme ud for en ulykke med 5 procent for hver time, man reducerer hviletiden mellem to vagter, og det gælder både på arbejdet og uden for arbejdstiden, fortæller Anne Helene Garde.

Alt i alt giver de nye forskningsresultater, som præsenteres i dette temanyhedsbrev, et bedre og mere detaljeret grundlag for tilrettelæggelse af arbejdstiden (se faktaboksen med vejledninger og viden nedenfor).

De nye resultater om arbejdstidens tilrettelæggelse er, som nævnt, blandt andet fremkommet, fordi forskerne har fået adgang til mere detaljerede data om vores arbejdstider. Det har de fået gennem Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD), der er den største forskningsdatabase over arbejdstid af sin art i verden. Den er et af de redskaber, som forskerne bruger i deres forskning. Det kan man også læse mere om i artiklen Store datasæt bag nye undersøgelser om tilrettelæggelse af arbejdstiden i dette
temanyhedsbrev.

Den nye viden skal ud på arbejdspladserne

I sidste ende er målet med NFA’s arbejdstidsforskning, at den nye viden kommer ud til de jobgrupper og brancher, der har meget skifteholds- og natarbejde, og at denne viden er anvendelig i praksis ude på arbejdspladserne.

Det sker allerede forskellige steder i landet, bl.a. i Region Midtjylland. Hvordan det sker kan læses i artiklen ’Sygeplejersker bruger forskningsviden til vagtplanlægning’ i dette temanyhedsbrev.

Yderligere oplysninger

Professor Anne Helene Garde, NFA.