Spring over hovedmenu

Øget risiko for ulykker efter aften- og natarbejde og kort tid mellem vagter

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 02-07-2019

Læger, sygeplejersker og andre ansatte i sundhedssektoren har øget risiko for at komme på skadestuen på grund af en ulykke, efter at de har haft aften- og nattevagter. Det samme gælder, hvis der har været kort tid mellem to vagter. Det viser resultaterne fra et ph.d.-studie, som Helene Breth Nielsen har gennemført på NFA og Københavns Universitet.

Det danske sundhedsvæsen tilbyder behandling og pleje døgnet rundt. Derfor har en del ansatte i sundhedsvæsenet aften- og natarbejde. Det gælder især ansatte på sygehusene, og det kan være en udfordring for dem. Natarbejde kan gøre det svært at sove, så medarbejderne får søvnunderskud og bliver trætte. Derudover kan medarbejderne også blive trætte, hvis de har kort tid mellem to vagter.

- Træthed nedsætter ens opmærksomhed og evne til at reagere, og risikoen for fejl og ulykker kan derfor stige. Det er en væsentlig grund til, at forskere mener, at træthed kan forklare en eventuel sammenhæng mellem arbejdstid og ulykker, forklarer Helena Breth Nielsen.

Derfor ville man undersøge risikoen for at komme på skadestuen på grund af en ulykke efter aften- og natarbejde samt kort tid mellem vagter.

Større risiko for ulykker ved aften- og natarbejde

Resultaterne fra studiet viser, at ansatte i sundhedssektoren i højere grad risikerer at komme på skadestuen på grund af en ulykke i eller uden for arbejdstiden efter en uge med en eller flere aften- eller nattevagter end efter en uge, hvor de kun har dagvagter.

Arbejdsopgaverne på et sygehus kan variere på forskellige tider af døgnet. Fx foregår det meste administrative arbejde om dagen, mens arbejde, som har med patienterne at gøre, foregår på alle tidspunkter af døgnet. Der kan derfor fx være forskel på, hvilke opgaver der skal løses om dagen, aftenen og natten, og disse forskelle ser ud til at kunne forklare en del af den øgede risiko.

- Personalet har dog fortsat øget risiko for at komme på skadestuen på grund af en ulykke, efter at vi tager højde for flere forskelle mellem dag, aften og natarbejde, siger Helena Breth Nielsen.

Risiko for ulykker er større jo kortere tid mellem to vagter

Ansatte i sundhedssektoren har også en øget risiko for at komme på skadestuen på grund af en ulykke, hvis de har fri 11 timer eller mindre mellem to vagter, end hvis de har fri 15-17 timer mellem vagter.

- Jo mindre fritid mellem to vagter, desto større er risikoen for, at de kommer på skadestuen på grund af en ulykke.

Derudover er risikoen for at komme på skadestuen på grund af en ulykke særlig høj samme dag og dagen efter, at de har haft fri under 11 timer mellem to vagter.

Anbefalinger holder

Forskere har udarbejdet et sæt anbefalinger til, hvordan man bedst tilrettelægger arbejdstiden for medarbejderne. Anbefalingerne er baseret på den eksisterende viden fra forskningen. De nye resultater om ulykker ændrer ikke ved disse anbefalinger:

  • Begræns forekomsten af natarbejde mest muligt
  • Rotér skiftende arbejdstider med uret
  • Begræns antallet af år med nattevagter
  • Mindsk antallet af nattevagter i træk.

Gældende regler

Ifølge arbejdsmiljølovens § 50 skal arbejdstiden tilrettelægges, så medarbejderne får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Metode

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem arbejdstid og ulykker ved at sammenholde data fra fem forskellige registre:
  • Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD)
  • Landspatientregistret
  • Dødsårsagsregistret
  • CPR-registret
  • Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul.
Ulykker er i undersøgelserne defineret som skader i eller uden for arbejdstiden, som er registeret på skadestuer eller i dødsattester. Analyserne omfatter knap 70.000 fuldtidsansatte på 18-65 år, som har mindst 100 dages arbejdserfaring og ikke forudgående har været udsat for en ulykke det seneste år. Forskerne har taget højde for faktorer som sæson, køn, alder og jobgruppe samt ugentlig arbejdstid.

Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD)

  • er det største register af sin slags i verden
  • indeholder detaljerede oplysninger om over 250.000 ansattes arbejdstid inklusiv daglige komme- og gåtider
  • omfatter ansatte i de danske regioner - dvs. hovedsageligt ansatte i sundhedsvæsenet
  • dækker indtil videre perioden 2007-15 og opdateres løbende med 2-3 år af gangen.
DAD gør det muligt at undersøge sammenhængen mellem den måde, som arbejdstiden er tilrettelagt på og risikoen for sygdom og ulykker på en langt bedre måde end i tidligere undersøgelser.

Samarbejde

Undersøgelserne af sammenhæng mellem arbejdstid og ulykker er gennemført i samarbejde mellem forskere fra

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
  • Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Arbejdsmedicinsk Klinik, Dansk Ramazzini Center, Aarhus Universitet
  • University of Texas Health Science Center in Houston, School of public health, Houston, TX, USA.

Læs de videnskabelige artikler

Læs evt. også

Yderligere oplysninger

PostDoc Helena Breth Nielsen og professor Anne Helene Garde, begge NFA.