Spring over hovedmenu

Økonomisk evaluering

Stakke med mønter og kurver.

Arbejdsmiljøøkonomi | Økonomisk evaluering

Hvor mange penge giver en investering i bedre arbejdsmiljø igen? Det kan en økonomisk evaluering af indsatser i arbejdsmiljøet give svar på.

Dårligt arbejdsmiljø koster - både for arbejdspladsen og for hele samfundet. Øko-nomiske evalueringer er et vigtigt redskab til at igangsætte de mest effektive ind-satser for at forbedre arbejdsmiljøet.

Om økonomiske evalueringer

Økonomiske evalueringer af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet kan gøre det muligt at vurdere, hvilke tiltag der bedst kan betale sig for både medarbejdere, arbejdspladser og for samfundet.

Hvor stor gevinst er der for eksempel ved at forebygge og håndtere vold og trusler på arbejdet? Det kan en økonomisk evaluering hjælpe med at svare på ved at sammenligne udgifter til for eksempel sygefravær, medarbejderomsætning og tabt produktivitet før og efter en arbejdsmiljøindsats.

Kan det betale sig at investere i arbejdsmiljøet?

Forskere fra NFA beregner løbende økonomien i forskellige indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet.

Forskerne har blandt andet vist, hvordan forbedringer i det ergonomiske arbejdsmiljø i vuggestuer kan give en økonomisk gevinst, fordi forbedringerne øger effektiviteten og mindsker udgifterne til sygefravær.

Helt konkret beregnede forskerne, at hvis en vuggestue investerer 100 kroner i at kombinere pædagogik og ergonomi i løbet af arbejdsdagen, giver det 160 kroner igen.

Hjemmehjælper snakker om medicin med ældre mand i eget hjem.

Få inspiration til dit arbejde med økonomisk evaluering