Småøvelser eller Sundhedsmiljø? Webinar til dig, der vil skabe et sundere arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 25-11-2024
Ultimo november 2024 satte forskere fra NFA fokus på at skabe sunde arbejdsliv. Se eller gense webinaret og læs mere om småøvelser og Sundhedsmiljø som virkemidler til et sundere arbejdsmiljø.
Der er flere opskrifter til et sundere arbejdsliv. På dette webinar blev deltagerne præsenteret for to – Sundhedsmiljø og sundhedsfremmende småøvelser - som forskere på NFA beskæftiger sig med.
- Projektkoordinator Ninna Marie Wilstrup fortalte om Sundhedsmiljø, som handler om at styrke sundheden gennem arbejdet.
- Videnskabelig assistent Marie Honoré Jacobsen fortalte om NFA’s erfaring med at implementere indsatser i forhold til Sundhedsmiljø i forskellige brancher.
- Professor Lars L. Andersen fortalte om sundhedsfremme og træning i arbejdstiden.
Se eller gense webinaret ved at klikke på pilen i grafikken herunder.
Spørgsmål fra seerne
Til webinaret modtog NFA mange gode spørgsmål fra deltagerne. Det var desværre ikke muligt at nå alle spørgsmålene, og derfor har oplægsholderne efterfølgende besvaret udvalgte spørgsmål.
Læs spørgsmål og svar nedenfor.
-
Generelt arbejder vi med Sundhedsmiljøindsatser, der passer til den enkelte arbejdsplads’ behov. Her er nogle eksempler fra tidligere Sundhedsmiljø-indsatser:
- Pædagogisk arbejde: Gennem en kortlægning blev det tydeligt, at der var behov for mere arbejdstid med mere fysisk aktivitet. Indsatsen fokuserede derfor på at integrere lege med høj puls i dagligdagen, som både gavnede børn og medarbejdere.
- Transportsektoren: Kortlægningen afslørede udfordringer med lange perioder med stillesiddende arbejde, samt hvilke specifikke arbejdsopgaver der kunne laves om til stående aktiviteter.
- Sundhedssektoren: En grundig kortlægning af hjemmeplejens arbejdsgange viste store forskelle i SOSU-assistenters og -hjælperes kørelister. På den baggrund blev der arbejdet målrettet med at skabe en mere balanceret fordeling af både fysiske og mentale arbejdsbelastninger.
-
Sundhedsmiljø tager udgangspunkt i den måde, arbejdet er organiseret på. Det gør det vanskeligt at besvare jeres spørgsmål præcist, når vi ikke kender de konkrete arbejdsopgaver. Lad os dog tage udgangspunkt i, at I arbejder på kontor – noget, mange med hybridarbejde gør i dag.
Hybridarbejde, hvor medarbejderne ikke sidder samlet i samme rum, er blevet en fast del af det danske arbejdsliv siden corona-pandemien. På NFA planlægger vi at igangsætte et nyt projekt om hybridarbejde i 2025, men indtil da har vi begrænset viden om, hvordan eksempelvis hjemmearbejdsdage påvirker arbejdsmiljøet.Et mindre pilotprojekt på NFA fra 2023 har dog gjort det tydeligt, at man sidder langt mere ned, når man arbejder hjemme, end når man arbejder på kontoret.
For at komme i gang med et Sundhedsmiljø-projekt anbefales følgende trin, som ikke adskiller sig væsentligt fra andre projekter:- Inddrag medarbejderne og skab en fælles forståelse: Hvorfor giver det mening at arbejde med Sundhedsmiljø på vores arbejdsplads?
- Kortlæg arbejdsopgaverne: Hvilke opgaver løser vi i løbet af en uge, og hvordan udføres de?
- Find inspiration: Er der læring fra andre Sundhedsmiljøprojekter, som vi kan anvende?
Denne tilgang sikrer, at indsatsen bliver både relevant og forankret i jeres konkrete arbejdsforhold.
I jeres tilfælde er det i kortlægningen vigtigt at inddrage både medarbejdere med mange hjemmearbejdsdage og dem, der primært arbejder på kontoret, for at få et klart billede af arbejdsprocesserne. I kan fx spørge jer selv: Hvordan foregår arbejdsgangen på en hjemmearbejdsdag? Og hvordan adskiller kollegaernes arbejdsmønstre sig fra hinanden?
I nogle tilfælde kan det være relevant at tilpasse indsatserne, så de fungerer både for hjemmearbejde og på kontoret. Kan man fx omsætte nogle møder til et telefonmøde, så dem, der arbejder på distancen, kan komme ud og gå en tur?
Når man arbejder med store medarbejdergrupper, kan det også være en fordel at udpege Sundhedsmiljø-ambassadører. Ud over lederen kan disse ambassadører bidrage til at italesætte, igangsætte og fastholde indsatsen lokalt.Hold jer opdateret på NFA’s hjemmeside om NFA’s hybridprojekt.
-
Man skal ikke være bekymret for at gøre noget forkert, når man laver småøvelser. I kan følge instruktionerne i videoerne fra NFA, eller måske er der en kollega, der har god erfaring med øvelserne.
-
Ofte handler det om lige at komme i gang og få prøvet småøvelser. Prøv at starte med de fire råd, der gives i webinaret:
- Få opbakning fra ledelsen
- Gør det til en fælles aktivitet
- Læg øvelserne fast i kalenderen
- Udpeg en træningstovholder
Sørg for at skabe fast struktur og rammer om træningen, så det bliver nemt for de ”mindre motiverede”, og det er en helt naturlig del af arbejdsugen. Så er det nemlig ikke op til den enkeltes motivation, men arbejdspladsens kultur, struktur og rammer.
-
Vi er i gang med økonomiske analyser af forskellige sundhedsfremmende tiltag, så det ved vi mere præcist, når de er færdige.
Det afhænger også af, hvad man forstår ved "omkostninger" – fx om det er en omkostning at tage en aktiv pause frem for en passiv pause. Vi kan ikke sige, hvor lang tid der går, før sygefraværet påvirkes, men til gengæld ved vi, at øvelserne allerede har en effekt på smerter efter de første uger.
-
-
Prøv at starte med dem nedenfor, så I kommer i gang.
Download præsentationen fra webinaret
Kort om sundhedsfremme?
- Sundhedsfremme på arbejdet handler om at øge medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsevne – fx gennem fysisk aktivitet.
- Sundhedsfremme, bl.a. med småøvelser på arbejdspladsen, kan mindske smerter og forebygge sygefravær både blandt medarbejdere med stillesiddende arbejde og fysisk betonet arbejde.
- Småøvelser er et eksempel på sundhedsfremme og bruges om korte træningspas, som fx kan være 3 x 10 minutter pr. uge med elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes.
- Småøvelser i arbejdstiden kan potentilet nedbringe langtidssygefraværet med 13 procent.
Kort om Sundhedsmiljø?
- Sundhedsmiljø er et koncept, hvor medarbejdernes sundhed skal styrkes gennem deres arbejds- og kerneopgaver frem for selvvalgte tilføjelser til arbejdsdagen som fx træning i arbejdstiden.
- Sundhedsmiljø handler om at designe et sundhedsskabende arbejdsmiljø, hvor man bliver sundere af at gå på arbejde og udføre sine arbejdsopgaver.
- Formålet med Sundhedsmiljø er at styrke sundheden blandt medarbejderne, hvilket skal bidrage til at skabe lange sunde arbejdsliv.