Forskning skaber glæde i hjemmeplejen: Har givet sprog og værktøjer til at håndtere krævende arbejdsopgaver
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 06-02-2023
En bedre fordeling af de fysisk og mentalt krævende arbejdsopgaver kan være en del af løsningen, hvis flere social- og sundhedshjælpere skal blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor har forskere i samarbejde med hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune undersøgt, om det er muligt at organisere arbejdsdagen bedre.
At støvsuge brødkrummer op fra gulvet kan være en mental pause for nogle social- og sundhedsmedarbejdere. For andre er en god snak med borgeren et tiltrængt afbræk i arbejdsdagen, der giver mening og værdi.
Arbejdsopgaverne i hjemmeplejen stiller forskellige mentale og fysiske krav til medarbejdere. Derfor har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune undersøgt, om det er muligt at planlægge arbejdsdagen, så man tager hensyn til både borgerens behov samt de fysiske og mentale krav, som arbejdsopgaverne stiller til plejepersonalet.
- Med pilotprojektet var vi interesserede i, om reorganiseringen kan bidrage til en mere optimal fordeling af arbejdsopgaverne. Vi undersøger samtidig også, hvad medarbejderne synes om forandringerne, og om ændringen af arbejdsgangene har været mulige at gennemgøre, forklarer videnskabelig assistent på NFA Tonje Ludvigsen.
Den nye organisering af arbejdsdagen indebærer bl.a. en ændring i den såkaldte køreliste, som beskriver, hvilke borgere plejepersonalet skal besøge på en arbejdsdag. Med reorganiseringen har forskerne ønsket at undersøge, hvordan man kan sikre en mere optimal planlægning af arbejdsdagen.
- Arbejdsopgaverne styres i høj grad af borgerens behov for hjælp. Nogle arbejdsopgaver er mere fysisk eller mentalt krævende end andre. Derfor kan fordelingen have stor betydning for, hvordan medarbejderne oplever arbejdsdagen, forklarer Tonje Ludvigsen.
Personalets erfaring er blevet sat i system
Forskerne har klassificeret borgerne efter deres fysiske funktionsevne og deres adfærd i samarbejde med medarbejderne. Herefter har man forsøgt at lave ændringer, så der bliver plads til at medarbejderne kan få et mentalt og fysisk afbræk i løbet af arbejdsdagen.
Leder af hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune, Heidi Stuhaug, forklarer, at projektet har givet dem nye redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne:
- Vi har fået fokus på de ting, vi rent faktisk kan forbedre i arbejdsdagen, og vi har fået redskaber, der kan hjælpe os til at lave en bedre arbejdsfordeling. Det har givet os en metodisk tilgang, som vi nu bruger rigtig meget, og som har sat en masse vigtige drøftelser i gang.
Hun peger samtidig på, at ledelsen har fået øjnene op for vigtigheden i at få et sprog for personalets ”tavse viden”:
- Projektet har giver os et sprog for særligt de mentalt hårde opgaver, som medarbejderne har svært ved at tale om, fx hvis de har mange borgere i træk, der taler i en hård tone eller er ustabile. Det, at vi kan tale åbent om det nu, har virkelig fået mange medarbejderne til at sænke skuldrene, for nu kan vi forsøge at organisere arbejdsgangen bedre. På en måde har projektet var med til at gøre den tavse viden mere udtalt, og sætte den i system, siger Heidi Stuhaug.
Skal bane vejen for mere forskning
Pilotprojektet i Frederiksberg Kommune bliver startskuddet til et langt større projekt, som skal bredes ud i flere kommuner i Danmark.
- Vi skal bruge den indsamlede viden og erfaringer til at tilpasse vores fremgangsmetoder. I næste fase skal vi også undersøge, om projektet har en effekt på medarbejdernes sundhed. På den måde kan vi kvalificere det store projekt, inden vi går i gang, siger Tonje Ludvigsen og uddyber:
- Ud fra resultaterne kan vi se en høj tilfredshed med projektet blandt personalet. Næsten hver anden SOSU i projektet synes, at fordelingen af arbejdskrav er blevet forbedret. Det er meget positivt.
Social- og sundhedshjælpere er en af de jobgrupper, som indrapporterer høje fysiske og mentale krav i arbejdet. Samtidig er faget særligt udfordret af et højt sygefravær. Det kommunale plejepersonale har i gennemsnit 21 fraværsdage som følge af sygdom pr. fuldtidsansat. Kilde: Ritzau
Slutresultater for pilotprojektet:
73 % af medarbejderne kunne i høj eller meget høj grad lide projektet.
47 % af medarbejderne synes fordelingen af arbejdskrav er forbedret.
73% af medarbejderne forstod, hvordan reorganiseringen bidrager til bedre fordeling.
Projektets opbygning:
Del 1 kortlægning: I 1. kvartal blev der gennemført en kortlægning af, hvilke forhold som potentielt medførte en ulige fordeling af arbejdskrav i planlægningen af kørelister, samt hvilke forhold der havde størst forandringspotentiale i Frederiksberg Hjemmepleje.
Del 2 udvikling: I 2. kvartal udviklede medarbejderne og forskerne aktiviteter, som kunne bidrage til, at ulige fordeling af arbejdskrav blev ændret. Målet var en mere ligelig fordeling af arbejdskrav i kørelisterne.
Del 3 afprøvning: Aktiviteterne blev afprøvet i fire uger. Der blev gennemført målinger af fysisk aktivitet, mentale arbejdskrav og accept af interventionen forud for og i den sidste uge af afprøvningen.
Del 4 evaluering: Der blev foretaget en videnskabelig evaluering af projektet med fokus på 1) accept af projektet, 2) gennemførbarhed af projektet, og 3) potentielle effekter på fysisk aktivitet, psykosociale arbejdskrav samt fysisk og mental udmattelse.
Om pilotprojektet:
Projektet startede i januar 2022 og løb frem til december 2022. Projektet er designet som et udviklings-og afprøvningsstudie, der har til formål dels at
- udvikle aktiviteter, der kan bidrage til en mere ligelig fordeling af arbejdskrav i kørelisterne
- afprøve om disse aktiviteter er acceptable og praktisk mulige at gennemføre i hjemmeplejen,
- undersøge om der er potentielle gavnlige effekter på fysisk aktivitet og psykosociale arbejdsforhold hos social-og sundhedshjælpere.
Projektet har baggrund i ‘Sundhedsmiljø’ - en proaktiv tilgang til sundhedsfremme på arbejdspladsen, hvor medarbejdernes sundhed fremmes gennem arbejdets organisering, tilrettelæggelse og indhold.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om Sundhedsmiljø eller mulighederne for at indgå i et samarbejde om Sundhedsmiljø, er du velkommen til at kontakte: sundhedsmiljo@nfa.dk