Forandre eller holde fast i det kendte

Flere af de interviewede lederne, der mødte ind, fortalte, at coronakrisens omstændigheder udfordrede den sædvanlige måde at planlægge og udføre arbejdet på. Det fik dem til at reflektere over, hvordan de som ledere bedst håndterede de udfordringer og forandringer, som arbejdspladsen og medarbejderne stod i – både på det tidspunkt (april 2020) og i fremtiden. Nogle af de interviewede ledere mente, at der var et stort potentiale i at følge med forandringen, og nogle så en gevinst i at stå fast på det kendte.

At følge med forandringen

En del af de interviewede lederne fortalte, at de under coronakrisen opdagede, at der kunne være et stort potentiale i at bryde med de kendte måder at strukturere og planlægge arbejdet på. Fx sagde flere, at de havde fået gode erfaringer med en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor arbejdsgangene var mindre fastlåst. En leder fortalte, at det bl.a. bidrog til at, arbejdsopgaverne blev løst hurtigere og nemmere:

”Så vil jeg sige, at jeg tror også, vi vil italesætte den der ekstreme fleksibilitet. […] Det gør jo bare noget, at man kan være meget fleksible, for det gør jo, at man får løst nogle ting meget nemmere og hurtigere.” Leder

Coronakrisen tydeliggjorde således muligheden for at skabe en arbejdsdag præget af større fleksibilitet. Det var en vigtig læring, som for mange lederes vedkommende udsprang af, at de forsøgte at følge med de forandringer, som opstod under coronakrisen. Mange af lederne forventede, at de også efter krisen ville fastholde de nye tiltag.

At holde fast i det kendte

Enkelte andre ledere gav udtryk for, at de ikke mente, at det altid er nødvendigt at finde på noget nyt for at tackle en udfordring og/eller forandring. For dem handlede det om at holde fast i de rutiner, som medarbejderne kendte, og som de mente skaber et trygt fundament. Som en leder udtrykte det: At stå fast skaber ro:

”Det kan jo lyde lidt forkert, men nogle gange lade være med at gøre så meget nyt, men måske mere prøve at kigge på, om det, du gør i forvejen, bare skal styrkes, eller om man skal […] holde fast. Sådan en ståfasthed. At det virker faktisk forbløffende godt. Det tror jeg nok er den største ændring - at sige det der med at stå fast, det virker. Det skaber ro.” Leder

På denne måde tydeliggjorde coronakrisen for nogle ledere, at forandringer ikke nødvendigvis skal tackles ved at ”følge med” og skabe nyt, men at der også kan være værdi i at bryde med trangen til at forandre og i stedet stå fast på det, man kender for at skabe tryghed.