Spring over hovedmenu

Klar kommunikation som effektivt virkemiddel

Flere af lederne fortalte, at der var mange, nye retningslinjer under coronakrisen, som de skulle forholde sig til og kommunikere ud, og de oplevede, at der blandt medarbejderne var en stor efterspørgsel efter kommunikation. Det kunne for mange ledere være en stor og svær opgave:

”I starten især var der stor efterspørgsel efter kommunikation. Vi kunne jo ikke kommunikere nok og hurtigt nok i forhold til de ønsker og behov, vores medarbejdere generelt i virksomheden havde. Selvom jeg syntes, at vi arbejdede i døgndrift og forsøgte at sætte os ind i det hele, så syntes de i flere situationer, at vi kom lidt på bagkant”. Leder

Samtidig oplevede flere ledere, at kommunikation var et nyttigt redskab til at påvirke følelser som bekymring og angst hos medarbejderne og dermed forebygge, at disse følelser fik lov til at udvikle sig. Flere fortalte, at de også gerne fremover ville ”gøre mere ud af det” og ikke vende tilbage til deres ”gamle” form for kommunikation. De var blevet opmærksomme på, at de kunne dæmpe bekymringer og give oplevelsen af større vished blandt medarbejderne ved at skrue op for kommunikationen:

”Nå men, der er da ingen tvivl om, at det her med meget kommunikation, det kan man altid justerer på (…) Det vil jeg da nok prøve at gøre mere ud af”. Leder

En anden af de interviewede ledere fandt under coronakrisen ud af, at man ikke kan gå ud fra, at alle har hørt og forstået et budskab, selvom man sidder samlet det samme sted. At det derfor er vigtigt at sikre sig både på arbejdspladsen og især under hjemmearbejde, at alle faktisk har modtaget den relevante kommunikation, at den har været klar og tydelig, og at den har taget udgangspunkt i, at ikke alle på forhånd ved det samme:

”Der er selvfølgelig nogle læringspunkter, jeg tager ind i min ledelse omkring at være tydelig, omkring kommunikation. Det her med, at når man er samlet, så falder man typisk i gryden 'det må de jo vide, fordi de er her'. Så noget af det, jeg tager med, er, at selvom man sidder i storrum med en masse kollegaer, er det ikke nødvendigvis, at ham nede i det ene hjørne ved, hvad ham i det modsatte hjørne laver” Leder

Den ændrede situation under coronakrisen gjorde således nogle af lederne mere opmærksomme på, at medarbejderne har forskellige grader af viden og dermed udgangspunkter for at forstå den information, man som leder kommunikerer – det kan fx være, at man ikke har den samme viden om hinandens arbejdsopgaver, som lederen eller nogle af kollegaerne har. Og fordi lederne samtidig kunne se, hvor vigtig kommunikation er i forhold til både at dæmpe bekymringer og forebygge misforståelser, tog flere af de interviewede ledere med sig, at de ønskede at blive bedre til at kommunikere tydeligere og hyppigere fremover.


 

Læs hvad andre medarbejdere har lært - og brug redskaberne til at skabe læring på din arbejdsplads.

Brug redskabet ”Hold fast!” til at gå i dybden med din egen læring fra arbejdslivet.

Brug redskaberne ”Fra Learning til Doing” og ”I læringens fodspor” til sammen på arbejdspladsen at trække læring ud fra coronakrisen, så I kan skabe endnu bedre trivsel og opgaveløsning.

Find redskaberne her:

Hold fast
Fra Learning til Doing
I læringens fodspor

Analysen tager afsæt i interview med 29 ledere, som havde erfaringer med at møde ind på arbejdet under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.

Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.

Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.

Få mere viden om projektet her


 

coronatrivsel.dk udspringer af forskningsprojektet ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen (MESA)", hvor 116 medarbejdere og ledere er blevet interviewet under coronakrisen.
Læs mere om projektet

Forskningsprojektet er støttet af Velliv Foreningen og gennemføres på og drives af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et samarbejde med Aalborg Universitet.