Smalltalk med stor effekt
Flere af de interviewede ledere fortalte, at de havde fået øjnene op for betydningen af den mere uformelle smalltalk. Nogle var overraskede over værdien af den uformelle samtale, og de oplevede, at denne smalltalk var en meget vigtig og værdifuld dialogform både for samarbejdet og for opgaveløsningen på arbejdspladsen:
”Ja, noget mere af den uformelle snak. Det er mere værdifuldt, end hvad jeg lige havde regnet med (..) Det er jo meget tit ud af den uformelle snak, at man ligesom får øje på ting som: "Gud ja, det kunne vi også" eller "det kan du hjælpe mig med" eller "Det kan jeg hjælpe dig med". Det har jeg fået øjnene op for. At jeg er ikke så meget smalltalk typen, men jeg skal ikke betragte det som sådan noget ligegyldigt smalltalk. Jeg skal betragte det som værdifuldt for alle parter.” Leder
Coronakrisen tydeliggjorde således for nogle ledere, at uformel smalltalk kan indeholde et potentiale til at ”få øje på noget”, som ikke nødvendigvis dukker op under den strukturerede dialog, som karakteriserer mange møder. Det fik nogle af lederne til at ønske at praktisere og anerkende uformel smalltalk i højere grad i fremtiden.
Læs hvad andre medarbejdere har lært - og brug redskaberne til at skabe læring på din arbejdsplads.
Brug redskabet ”Hold fast!” til at gå i dybden med din egen læring fra arbejdslivet.
Brug redskaberne ”Fra Learning til Doing” og ”I læringens fodspor” til sammen på arbejdspladsen at trække læring ud fra coronakrisen, så I kan skabe endnu bedre trivsel og opgaveløsning.
Find redskaberne her:
Analysen tager afsæt i interview med 29 ledere, som havde erfaringer med at møde ind på arbejdet under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.
Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.
Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Mit liv
Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.
Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores arbejdsliv
Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores samfund
Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?