Hjemmearbejde som ny arbejdsarena

Under coronakrisen blev hjemmekontoret for mange medarbejdere en ny ramme for arbejdet, som en stor del ikke tidligere havde haft meget erfaring med. For nogle resulterede det i ny opmærksomhed på, at rammen for arbejdet ikke behøver være låst fast af tid og sted - fx på kontoret fra kl. 8-16 – men at den kan tilgås fleksibelt og tilrettelægges alt efter, hvad det er for en arbejdsopgave, der skal løses. Flere medarbejdere fortalte, at de oplevede færre forstyrrelser, når de arbejdede hjemme. Derfor kunne de arbejde mere effektivt, når de havde arbejdsopgaver, der krævede fordybelse og koncentration:

”Man når også mange ting, når der ikke hele tiden er nogen, der kommer og forstyrrer omkring en. Så på mange måder er det også meget effektivt. (…) Jeg tænker, det dér med at arbejde hjemme [i fremtiden], det kan altså godt, når man skal fordybe sig, være en rigtig god ide, i stedet for nødvendigvis at køre på kontoret, hvor man så måske ikke når helt det man havde regnet med.” Medarbejder

Samtidig fortalte enkelte medarbejderne, at de var blevet mere opmærksomme på nogle af de udfordringer, som den fysiske arbejdsplads kan indebære, fx visuelle og auditive forstyrrelser:

”Det [hjemmearbejdet] er mere uforstyrret. Det er mere egnet til de arbejdsopgaver, som jeg laver end til at sidde i store rum med mange mennesker, der snakker hen over hinanden. (…) Alle sidder jo med deres store støjdæmpende hovedtelefoner på i det her store rum, hvor man skal tale med hinanden. Der er et eller andet i det koncept, der bare ikke fungerer.” Medarbejder

Interviewpersonerne fik således under coronakrisen erfaringer med, hvordan man kan bryde med de traditionelle rammer for, hvor og hvornår man arbejder. Flere fortalte, at det var med til at give dem en ny forståelse af, hvordan hhv. hjemmearbejdspladsen og den fysiske arbejdsplads bedst understøtter forskellige arbejdsopgaver, og at man kan vælge den ramme, som passer bedst. Flere medarbejdere håbede, at de fremover i højere grad fik mulighed for at lade arbejdsopgaven bestemme valget af arbejdsramme.

Men distancearbejdet passede ikke til alle. Mens nogle hurtigt etablerede egne rutiner og udnyttede fleksibiliteten, blev andre overraskede over, at de havde udfordringer med at få skabt deres egen arbejdsstruktur.

Svært uden arbejdspladsens rammer og rutiner

Nogle medarbejdere beskrev, at de havde svært ved at bevare samme disciplin og struktur i arbejdsdagen i hjemmet, da de manglede arbejdspladsens kendte rammer, rutiner og strukturer at støtte sig op ad:

”(…) Det er svært at opretholde rutiner, og at synes det er interessant. Selvdisciplin, hvor kæmpe stor en indsats det kræver ikke at drikke 3 liter kaffe og gå til køleskabet hver time for at se, om der er kommet noget nyt. Det kræver enormt meget selvdisciplin. (...) Jeg har haft brug for, at rammen var der, selvom vi var derhjemme. Det har jeg lært – genlært, det vidste jeg egentlig godt, men endnu mere nu. Der skal være en ramme.” Medarbejder

Enkelte medarbejdere oplevede, at manglen på rammer og struktur gav dem en slags ”tomrum”, som de havde svært ved at fylde ud med deres egne rutiner - trods ambitionerne om det. En medarbejder følte sig rastløs og oplevede at arbejde langsommere på distancen, på trods af en forventning om at kunne arbejde mere effektivt:

”Jeg tror egentlig, at jeg er blevet overrasket over den rastløshed, jeg kan mærke (…). Og at jeg ikke vil få lavet så meget, som hvad jeg tror (..) Fordi jeg tænkte, når nu der bliver ro, så må jeg virkelig få lavet meget. Virkelig kunne give den en skalle. Og det har overrasket mig lidt. Fordi jeg er god til at være mig selv og struktureret og selvstændig og alt det her, men der kommer lidt sådan en ... apatisk er det vel ikke engang, men sådan lidt ... heller ikke sløvhed men det hele går bare lidt langsommere på en eller anden måde”. Medarbejder

Nogle medarbejdere erfarede således under coronakrisens hjemmearbejde, at de havde et større behov for rammer i deres arbejdsdag end forventet, og at manglen på rammer både udfordrede selvdisciplin, produktivitet og effektivitet. Trives med selvstændig og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Andre medarbejdere oplevede derimod muligheden for at selv at udfylde arbejdsdagen med struktur og rutiner som noget positivt. De udnyttede, at de kunne tilrettelægge arbejdsdagen efter egne frem for andres præferencer og følte, at de fik større indflydelse på deres eget arbejde:

”Man får en god træning i selvstændig planlægning. Så det har været meget godt. Så forandret ift. hvordan jeg vil arbejde, når jeg bestemmer, hvordan ting skal planlægges, og at det ikke nødvendigvis er ydre omstændigheder, der bestemmer det. På den måde har jeg nok fået en højere... indflydelse og sådan noget”. Medarbejder

For nogle medarbejdere fungerede det altså godt med hjemmearbejde og en mere selvstændig arbejdsplanlægning, mens andre savnede rammer og struktur. Fælles for dem alle var deres oplevelse af, at coronakrisen havde udvidet ”rummet” og tiden for deres arbejde, og det stillede både krav til og gav mulighed for selvledelse og selvdisciplin. Flere medarbejdere håbede, at det fremover ville blive muligt at tilpasse arbejdsdagen og arbejdsrummet til den enkeltes behov og præferencer.