En (af)sprittet arbejdsplads

Håndhygiejne, afspritning af overflader, øget afstand og ”corona-hilsner” var fælles handlinger for alle under coronakrisen – ikke mindst på arbejdspladsen. En stor del af de interviewede medarbejderne forventede, at den gode hygiejne ville blive fastholdt efter coronakrisen for at forebygge smitte generelt. Andre mente, at coronakrisen ville medføre, at folk ville være mindre tilbøjelige til at gå på arbejde under sygdom for at undgå at smitte andre.

Ændret adfærd for at forebygge smitte

Arbejdspladsen blev opfattet som et sted med høj smitterisiko, og nogle af de interviewede medarbejdere forventede, at der fremover i højere grad vil blive stillet krav til den enkelte medarbejders adfærd. De forventede nye procedurer for, hvordan man fremover skulle opføre sig på arbejdspladsen for at reducere smitte i forhold til vira, bakterier, etc.:

”Jeg tror, at sådan noget som håndsprit bliver fast inventar i den her virksomhed. Det vil være fast inventar. At det bliver et krav at gå ud og vaske hænder, inden du tager din mad fra buffeten. Det bliver et krav, tror jeg. At vi kommer til at have håndsprit i alle mødelokaler, så når man har haft et møde, så sørger man selv for at gøre rent efter sig. Det er de ændringer, jeg tror, der vil komme”. Medarbejder

Medarbejdernes forventninger om, at der ville komme nye procedurer med skærpede krav til hygiejne, begrænsede sig ikke kun til kantinen og mødelokalerne. De fortalte, at de også forventede, det ville gribe ind i måden, man er sammen på. Fx fremhævede flere medarbejdere, at de og deres arbejdsplads havde drøftet at undlade håndtryk:

”Vi har også som virksomhed faktisk talt om det der med at give hånd, og for en periode har vi lukket af for det. Det mener også kan være med til at sprede det, og der kan vi så være med til at hindre [smitte].” Medarbejder

Mange medarbejdere regnede således med, at arbejdspladserne generelt ville fastholde et fokus på god hygiejne for at undgå smitte. Og at man ville opgive nogle af de eksisterende kutymer – fx at give et solidt håndtryk, som for mange før coronakrisen var et udtryk for en høflig hilsen, eller at man havde indgået en aftale.

Bliv hjemme, når du er syg

En anden praksis, som blev nævnt af flere af de interviewede medarbejdere, handlede om sygdom og fremmøde på arbejdspladsen. Flere forventede, at de selv og arbejdspladserne ville ændre syn på, hvornår det er okay at møde op på arbejdspladsen med fx forkølelse eller andre symptomer på sygdom:

”(…) Når vi snakker sygdom generelt, så tror jeg også, at vi bliver mere strikse. Altså er du halvsyg, så kommer du ikke halvsyg på arbejde mere. Altså dér tror jeg, at vi har været lidt mere lose. Der tror jeg, vi har været sådan ’ja det kan godt være, at du er småforkølet eller hoster og har gjort det i tre dage - du kan godt komme alligevel’. Der tror jeg, at vi bliver mere strikse nu. Er du syg, så er du syg. Det tror jeg også, at vi har lært af det her.” Medarbejder

De interviewede medarbejdere forventede altså, at der også fremover ville være en ændret praksis for sygefravær under sygdom på arbejdspladsen.