Fysisk fremmøde skaber fællesskab
Nogle af de medarbejdere, der mødte ind, oplevede, at der var et stærkt kollegialt sammenhold under coronakrisen. At det sociale arbejdsfællesskab blev understøttet af fysisk fremmøde. Det fik nogle af medarbejderne til at få øje på og reflektere over, hvilken betydning det fysiske fremmøde på en arbejdsplads generelt har for arbejdsfællesskabet:
”Jeg tror sådan på længere sigt, på virksomheden, der har jeg et håb om, at det [fysisk fremmøde] måske kan skabe lidt mere sammenhold mellem medarbejderne generelt set”. Medarbejder
Nogle medarbejdere fortalte også, at de savnede de kollegaer, der arbejdede hjemme, mens de selv mødte ind.
”(…) Selvom man kan klare mange ting på Skype, og det egentligt er effektivt, så er der jo også en dimension, som mangler og ligesom udstiller, at vi er nogle sociale dyr, os mennesker. Så der er jo helt klart nogle ting, som jeg selv har savnet, og som jeg kan fornemme, at andre [kolleger som arbejder hjemme] savner i forhold til samvær.” Medarbejder
De tænkte på fællesskabet fra før coronakrisen, og det fik nogle til at se deres egen rolle i et nyt lys og overveje, hvordan de selv kunne understøtte fællesskabet på arbejdspladsen i fremtiden. Flere medarbejdere beskrev også, at de håbede, det stærke fællesskab ville blive fastholdt:
”Det, der også bliver tydeligere for mig, er, hvor vigtigt det er for mig, at jeg på den organisation, jeg er ansat i, gør mit til, at det stadig bliver et fælles vi, og at vi kommer bedst muligt videre, og at vi er gode ved hinanden og vi spiller hinanden bedre.” Medarbejder
Coronakrisen tydeliggjorde altså ifølge nogle af de interviewede medarbejdere betydningen af det fysiske, sociale arbejdsfællesskab. Flere pegede på, at fysisk fremmøde på arbejdspladserne muliggjorde et vigtigt socialt aspekt, som distancearbejde ikke kunne imødekomme. Nogle forventede derfor, at coronakrisen ville understøtte forståelsen af, at det fysiske fremmøde kan være uundværligt for arbejdsfællesskabet, og flere håbede, at man fremadrettet kunne fastholde det stærke arbejdsfællesskab, de oplevede på arbejdspladserne under coronakrisen.
Læs hvad andre medarbejdere har lært - og brug redskaberne til at skabe læring på din arbejdsplads.
Brug redskabet ”Hold fast!” til at gå i dybden med din egen læring fra arbejdslivet.
Brug redskaberne ”Fra Learning til Doing” og ”I læringens fodspor” til sammen på arbejdspladsen at trække læring ud fra coronakrisen, så I kan skabe endnu bedre trivsel og opgaveløsning.
Find redskaberne her:
Analysen tager afsæt i interview med 23 medarbejdere, som havde erfaringer med at møde ind på arbejdet under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.
Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.
Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Mit liv
Coronakrisen vendte op og ned på manges liv. Få indblik i, hvad andre ledere og medarbejdere har lært, og hvordan de håber at bruge den læring fremadrettet i deres eget liv.
Du kan også få inspiration til din egen læring med et let og overskueligt redskab.
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores arbejdsliv
Coronakrisen har medført store ændringer på arbejdspladserne. Men hvilken læring tager vi med os i vores arbejdsliv fremover?
LÆRING FRA CORONAKRISEN
Vores samfund
Coronakrisen har påvirket både store og små dele af samfundet. Hvad har det lært os, og hvilke håb er der til samfundet fremadrettet?