Spring over hovedmenu

Klar til at håndtere fremtidige kriser?

Coronakrisen ændrede vilkårene radikalt for mange virksomheder nærmest fra den ene dag til den anden, og få arbejdspladser var forberedte på at skulle navigere igennem en national nedlukning og en verdensomspændende pandemi.

Det fik nogle af de interviewede medarbejderne til at reflektere over, om deres arbejdsplads var rustet til at håndtere kriser i fremtiden, eller om den var for sårbar. De håbede, at coronakrisen ville blive brugt som anledning til at geare deres arbejdsplads til at håndtere andre kriser fremover – herunder fx udarbejde en beredskabsplan.

Arbejdspladsens sårbarhed

Nogle af de interviewede medarbejdere havde i forbindelse med coronakrisen oplevet, at tingene hurtigt kan vende selv for større, konsoliderede virksomheder. Det fik dem til at reflektere over virksomhedens sårbarhed i krisesituationer:

”Jeg tænker, at [min arbejdsplads/organisation] har lært, at de er ikke usårlige. Altså vi er en stor virksomhed, og det gør selvfølgelig, at vi har en stor egenkapital, men tingene kan også gå hurtigt ned ad bakke. Det tror jeg, vi alle sammen har lært. Hvor hurtigt sådan nogle virksomheder som vores i virkeligheden kan være undværlige”. Medarbejder

Nogle medarbejdere fortalte, at de på grund af coronakrisen havde fået øjnene op for, at deres arbejdsplads ikke er uovervindelig, men kan være sårbar og skrøbelig, og det at ikke er givet, at den kan overleve en krise. Flere forventede derfor, at erfaringerne fra coronakrisen kunne være med til at gøre virksomheden mindre sårbar og bedre rustet til at imødekomme kriser i fremtiden.

Forventninger om udarbejdelse af beredskabsplan

Flere medarbejdere efterspurgte en beredskabsplan, så deres arbejdsplads kunne være bedre forberedt til fremtidige kriser. De fortalte om deres forventninger til ledelsens krisehåndtering fremover:

”Altså så tror jeg faktisk ... jeg håber, at [min leder] har lært noget, for det er ikke sådan en ledelse, der ellers ikke har omtanke. Men i det her er de gået i panik ligesom alle andre. Og der kan man så håbe på, (…) at de laver sådan en drejebog til, når der kommer et flow igen i efteråret [2020]”. Medarbejder

Enkelte medarbejdere fortalte, at deres lederes krisehåndtering havde været utilstrækkelig. De håbede derfor, at arbejdspladsen ville bruge coronakrisen til at udarbejde nye strategiske retninger og konkrete planer til håndtering af fremtidige kriser.


 

Læs hvad andre medarbejdere har lært - og brug redskaberne til at skabe læring på din arbejdsplads.

Brug redskabet ”Hold fast!” til at gå i dybden med din egen læring fra arbejdslivet.

Brug redskaberne ”Fra Learning til Doing” og ”I læringens fodspor” til sammen på arbejdspladsen at trække læring ud fra coronakrisen, så I kan skabe endnu bedre trivsel og opgaveløsning.

Find redskaberne her:

Hold fast
Fra Learning til Doing
I læringens fodspor

Analysen tager afsæt i interview med 23 medarbejdere, som havde erfaringer med at møde ind på arbejdet under coronakrisen. Interviewene er en del af forskningsprojektet MESA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen.

Interviewpersonerne blev spurgt til deres trivsel og opgaveløsning under coronakrisen og blev desuden spurgt til deres læring, håb og erkendelser under krisen i forhold til eget liv, arbejdsliv og samfundet generelt.

Interviewene er gennemført i perioden fra d. 22 april 2020 til d. 4 juni 2020.

Få mere viden om projektet her


 

coronatrivsel.dk udspringer af forskningsprojektet ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen (MESA)", hvor 116 medarbejdere og ledere er blevet interviewet under coronakrisen.
Læs mere om projektet

Forskningsprojektet er støttet af Velliv Foreningen og gennemføres på og drives af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et samarbejde med Aalborg Universitet.