Fordybelse giver overskud

Medarbejderne, der arbejdede på distancen under coronakrisen, havde i højere grad mulighed for selv at tilrettelægge, hvornår online møder og telefonsamtaler med fx kollegaer skulle finde sted. Nogle af interviewpersonerne fortalte, at det betød, de kunne planlægge samtaler, så det kom til at passe bedre ind i deres egen arbejdsdag. Det, oplevede de, gav dem mere ro og tid til samtalen og til den arbejdsopgave, som skulle drøftes – og det gav overskud til at være en bedre kollega:

”Jeg har nogle gange følt mig som en bedre kollega af at sidde herhjemme. Simpelthen fordi der er nogle gange, særligt hvis jeg har travlt, og fordi jeg sidder lidt i en funktion, hvor der er mange, der lige kommer hen for at (…) spørge mig om noget, så kan jeg måske godt føle, at jeg er lidt kort for hovedet, hvis jeg lige sidder og er midt i noget og bliver forstyrret for meget. Så der vil jeg jo egentlig gerne være den gode hjælpsomme kollega, men der kan jeg mærke, at når jeg sidder herhjemme og har lidt mere tid og ro til fordybelse og overskud, så har jeg faktisk også følt, at jeg har været bedre, når mine kollegaer har ringet, og vi har haft en telefonsamtale.” Medarbejder

Distancearbejdet var således med til, at interviewpersonerne kunne afprøve nogle nye rammer for kommunikationen i et samarbejde og reflektere over, hvordan man påvirker hinanden i et kollegafællesskab. For nogle blev det ekstra tydeligt i takt med, at de fik indsigt i deres kollegaers forskellige rammer og forudsætninger for at håndtere distancearbejdet under coronakrisen. Det medførte et ønske om at tage større hensyn i kommunikationen og i samarbejdet fremover:

”Man glemmer lidt dem, der har nogle andre ting, små børn fx Det er i hvert fald en af de ting, hvor jeg tænker, at der ville jeg fare lidt mere med lempe, for i starten var jeg måske også lidt kvik i min måde at skrive mine beskeder på. Og der kunne jeg godt mærke, at der var der nogle, der tænkte ’hold da op, tror du virkelig det er så sjovt’, eller ’er det så ligegyldigt’, eller ’betyder det så lidt’. Så dem der fx havde børn hjemme og pludselig syntes, at de ikke rakte til i deres arbejdsopgaver, de var anderledes presset. Altså på nogle helt andre parametre. Og det vil jeg da sige, at den tager jeg med mig. At jeg lige tager et skridt tilbage, og tager en føling, inden jeg kommer med alt for sjove kommentarer.” Medarbejder

På den måde affødte hjemmearbejdet under coronakrisen hos nogle en større opmærksomhed på, hvordan egen adfærd og kommunikation er med til at påvirke kollegaernes oplevelser og reaktioner. Nogle medarbejdere fortalte, at de havde lært at være ”blødere”, når de kommunikerede med deres kollegaer, mens andre oplevede at træde mere ind i rollen som den omsorgsfulde kollega. Flere formulererede et håb om, at opmærksomheden på og omsorgen for hinanden i kommunikationen internt i arbejdsfællesskabet blev forankret fremover.