Kan arbejdet med børnehavebørn designes, så pædagogerne bliver sundere af udføre det?

Oprettet den 22. jun 2020

Pædagogerne skal være aktive rollemodeller for børnehavebørn i daglige fysiske legeaktiviteter, så de får pulsen op og bidrager til bedre fysisk sundhed og dermed et sundhedsfremmende arbejdsmiljø. Det er idéen bag et forskningsprojekt, der inden Covid-19-pandemien var ved at blive afprøvet i en række børnehaver i Københavns Kommune, og som blev gennemført ud fra Guldlok-princippet.

Æggefange, Kaninjagten og Guldlok-toget. Det er navnene på tre aktive lege til børnehavebørn, som er udviklet af NFA’s forskere ud fra det nye Guldlok-princip, der både skal være til gavn for pædagoger og børn. Med dette princip tilstræber man, at arbejdet tilrettelægges, så det gør medarbejdere sundere og i bedre form og samtidig styrker kerneopgaven og i dette tilfælde også understøtter ’Den styrkede pædagogiske læreplan’. 

-Idéen med legene er, at pædagogerne er aktive rollemodeller for en sundere hverdag, der samtidig blandt andet øger børnenes nysgerrighed, sansning, leg og fantasi. Samtidig arbejder vi med en eller flere af de seks læreplanstemaer, som understøtter Børne- og Undervisningsministeriets styrkede pædagogiske læreplan (se faktaboksen).

Det fortæller videnskabelig assistent Pernille Kold Munch fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, der er en af forskerne bag udviklingen af Guldlok-legene, som foregik i et mindre for-projekt. Hun deltager også i gennemførelsen af et igangværende større forskningsprojekt, hvor Guldlok-legene skal afprøves i 12 kommunale børnehaver i tæt samarbejde med Arbejdsmiljø København. 

Guldlok-legene skulle være en del af interventionen i forskningsprojektet, som var planlagt til at foregå over 10 uger, og som var sat i gang i starten af 2020 med deltagelse af ca. 120 medarbejdere. Men så kom Covid-19-pandemien og satte foreløbig en stopper for projektet.

Halvvejs i projektet ramte Covid-19

Projektet skulle have været gennemført som et videnskabeligt såkaldt RCT-studie, hvor forskerne undersøger effekten af en intervention i børnehaverne og sammenligner den med den almindelige praksis. De børnehaver, som hhv. skulle gennemføre interventionen og arbejde som de plejer, udvælges ud fra en lodtrækning. 

Inden interventionen gik i gang, startede forskerne derfor med at måle på de ansattes fysiske aktivitet i arbejdet, deres fysiske form, hjerterytme under søvn og stillede spørgsmål om deres behov for hvile i løbet af dagen. Meningen var så at måle på de samme parametre, når interventionen var slut, men så langt nåede projektet ikke:

-Vi gennemførte fase 1 af interventionen, hvor pædagogerne deltog i to workshops, hvor de både skulle udvikle deres egne ‘Guldlok-lege’ så de passede med deres hverdag og muligheder, fx det tilgængelige areal til at gennemføre lege på, og skulle udvikle handleplaner for, hvordan de skulle implementere legene i de daglige rutiner, siger Pernille Kold Munch.

Positive tilbagemeldinger fra deltagere i projektet

I fase 2 skulle Guldlok-legene så gennemføres i praksis, og det var det, de ansatte var i gang med, da samfundet lukkede ned pga. Covid-19:

-Vi nåede at være ude og afholde de to workshops, og bagefter havde vi et opfølgningsbesøg med institutionerne. Flere steder var tilbagemeldingerne meget positive. For eksempel sagde en kvindelig medarbejder, at hun havde det dejligt i kroppen efterfølgende og følte sig mere frisk. Træningen på arbejdet havde gjort hende mere bevidst, så hun altid tog trapperne, når hun kunne. 

Og en mandlig medarbejder havde det efterfølgende helt fantastisk og havde fået mere energi i hverdagen:

-I stedet for at drikke kaffe, så udførte han Guldlok-lege for at få energi. Det havde været en øjenåbner for ham, så nu glædede han sig til at komme på arbejde for at kunne træne. Han havde aldrig tidligere trænet og kunne ikke se sig selv i fitness, men nu kunne han træne på arbejdet. Han kunne også mærke, at hans kondition og styrke var forbedret, siger projektleder Vibeke Andersen, AMK København.

Forskerne håber nu meget på, at de kan genoptage og færdiggøre projektet i løbet af 2021:

- Det bliver spændende at se, om det kan lykkes at designe og implementere fysiske legeaktiviteter, som resulterer i, at pædagogerne rigtig får pulsen op og bidrager til bedre fysisk sundhed. Hvis vi kan påvise, at det er muligt at udvikle og implementere Guldlok-legene i børnehaver, og hvis vi samtidig finder, at interventionen fremmer sundheden blandt medarbejderne, så har Guldlok-princippet et stort potentiale for i fremtiden at fremme bæredygtigt helbred og arbejdsliv for ansatte, der arbejder med børn. Og måske vil det også kunne bruges i andre brancher, bl.a. i ældreplejen, slutter Pernille Kold Munch (se faktaboksen).

Hvad er den styrkede pædagogiske læreplan, som indgår i Guldlok-legene?

 Børne- og Ungdomsministeriets ’Den styrkede pædagogiske læreplan’, som er brugt i forbindelse med udviklingen af Guldlok-legene omfatter 6 temaer, som er: 

  1. Alsidig personlig udvikling.
  2. Social udvikling.
  3. Kommunikation og sprog.
  4. Krop, sanser og bevægelse.
  5. Natur, udeliv og science.
  6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Læs mere om læreplanerne: Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indholder.

Hvad er Guldlok-princippet i arbejdsmiljøforskningen?

Guldlok-princippet 

  • drejer sig om, at den fysiske aktivitet på arbejdet kombineret med hvile og variation i arbejdet lige præcis svarer til, hvad den enkelte medarbejder har brug for til at fremme sundhed og fysisk form, mens man udfører kerneopgaven.
  • er udviklet af tre professorer, der forsker i sundhed og arbejdsmiljø, dvs. professor Andreas Holtermann fra NFA, professor Leon Straker, Curtin University, Australien og professor Svend Erik Mathiassen, University of Gävle, Sverige.

Læs nyheden ´Sundere ved fyraften og mere kvalitet i kerneopgaven’ fra 2017.

Guldlok-projekt i den kommunale hjemmepleje

Forskerne på NFA har også søgt om penge til at gennemføre et andet Guldlok-interventionsprojekt i den kommunale hjemmepleje: 

  • Formålet med interventionen er at tilrettelægge arbejdsopgaverne i hjemmeplejen, så hjemmehjælperne både får pulsen op og jævnlig hvile i løbet af arbejdsdagen, og så de dermed opnår en sundhedsfremmende effekt via deres arbejde.
  • Målet er at fremme hjemmehjælpernes helbred og fysiske form og bidrage til en vedvarende og stabil arbejdskraft inden for hjemmeplejen.

Læs den videnskabelige protokolartikel

Lidegaard M, Lerche AF, Munch PK, Schmidt KG, Rasmussen CL, Rasmussen CDN, Mathiassen SE, Straker L, Holtermann A. Can childcare work be designed to promote moderate and vigorous physical activity, cardiorespiratory fitness and health? Study protocol for the Goldilocks-childcare randomised controlled trial. BMC Public Health 2020;20:237. doi: 10.1186/s12889-020-8291-y

Yderligere oplysninger

Videnskabelig assistent Pernille Kold Munch, NFA. 
Projektleder for både forprojektet og det større projekt, professor Andreas Holtermann, NFA.

Læs hele NFA's temanyhedsbrev om forskning i arbejdsmiljøet på kommunale arbejdspladser, der arbejder med mennesker.