Rapport kortlægger det psykosociale arbejdsmiljø i regionerne

Ansatte i social- og sundhedssektoren er i højere grad udsatte for vold og trusler på arbejdet end landsgennemsnittet. Dermed er en række regionale arbejdspladser væsentligt mere udsatte. Det er en af konklusionerne fra rapporten Psykosocialt arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser fra Københavns Stressforskningscenter. 

De negative effekter af vold og trusler kan dog reduceres, hvis der er social støtte at hente på arbejdspladsen. Analyserne i rapporten viser således, at medarbejdere, som har oplevet vold eller trusler om vold på arbejde, har en mindre risiko for langtidssygefravær, hvis de oplever høj social støtte fra ledelsen og kollegaer.

Ledernes arbejdsmiljø

Rapporten viser endvidere, at lederne spiller en central rolle for det psykosociale arbejdsmiljø, men der har manglet viden om ledernes eget arbejdsmiljø. Rapporten viser, at ledere på regionale arbejdspladser, der føler, at de ikke har indflydelse på eget arbejde, giver høj risiko for, at de bidrager til en såkaldt ”lav social kapital” – et begreb, der bruges til at sige noget om samarbejdet – på arbejdspladsen. Også i forhold til lederne er det vigtigt med social støtte, skriver forskerne i rapporten.

De konkluderer, at arbejdspladser, hvor ledere oplever lav jobkontrol, har næsten 200 % større risiko for at opleve lav social kapital, hvis lederen samtidig oplever lav social støtte fra sin nærmeste leder. Denne risiko halveres, hvis lederen oplever høj social støtte fra sin nærmeste leder.

Hvordan kan man forbedre det psykosociale arbejdsmiljø?

Men hvad gør man så ved det? Hvordan sikres et bedre psykosocialt arbejdsmiljø for både ledere og medarbejdere?

Forskerne bag rapporten har undersøgt, hvilke resultater og erfaringer man har fra en række forskellige arbejdsmiljøtiltag. Forskerne gennemgik 12 oversigtsartikler, som sammenfatter resultater fra forskellige indsatser inden for social- og sundhedsområdet. Artiklerne giver desværre ikke et helt klart billede af, hvad der virker, idet de tit finder en blanding af studier, hvor nogle finder positive effekter på det psykosociale arbejdsmiljø, mens andre ikke gør.

Forskerne identificerede dog tre typer indsatser, hvor der er en forholdsvis høj sandsynlighed for positive effekter. Det drejer sig om:

• Grundig introduktion af nyuddannede sygeplejersker til deres første arbejdsplads
• Introduktion af nye tilgange for demenspleje kan føre til kortvarige forbedringer af medarbejdernes oplevelse af stress, udbrændthed og jobtilfredshed
• Indsatser, som har til formål at udvikle kompetencer til at forebygge vold og trusler på arbejde. 

Det er dog uklart, om disse indsatser også kan have mere langvarige effekter i forhold til fx fastholdelse, sygefravær og lavere forekomst af vold og trusler på arbejdspladsen.

Et problem med oversigtsartikler, som samler op på effekterne af en række studier, hvor der er afprøvet indsatser på arbejdspladserne, er, at fokus næsten udelukkende ligger på sluteffekterne, uafhængigt af konteksten eller forudsætninger for indsatsen, som kan være meget forskellige mellem arbejdspladserne og over tid. 

- Hvis man kun spørger ”Hvad virker?”, dvs. kun interesserer sig for effekterne, så mister man mange vigtige informationer, som kan hjælpe os til at lære af indsatserne og forbedre dem, fortæller en af bidragsyderne til rapporten seniorforsker Birgit Aust fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun fortsætter:

-  Det er alt for komplekst at pege på konkrete tiltag, der virker på alle typer arbejdspladser. Det, man i stedet burde spørge om, er: hvordan får vi et tiltag til at virke, eller hvad kræver det at få et tiltag til at virke, forklarer Birgit Aust.

- For det handler nemlig i højere grad om motivation, om ressourcer og om at sætte de rigtige rammer for en arbejdsmiljøindsats, siger hun.

Hun og kollegaerne anbefaler således fire forudsætninger, der bør være til stede, hvis man vil lykkes med en arbejdsmiljøindsats:

• En grundig problemanalyse, som sikrer, at indsatser passer til problemstillingen
• Afklaring af realistiske forventninger til indsatsen i forhold til de ressourcer, man har til rådighed
• Inddragelse af medarbejdernes viden og erfaringer ift. problemstillingen og potentielle løsninger
• Kontinuerlig støtte fra ledelsen.

Rapporten er udarbejdet af Københavns Stressforskningscenter i samarbejde med Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. 

Københavns Stressforskningscenter består af forskere fra Afdeling for Socialmedicin ved Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Universitetshospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs mere om centret her
Læs rapporten her (pdf)
Læs oversigtsartiklen 

 Yderligere oplysninger

Seniorforsker Birgit Aust, NFA

Læs hele temanyhedsbrevet om arbejdsmiljøet på de regionale arbejdspladser