Miljøgift i blodet? Forskere undersøger nedrivere for skadelig PCB ved Danmarks største nedrivning
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 21-06-2023
Nedrivningen af fem ikoniske højhuse i Brøndby Strand skal give ny viden om miljøgiften PCB. Derfor har forskere fra NFA undersøgt medarbejderens blod og den omgivende luft for skadelige stoffer.
De seneste to år har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gået rundt på en byggeplads i Brøndby Strand vest for København. Her er bygningsarbejdere nemlig i gang med at nedrive fem enorme højhuse. Højhusene indeholder miljøgiften PCB, som er sundhedsskadelig, og derfor følger forskere fra NFA arbejdet nøje, mens det pågår.
- Det er en unik chance for at få et indblik i, hvordan arbejdsprocesserne på byggepladser med farlig kemi påvirker medarbejderne. Ved at følge arbejdet både i realtid og på langt sigt kan vi både zoome ind på, hvilke dele af nedrivningsarbejdet der eventuelt er mest problematisk, og se om det har en betydning for ophobning af kemi i kroppen på langt sigt, forklarer seniorforsker på NFA Marie Frederiksen, der har står i spidsen for projektet.
Forskerne undersøger, om de nuværende værnemidler og procedurer for arbejde med sundhedsskadelige bygningsmaterialer er tilstrækkelige. Arbejderne bærer blandt andet rygsække med udstyr, der opsamler den luft, der omgiver dem, mens de arbejder. Samtidig tester forskerne medarbejdernes blod.
- Tidligere undersøgelser har vist, at PCB kan spores i blodet hos beboere, der har boet i bygninger med forhøjet PCB-niveau. Derfor indsamler vi blod fra nedriverne, siger Marie Frederiksen og uddyber:
- Ved at teste blod og luften kan vi måle, hvilke partikler og forureningskilder de havde været udsat for, hvis de ikke var beskyttet, men også hvilke arbejdsprocesser der sviner mest, og hvor på byggepladsen man måske ikke er opmærksom på støv og kemi, siger Marie Frederiksen.
Sikkerheden skal være i top
Forskerne har indsamlet luftprøver og mere end 100 blodprøver fra nedrivere de seneste to år og regner med at have resultater fra studiet klar i sommeren 2024.
Undervejs har både medarbejderne og forskere iført sig heldragter og åndedrætsværn, der skal holde de farlige gasser og byggestøv ude af lungerne, imens nedrivningen er i gang. Men da PCB trænger ind gennem huden ved berøring er der også behov for at bære særlige handsker.
- Hvis nedrivningsarbejderne på trods af de grundige sikkerhedsforanstaltninger alligevel får spor af kemi i kroppen, vil projektet forhåbentlig kunne vise, hvor eksponeringen er kommet fra, så man kan iværksætte endnu bedre beskyttelse i fremtiden, siger Marie Frederiksen.
PCB er blevet brugt i fugemateriale, men har med årene spredt sig og sidder nu blandt andet i malingen og lakken på alle de indvendige overflader. Nedrivningsarbejderne går derfor fra lejlighed til lejlighed og bryder ned og rydder ud, så det PCB-holdige affald kan komme til den rette behandling og destruktion.
Byggestøv er ikke ufarligt
Forskerne har også været opmærksomme på det helt ”almindelige støv”, som opstår i forbindelse med nedrivningen.
- Vi er spændt på, hvor meget af den ’almindelige’ støv der bliver fundet i undersøgelsens målinger. Beton- og cementstøv kan indeholde kvarts, som kan være kræftfremkaldende, hvis det kommer ned i lungerne, men ofte ikke har samme bevågenhed som for eksempel asbest og PCB, siger Marie Frederiksen.
- Man ser det tit som ’bare’ støv. Måske fordi der er så meget af det, og det er over det hele, så det kan være svært at gøre noget ved det. Men forhåbentlig kan vi efter undersøgelsen se, om der alligevel er noget at gøre, for det har betydning på stort set alle typer byggepladser.
Yderligere information
Hvad er PCB?
PCB (polyklorerede bifenyler) er en samlebetegnelse for i alt 209 stoffer, som er meget skadelige for mennesker og miljø. PCB blev især brugt i byggematerialer i 1950-70’erne, da de havde gode blødgørende og brandhæmmende egenskaber og findes bl.a. i fuger og maling byggeri fra den tid. Stofferne blev forbudt i 1970’erne og regnes i dag for en af de farligste miljøgifte.
Kilde: Miljøstyrelsen.