Ny rapport kortlægger historiske målinger for asbest
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 29-08-2024
Forskere giver det historiske overblik over medarbejderes udsættelse for asbest på baggrund af over 20 års målinger af luftbåren asbest på danske virksomheder.
Mere end 150.000 danskere har indåndet asbestfibre, mens de arbejdede.
Ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) samler for første gang de målinger af asbest i danske arbejdsmiljøer, der blev foretaget i 1970’erne og frem til midt i 1990’erne. Rapporten er udgivet i samarbejde med de arbejdsmedicinske afdelinger på Bispebjerg Hospital i København, i Aalborg, Odense og Århus samt Syddansk, Aalborg og Århus Universitet.
- Det har været et stort arbejde, men nu er det muligt for alle at få overblik over, hvad vi ved om medarbejdernes udsættelse for asbest i forskellige brancher og med forskellige arbejdsopgaver fra 1971 frem til 1997, fortæller professor på NFA Keld Alstrup Jensen, der har ledet kortlægningen i projektet.
Rapporten viser, at mange medarbejdere historisk har været udsat for højere koncentrationer af luftbåren asbest, end der er tilladt i dag. For eksempel lå de målte koncentrationer væsentligt over den nyeste grænseværdi fra 2022.
Resultaterne viser dog også, at udsættelsen for asbest faldt løbende gennem årene i betonvarefabrikker og i bilindustrien, som er de virksomhedstyper med flest målinger i rapporten. Det er illustreret i ovenstående figur, som er hentet fra rapporten. I hele datasættet blev de næsthøjeste gennemsnitlige luftkoncentrationer netop fundet i disse virksomheder i perioden mellem 1971 og 1980. Der blev også fundet tilsvarende værdier for otte målinger fra 1978 af ansatte, der fremstillede isoleringsmaterialer.
Renovering af bygninger førte til mest udsættelse for asbest
Dansk import og brug af asbest i produktionen nåede sit højdepunkt i 1970’erne. I 1980 blev en plan for at udfase brugen af asbest sat i gang. Herunder blev brugen af asbest til tagdækning inddraget af myndighederne i 1987, og i 1990 blev de sidste dispensationer for udendørsanvendelser af asbestmaterialer i byggeri inddraget.
På grund af den store anvendelse af asbestholdige byggematerialer, forekommer der stadig asbestholdige byggematerialer i ældre bygninger – særligt i tag- og facadeplader og isoleringsmaterialer.
Derfor kan danske arbejdere fortsat risikere at blive udsat for asbest i deres arbejdsmiljø, fx i forbindelse med renovering og nedrivning af boliger. I de historiske data blev de højeste gennemsnitlige luftkoncentrationer af asbest netop fundet i forbindelse med fjernelse af asbestholdige materialer under renovering af bygninger i perioden 1981-1997. Nyligt rapporterede målinger viser, at der også i dag er betydelige koncentrationer af asbest i luften under denne type arbejde. Det er derfor vigtigt, at nutidens skærpede regler for asbestarbejde overholdes.
Danskere bliver stadig syge af asbest
Selvom den danske produktion og brug af asbestholdige produkter blev gradvist udfaset i perioden fra 1972 til 2005, så bliver der stadig i dag henvist patienter med asbestrelaterede sygdomme til de danske arbejdsmedicinske afdelinger.
- Der kan gå flere årtier, fra en medarbejder indånder asbest, til han eller hun mærker tegn på sygdom. Derfor er det tit svært at koble diagnoser som lungekræft til, at patienterne er blevet udsat for asbest i deres arbejdsmiljø, fortæller overlæge Harald Meyer fra Bispebjerg Hospital, der er koordinator på projektet.
- Det er derfor en stor hjælp for de arbejdsmedicinske afdelinger, at rapporten nu har samlet de tilgængelige målinger af asbestudsættelser i danske arbejdsmiljøer. På den måde kan vi bedre få et overblik over, i hvor høj grad de enkelte patienter kan have været eksponeret.
Faktaboks: Hvad er asbest?
Asbest omfatter en gruppe af mineraler fra mineralgrupperne serpentin og amfibol, som har attraktive tekniske egenskaber. Derfor har asbest været anvendt i en lang række forskellige materialer og produkter. Anvendelserne var fx varme- og brandhæmmende isolering, fiberforstærkning i cement og forskellige gulve, lofter, facade- og tagmaterialer og i bremsebelægninger.
Det er asbestfibrenes form og meget langsomme opløsning i kroppen, der gør, at de kan være meget sundhedsskadelige. Asbestfibre anses for sundhedsskadelige at indånde, hvis de er mere end 5 µm lange og tyndere end 3 µm, og for at være en fiber skal længden være mere end 3 gange diameteren.
Indånding af asbestfibre kan medføre alvorlige helbredseffekter forskellige steder i kroppen lang tid efter, at udsættelsen er sket. Der er fundet en bred vifte af sygdomme, herunder lunge-, strube- og æggestokkræft, lungehindekræft og asbestose (lungefibrose), som kan opstå som følge af udsættelse for asbest. Helbredseffekter, som er forårsaget af udsættelse for asbest, er ikke akutte. I mange tilfælde går der mere end 20 år fra, at eksponeringen er foregået til, at lungekræft og lungehindekræft udvikles.
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
Rapporten tager udgangspunkt i fem kilder med målerapporter, som indeholdt i alt 9.236 historiske asbestmålinger lavet på danske arbejdspladser i perioden 1971 til 1997. Målerapporterne blev renset for følsomme informationer iht. databeskyttelsesloven. De anonymiserede data blev herefter opsamlet i en harmoniseret databaseskabelon og valideret i forhold til de originale målerapporter. Herefter blev der foretaget dataoprensning samt harmonisering af branche- og jobgruppebeskrivelser og endelig kvalitetsvurdering og etablering af databasen. Efter dataoprensning var 5.869 måleresultater af høj kvalitet. De blev grupperet efter branche og typer af arbejdsopgaver og analyseret for deres respektive koncentrationer og variation over tid set ift. perioder med samme regulering for asbest (1971-1980; 1981-1997; BM) og i forhold til ændringer i de danske grænseværdier.
Styrker og begrænsninger
En relativ stor andel af målingerne (33% af hele datamaterialet) var foretaget i forbindelse med produktion af asbestholdige produkter på hhv. betonvarefabrikker og bilindustri i øvrigt. Disse data blev anvendt til en isoleret analyse af den tidslige udvikling i asbestudsættelsen i disse to brancher.
Ekstern finansiering
Med støtte fra Mindefonden for advokat Jens Bjørst og FFIKA 1
