10 spørgsmål om kemisk arbejdsmiljø: Professorens svar
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 28-11-2024
Professor i kemisk arbejdsmiljø Ulla Vogel giver svar på NFA’s nysgerrige følgeres spørgsmål om alt fra dårligt indeklima til udsættelse for støv og røg.
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har vi givet ordet til vores trofaste følgere. De har stillet de spørgsmål, der optager dem i forhold til kemi i netop deres arbejdsmiljø.
Professor Ulla Vogel har allieret sig med et korps af forskere fra NFA for at give svar på alle de gode spørgsmål. Læs hendes svar nedenfor.
1) Er det farligere at arbejde med støv end at ryge?
Svar: Nej, det er det heldigvis ikke. 1 ud af 6 storrygere får lungekræft, og derudover øger rygning risikoen for KOL og hjertekarsygdom. Støv i arbejdsmiljøet øger også risikoen for hjertekarsygdom og for nogle typer støv også risikoen for lungekræft og/eller KOL, men man skal være udsat for meget, meget høje støv-koncentrationer, før udsættelse for støv i arbejdet er lige så farligt som rygning.
2) Jeg arbejder på kontor – er der noget skadelig kemi der?
Svar: Dårligt indeklima kan også være en risikofaktor for en række gener, selvom der som udgangspunkt er meget lavere risiko for kemiske eksponeringer i kontorer end for eksempel på industrielle arbejdspladser. Der er dog eksempler på, at kontorpersonale på for eksempel industrielle virksomheder kan være udsat for skadelig kemi.
3 & 4) Jeg er håndværker og undrer mig over, hvornår noget er skadelig støv, og hvornår man bør have værnemidler på? Kan man som håndværker være helt sikker, når man bruger værnemidler?
Svar: Støv er skadeligt, når man indånder det. Meget fint støv – som for eksempel støv fra maskinelle skære- eller slibe processer – er farligere end meget groft støv (såsom grus), fordi de små partikler kan trænge dybt ned i lungerne.
Som håndværker kan man reducere eksponeringen ved for eksempel at bruge værktøj med proces-sug, anvende støvtelte og ikke mindst ved at sørge for, at der ikke ligger støv i arbejdsområderne, som kan hvirvles op igen. Når man fejer, hvirvles støvet op, så derfor anbefales en støvsuger til at suge støvet op. Den bedste måde at forebygge støv i arbejdsmiljøet er, hvis man kan begrænse eksponeringen allerede ved kilden.
Derfor anbefaler vi i princippet kun brug af personlige værnemidler såsom en maske som sidste trin i forebyggelseshierarkiet. Og så er det vigtigt, at masken er tætsluttende for at opnå den optimale effekt – for eksempel kan skæg eller samtale påvirke, om masken slutter tæt.
5) Hvordan bliver man påvirket af støv fra sorteringsanlæg, når anlægget ikke regelmæssigt bliver rengjort?
Svar: Der er ingen gode grunde til at indånde støv i arbejdsmiljøet, og rengøring er en vigtig del af at forebygge udsættelse for støv. Indånding af forskellige typer støv øger risikoen for en række sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, kræft, KOL, astma mv. Det bedste er, hvis man kan begrænse eksponeringen for støv allerede ved kilden. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort regelmæssigt rent.
Professorens gode råd til et bedre kemisk arbejdsmiljø:
- Undgå indånding af støv ved at begrænse eksponeringen allerede ved kilden til støv. Det kan du for eksempel gøre gennem værktøj med proces-sug, støvtelte og ikke mindst ved at sørge for, at fjerne støv i arbejdsområderne, så det ikke hvirvles op i luften igen.
- Luft ud! Det begrænser spredningen af bakterier i luften og forebygger smitte af virusinfektioner.
- Brug handsker, hvis du arbejder med vand, sæbe og øvrige rengøringsmidler. Det er dog ikke godt for huden at bruge handskerne for længe ad gangen. Prøv derfor at finde en balance, så du ikke har handskerne på for længe ad gangen.
6) Jeg kommer tit i berøring med hydraulikolie, som bruges til kraftoverførsel i store maskiner. Hvordan påvirker det min hud?
Svar: På NFA forsker vi lige nu i dette område gennem projektet Sikker Olie. Det, vi ved lige nu, er, at der er set giftige effekter i forsøg ved høj udsættelse. Vi ved mere, når projektet er afsluttet ved udgangen af 2026.
7) Kan det bedre betale sig at tage den lange omvej uden tung trafik, når man cykler til og fra arbejde – frem for den korte vej på trafikerede veje?
Svar: Motion og fysisk aktivitet er altid sundt, så ud fra det synspunkt vil jeg gerne anbefale den lange vej. Så vidt jeg ved, overskygger de gode effekter af at cykle til arbejde stadig de negative effekter af luftforurening i Danmark.
8) Hvor vigtigt er det at bruge handsker, når man dagligt arbejder med sæbe og andre rengøringsmidler?
Svar: Vådt arbejde er en vigtig risikofaktor for hudproblemer. Man kan forebygge ved at bruge handsker og ved at sørge for at beskytte huden for eksempel ved at bruge fed fugtighedscreme.
9) Hvordan påvirker dampene ombord på et skib, såsom dieseldampe, dampe fra tung brændselsolie (HFO) og mange andre kemikalier ens hud og helbred?
Svar: Det er svært at sige, fordi de mulige helbredseffekter af dampe afhænger af, hvad det er, I er udsat for, hvor meget og hvor længe. Dieseludstødning er klassificeret som kræftfremkaldende og forårsager lungekræft, og Danmark har den laveste græseværdi i EU. Tung brændselsolie (HFO) kan som opløsningsmiddel påvirke hjernen (afhængigt af hvor meget, og hvor længe man er eksponeret). Det er derfor vigtigt at minimere udsættelsen for skadelige stoffer.
Arbejdstilsynet fremhæver, at man altid skal minimere eksponeringer så meget som muligt, selv når man er under grænseværdien for det pågældende stof.
10) Hvorledes påvirker skæreolie dine nyrer?
Svar: Helbredseffekter afhænger altid af, hvor meget man er udsat for, og hvor længe. Skæreolier kan indeholde traditionelle olier, men også en masse syntetiske stoffer. For de traditionelle olier, som vi ser på i forskningsprojektet Sikker Olie, kender vi til forsøg, hvor der er set effekter i nyrerne, men kun ved meget høj indåndingseksponering.
Eftersom skæreolier indeholder mange forskellige stoffer, er det meget svært at sige, hvad effekterne i nyrerne er hos mennesker uden at lave en dybdegående risikovurdering.
