Er asbesten helt væk? Forskere undersøger rensede områder
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 07-05-2025
Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, om arbejdsmiljøet er asbestfrit, når arbejdet i en bygning genoptages efter en sanering. Forskerne bruger kunstig intelligens (AI), så datakvaliteten øges og analysetiden reduceres.
Det støver og sviner, når gamle eternittage eller fliser bliver revet ned. Og selvom nedriverne gør sig umage med at gøre rent efter sig, kan bittesmå asbestfibre stadig blive ladt tilbage.
Et nyt forskningsprojekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) skal nu undersøge de områder, hvor der er blevet fjernet asbest.
Forskerne vil blandt andet finde ud af:
- hvor meget asbest der stadig er i luften efter sanering.
- hvor effektive forskellige metoder – fx sprayprodukter – er til at forhindre spredning af fibre.
Det er vigtig viden, da man skal kunne arbejde uden asbestforebyggende åndedrætsværn i områder, hvor der er fjernet asbest.
Forskerne har som en del af projektet sat sig for at gøre analysen af asbest hurtigere og mere præcis – her inkluderer de hjælp fra AI.
- I dag er asbestanalyse tidskrævende, fordi det kræver mange billeder med høj opløsning for at identificere de mindste fibre. Hvis der tidligt findes mange fibre, kan analysen stoppes, men ved lave koncentrationer kræves stadig flere hundrede billeder for at sikre en præcis vurdering. Vi håber at skrue meget op for tempoet, siger Keld Alstrup Jensen, der er professor på NFA og står i spidsen for projektet.
En håndsrækning fra AI
Konkret vil forskerne træne AI-modeller til at genkende fibre på mikroskopi-billeder og skelne asbest fra andre luftbårne fibre ud fra deres kemiske sammensætning, som måles samtidigt. Det kan øge hastigheden og præcisionen af analyserne og dermed gøre det lettere at behandle store mængder af prøver.
- Målet er at udvikle en metode, der kan overføres til andre laboratorier, og give et indspark til standardisering. Vi håber ad den vej at bidrage til at gøre analyse af asbest mere ensartet og pålidelig på tværs af laboratorier, siger postdoc. Anders Brostrøm, der udvikler metoden på NFA.
Projektet hedder 3H Asbest og er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det løber fra 2025 til 2027.
Hvad er asbest?
Asbest er en gruppe mineraler, der fra 1930'erne til 1980'erne blev brugt i byggematerialer som fx isolering, fliseklæb, tagplader og loftsplader.
Hvorfor er det farligt?
Når asbestmaterialer ødelægges, frigives mikroskopiske fibre, som efter indånding kan skade helbredet. Kroppen kan ikke nedbryde eller udskille fibrene, som derfor ophobes i lungerne og på sigt kan føre til lungefibrose og kræft.
Hvordan måles asbest?
Luft trækkes gennem et filter, som analyseres for opsamlede fibre i et mikroskop. Elektronmikroskoper giver mere præcise målinger og kan identificere asbest ud fra deres kemiske sammensætning.
Nye krav
Fra 2029 skal alle EU-lande bruge elektronmikroskopi til asbestanalyse. NFA fik i 2023 et elektronmikroskop, som blandt andet bruges til forskning i asbest.
