Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD)

Skiftende arbejdstider, herunder arbejde om natten kan medvirke til bl.a. sociale og familiemæssige problemer, træthed og søvnbesvær, mave-tarmbesvær og irritabilitet.

Desuden er der endvidere mistanke om at skiftearbejde øger risikoen for kroniske sygdomme, fx hjertekarsygdom, kræft og sukkersyge. Det er derfor vigtigt at af- eller bekræfte disse mistanker i nye undersøgelser af høj kvalitet.

Hvis der er sammenhæng mellem bestemte former for arbejdstid og sygdom, er det også vigtigt at undersøge, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge arbejdstiden, og om der er en nedre tærskelværdi i forhold til påvirkning af helbred og trivsel mv.

Begrænsninger ved hidtidige studier

Der findes relativt få gode studier af sammenhænge mellem arbejdstid og sygdom, og næsten alle undersøgelser er upræcise med hensyn til bestemmelsen af arbejdstid.

Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD)

Vi har etableret en forskningsdatabase om arbejdstid baseret på regionernes registreringer af individuel arbejdstid blandt alle ansatte. DAD indeholder således oplysninger om individuelle daglige komme- og gåtider for alle ansatte i de fem danske regioner i perioden fra 2007 til 2020. DAD er således den største og mest detaljerede database om arbejdstid. Ud over information om arbejdstid indeholder DAD oplysninger om arbejdssted, job, afdeling, ansættelsesdato i regionen. DAD kan kobles med informationer om helbred og sygdom fra andre nationale registre. I alt indeholder DAD informationer fra godt 330.000 regionsansatte, hovedsageligt inden for sundhedsvæsenet.

Formål
Overordnet er formålet at etablere en national database med valid og præcis registrering af individuel arbejdstid.

Sekundært er formålet at give mulighed for at undersøge mulige sammenhænge mellem arbejdstid, trivsel og helbred mv.

Anvendelsen af regionernes registreringer af arbejdstid giver en unik mulighed for at etablere en stor database med arbejdstider mv. blandt visse offentlige ansatte.

Det giver en række fordele i fremtidige undersøgelser:

• Der er informationer om alle ansatte i regionerne.
• Der opnås mulighed for at lave nationale befolkningsundersøgelser med et stort datagrundlag. 
• Databasen kan suppleres med individuelle informationer om helbred, trivsel og sygdom ved kobling med andre registre, eller i særlige tilfælde med oplysninger om livsstilspåvirkninger (f.eks. rygning, alkohol og solvaner) ved kontakt til den enkelte person i databasen ved brug af spørgeskema eller interview.

Data fra databasen udvikles og benyttes til forskning med det sigte at forbedre og udvikle vidensgrundlaget omkring arbejdstid.

Databasens nyhedsværdi

DAD kan medvirke til at kortlægge og belyse nye perspektiver på hvordan helbred, trivsel og livsstil påvirkes af forskellige typer af arbejdstid. På længere sigt er det håbet, at DAD vil kunne medvirke til at skabe evidensbaseret beslutningsgrundlag for hvordan arbejdet bedst muligt kan tilrettelægges med færrest gener.

Etik

Alle data opbevares og behandles fortroligt i henhold til gældende love og regler herudner Datatilsynets bestemmelser og GDPR.

Igangværende og kommende projekter

Forskere, som ønsker at anvende data fra Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) kan ansøge styregruppen.

DAD anvendes til analyser af sammenhænge mellem arbejdstid og en flere udfald fx brystkræft, hjertekarsygdomme, graviditetskomplikationer for mor og barn, sygefravær og ulykker.

Kontakt forskerne

Forskningsgrupper, som ønsker at anvende data til konkrete projekter kan ansøge styregruppen for forskningsdatabasen om adgang.

Kontaktperson

Professor Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 

Styregruppen

Styregruppen består af:

• Professor Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), ahg@nfa.dk, 3916 5258,  
• Seniorforsker Johnni Hansen, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, johnni@cancer.dk, 3525 7500.
• Professor, overlæge Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Dansk Ramazzini Center, Aarhus Universitet, henkol@rm.dk, 8949 4290.
• Professor Åse Marie Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, asemarie.hansen@sund.ku.dk, 3532 7956.

Følgegruppe

Der er etableret en følgegruppe med repræsentanter fra alle danske regioner.